Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Niels Ravn, Chr. R. Christensen, Erik Hansen (Vejle amt), Juul-Madsen, Søren Jensen, Jens Chr. Christensen, Niels Eriksen [formand], Erik Hansen (Ålborg amt), Jens Peter Jensen (Agerskov) [næstformand], Lindegård Rasmussen, Chr. Thomsen, Poul Dalsager, Lis Groes, Grünbaum, Risgaard Knudsen, Buchart Petersen og Morten Lange.

Der har ikke tidligere været lovgivet om reglerne for tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed. Tilskud til denne virksomhed har hidtil været ydet af bevillinger under landbrugsministeriets afsnit på de årlige finanslove. Reglerne for ydelse af tilskud har hidtil været fastsat i cirkulærer fra landbrugsministeriet.

Lovens bestemmelser svarer for en stor del til den hidtil gældende tilskudsordning. Bestemmelser om tilskudsordningens administration er ikke medtaget i loven, men vil blive optaget i en landbrugsministeriel bekendtgørelse.

Statstilskud kan efter § 1 ydes til delvis dækning af udgifter, som afholdes til konsulentvirksomhed af sammenslutninger for faglig oplysningsvirksomhed inden for landbrug, herunder landbrugets bierhverv, skovbrug, gartneri, frugtavl, økonomisk havebrug og husholdning.

Landbrugsministeren fastsætter ved bekendtgørelse, til hvilke sammenslutninger for faglig oplysningsvirksomhed tilskud kan ydes i henhold til loven; „skovbrug" indsattes under behandlingen i folketinget.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der ikke skønnes at være grundlag for fortsat at medtage havebrug under den landøkonomiske konsulentvirksomhed. Der vil derfor overfor de sammenslutninger, der beskæftiger konsulenter og assistenter udelukkende inden for havebrug, blive taget forbehold med hensyn til nyansættelser, idet det er hensigten, at dette tilskudsområde efterhånden helt skal udgå af tilskudsordningen.

§ 2 angiver, hvilke arter af udgifter der kan ydes tilskud til. De i bestemmelsen angivne formål svarer til den hidtil gældende tilskudsordning. Dog er der som noget nyt åbnet mulighed for at yde tilskud til efteruddannelse af konsulenter og dermed ligestillede assistenter.

Også bestemmelsen i § 3, som bl. a. indeholder en definition af konsulent- og assistentbegrebet, svarer til det hidtil gældende bortset fra, at det nu er fastsat, at en konsulent i princippet skal være heltidsbeskæftiget som sådan.

Under behandlingen i folketinget indsattes efter et ønske fra udvalget i paragraffen en bestemmelse om, at konsulenters virksomhed skal udøves på et neutralt, fagligt grundlag.

§ 4 opregner de faglige områder. Bestemmelsen svarer til det hidtil gældende. Dog åbnedes der ved et ændringsforslag til paragraffen mulighed for også at yde statstilskud til konsulentvirksomhed i skovbrug inden for de faglige områder redskabs- og maskinbrug og driftsøkonomi.

Tilskudsprocenterne, der svarer til de hidtil gældende, er fastsat i § 5. Tilskud til lønninger, kørselsudgifter, pensionsordning og efteruddannelse ydes således med 70 pct., dog med mulighed for 85 pct., hvor virksomheden udøves under særlig vanskelige forhold (hertil kræves finansudvalgets tilslutning). Til udgivelse af visse faglige beretninger ydes tilskud med 50 pct.

Bestemmelsen indeholder nærmere regler for afgrænsning af tilskud til de forskellige arter af udgifter.

I § 7 er optaget en udtrykkelig bestemmelse om opretholdelse af de inden lovens ikrafttræden meddelte dispensationer fra bestemmelsen i de hidtil gældende regler om den for konsulenter krævede højere uddannelse.

Under folketingets behandling indsattes (i § 8) en bestemmelse om lovens revision i folketinget 1973-74.

Baggrunden for, at der nu for første gang lovgives på dette område, er — som det fremgår af lovforslagets bemærkninger og ministerens fremsættelse — et af finansudvalget fremsat ønske under behandlingen af et forslag fra landbrugsministeriet om gennemførelse af visse ændringer i tilskudsordningen.

Ministeren understregede i øvrigt i sin fremsættelse konsulentordningens store betydning for fortsat effektivitetsstigning i dansk landbrug. Medens næsten hele forsknings- og forsøgsarbejdet i landbruget foregik på statslige institutioner, lå konsulentarbejdet hos de landøkonomiske foreninger. Denne ordning, hvor konsulenterne var landmændenes egne, højt betroede medarbejdere, gav arbejdet en høj effektivitet.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle ordførerne, omend flere fandt, at en yderligere rationalisering af hele konsulenttjenesten kunne være fornøden.

Lovforslaget ændredes på enkelte punkter, som er omtalt i det foregående.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 122 stemmer mod 2 (VS, DK).