Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Haunstrup Clemmensen, Asger Jensen, Poul Schlüter, Stetter [formand], Niels Andersen [næstformand] (fra 11/11 til 14/1 Alfred Bøgh), Jens Foged, Kofoed, Helge von Rosen, Martin Pedersen, Niels Helveg Pedersen, Grünbaum, Lis Groes, Ove Hansen, Per Hækkerup, Egon Jensen, Hans Lund og Ømann.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Ved loven foretages forskellige spredte ændringer i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat), jfr. lovbekendtgørelse nr. 351 af 20. juli 1970.
Hovedformålet med loven er at få indføjet reglerne om forskudt indkomstår, der hidtil fandtes i en bekendtgørelse, i selve kildeskatteloven. Dermed opfyldes et tidligere givet tilsagn til folketinget.
Derudover indføres der personfradrag uden ansøgning for begrænset skattepligtige, der har lønindtægt eller pension her fra landet. I forbindelse hermed forhøjes fra 1972 den i § 2 i lov nr. 329 af 18. juni 1969 om kommunale personfradrag m. v. for disse personer fastsatte kommuneskatteprocent fra 10 til 15.
For at få ensartede regler for behandlingen af rejsegodtgørelser og andre kørselsgodtgørelser ændres kildeskattelovens § 24, således at udgifter ved befordring ved skiftende arbejdssteder eller mellem flere samtidige arbejdssteder kan fradrages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag, i det omfang udgifterne er dækket ved godtgørelse fra arbejdsgiveren. Derefter kan det med hjemmel i kildeskattelovens § 48, stk. 6, bestemmes, at der ikke skal indeholdes kildeskat i godtgørelser for sådanne udgifter.
Kildeskattelovens § 26, der omhandler den særskilte ansættelse af en hustrus indkomst efter lovens § 4, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at underskud ved opgørelsen af den ene ægtefælles indkomst i størst muligt omfang skal fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Hertil føjes nu med virkning fra indkomståret 1970 en bestemmelse om, at der i denne forbindelse skal bortses fra indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet.
Efter kildeskattelovens § 37, stk. 4, får den længstlevende ægtefælle to personfradrag for det indkomstår, hvori den anden ægtefælle er afgået ved døden, men kun i de tilfælde, hvor den længstlevende overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller får boet udlagt uden skiftebehandling efter skiftelovens § 57, stk. 1. Disse regler vil i visse tilfælde føre til resultater, der findes mindre rimelige, hvorfor det nu er bestemt, at den længstlevende ægtefælle altid skal have to personfradrag for dødsåret. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1970.
Endelig er der foretaget en mindre ændring vedrørende skattepligten for familiemedlemmer til danske statsborgere, der af staten er udsendt til tjeneste uden for riget. Skattepligten skal fra og med indkomståret 1970 kun gælde for den udsendtes ægtefælle og hjemmeværende børn under 18 år, når de er danske statsborgere og ikke er undergivet beskatning til den fremmede stat.
Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 1971, medmindre andet er anført i det foregående.
En del af ændringerne indføjedes i lovforslaget efter ændringsforslag i folketingsudvalgets betænkning og tillægsbetænkning.
Under behandlingen i folketinget mødtes lovforslaget med velvilje fra alle sider, idet dog Ømann (SF) mente, at man burde overveje at ophæve adgangen til at anvende forskudt regnskabsår, således at alle skulle holde sig til kalenderåret.
Under den påfølgende udvalgsbehandling stillede de socialdemokratiske og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget i forbindelse med ændringen vedrørende befordringsudgifter, der er dækket af godtgørelse fra arbejdsgiveren, forslag om, at alle befordringsfradragene i henhold til ligningslovens § 9 B-§ 9 D skulle kunne fradrages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag. Ændringsforslaget gav anledning til, at finansministeren ifølge udvalgets tillægsbetænkning udtalte, at det forekom ham mest hensigtsmæssigt, at hele spørgsmålet om størrelsen af det faste lønmodtagerfradrag og de udgiftsområder, herunder befordringsudgifter, det skal dække, tages op til en samlet overvejelse. Finansministeren gav endvidere tilsagn om, at en sådan undersøgelse og bedømmelse ville blive iværksat i forbindelse med eventuelle ændringer i skattelovgivningen med virkning for indkomståret 1972. Ved lovforslagets 3. behandling forkastedes mindretallets ændringsforslag herefter med 75 stemmer mod 53.
Under udvalgsbehandlingen rejstes en række kildeskattespørgsmål uden direkte forbindelse med lovforslaget.
Det fremgår således af udvalgets betænkning, at finansministeren over for udvalget har givet en foreløbig redegørelse for det endnu ikke afsluttede arbejde i det udvalg, der arbejder med en effektivisering af kildeskatten.
I et samråd med finansministeren har udvalget drøftet de problemer, der opstår, når de indeholdelsespligtige ikke indbetaler de indeholdte A-skattebeløb til de fastsatte terminer. Finansministeren har herunder givet tilsagn om at undersøge mulighederne for ændringer i systemet med henblik på en hurtigere og dermed mere effektiv tvangsinddrivelse. Samtidig har finansministeren lovet at anmode justitsministeren om at overveje en lovændring, hvorefter konkursprivilegiet genindføres, for så vidt angår de indeholdte A-skattebeløb.
I forbindelse med spørgsmålet om en effektivisering af inddrivelsen af A-skattebeløb har udvalget endvidere drøftet mulighederne for en ordning, hvorefter de indeholdelsespligtige får pligt til at indsætte de indeholdte skattebeløb på en spærret konto i et pengeinstitut, indtil beløbene skal indbetales til kildeskattedirektoratet. Finansministeren har meddelt, at spørgsmålet om det hensigtsmæssige i en sådan ordning er inddraget under overvejelserne i udvalget til forbedring af kildeskatten.
Ved lov nr. 256 af 4. juni 1970 indførtes reglerne i kildeskattelovens § 37 B, stk. 2, om en forhøjelse på 3.000 kr. af personfradraget for de i lovens § 37 B, stk. 1, 1. pkt., omhandlede personer (folke- og invalidepensionister m. fl.). Ifølge bestemmelsen nedsættes forhøjelsen af personfradraget med 30 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger 17.000 kr.
I et samråd med finansministeren og socialministeren har udvalget drøftet de samlede virkninger af disse regler, af reglerne om fradrag i pensionstillægget til de samme personer samt af de almindelige regler om skattetræk.
Der var i udvalget enighed om, at det foreliggende materiale viser, at kombinationen af de nævnte regler kan føre til urimelige resultater, og udvalget har derfor henstillet til finansministeren og socialministeren at overveje de rejste problemer med henblik på at rette skævhederne op.
Ved lovforslagets 3. behandling vedtoges det herefter enstemmigt med 130 stemmer.