Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: K. J. Mortensen, Gorrsen, Horn [næstformand], Grete Hækkerup, Risgaard Knudsen [formand], Moses Olsen, Bent Sørensen, Vivike, Morten Lange, Henning Andersen, Adam Møller, Knud Thomsen, Guldberg, Søren Jensen (Hasseris), Johan Philipsen, Bernhard Baunsgaard og Nordqvist.

Lovens område er beskrevet i kapitel 1 (§§ 1-3). Ifølge § 1, stk. 1, omfatter loven sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv og lignende særlige forekomster i jorden samt ikke-levende naturforekomster på havbunden og i dennes undergrund. Loven gælder kun for råstoffer, der før den 23. februar 1932 har været undergivet privatøkonomisk udnyttelse her i landet.

Ifølge § 1, stk. 2, har loven til formål at sikre,

1) at udnyttelsen af disse forekomster finder sted efter en samlet vurdering af foreliggende samfundsmæssige hensyn, herunder navnlig ressourcernes omfang, erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesser, risikoen for skader eller ulemper i sundhedsmæssig henseende eller for vandforsyning, bevarelsen af landskabelige værdier, videnskabelige interesser, fremme af en hensigtsmæssig byudvikling og varetagelse af landbrugsmæssige hensyn samt risikoen for kystnedbrydning, havforurening, ændring af strømforholdene og for ulemper for skibsfart og fiskeri,

2) en samordning af myndighedernes behandling af spørgsmål om indvinding af råstoffer, der er omfattet af loven.

Ministeren for offentlige arbejder kan ifølge § 1, stk. 3, fastsætte regler om råstofindvindingen i jorden og optagningen på søterritoriet med henblik på varetagelsen af de hensyn, der er nævnt i stk. 2.

Ved et under folketingets behandling indsat stk. 4 i § 1 er det bestemt, at ministeren for offentlige arbejder skal holde et af folketinget nedsat udvalg løbende underrettet om lovens administration (se herom den under B omtalte folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende visse naturforekomster).

Ifølge § 2 kan ministeren for offentlige arbejder lade foretage undersøgelser af omfanget og beliggenheden af de forekomster i jorden og på søterritoriet, der er omfattet af loven.

Bestemmelsen må ses på baggrund af den usikkerhed, der hersker over for spørgsmålet om størrelsen og karakteren af de forhåndenværende råstofressourcer.

Ifølge § 3 nedsætter ministeren for offentlige arbejder et råd (råstofrådet), der rådgiver ministeren om forhold, der er af betydning for lovens administration. Det påhviler tillige rådet at følge de i § 2 nævnte undersøgelser.

Kapitel 2 omhandler forekomster i jorden (§§ 4-8).

Det fastslås i § 4, stk. 1, som hovedprincip, at forekomster i jorden kun kan udnyttes efter tilladelse fra ministeren for offentlige arbejder. Denne kan ifølge stk. 2 bemyndige amtsrådet til at meddele tilladelser efter nærmere regler. Bestemmelsen indeholder påbud om offentliggørelse af ansøgningerne og om klagemuligheder.

Ifølge' § 6 gælder ansøgning om tilladelse efter § 4 også som ansøgning, der efter anden lovgivning er nødvendig for en påtænkt råstofindvinding.

Ifølge § 7 skal en tilladelse efter § 4 angive udnyttelsesrettens omfang, herunder særligt hvilke råstoffer der må udnyttes, og hvilket geografisk område tilladelsen angår.

Stk. 2. Tilladelsen gives for indtil 10 år ad gangen og kan bl. a. betinges af, at:

1) indvindingen sker efter en godkendt plan,

2) der stilles fornøden sikkerhed for opfyldelsen af eventuelle betingelser om retablering af det areal, hvorpå råstofindvindingen har fundet sted, og

3) der afgives indberetning om bl. a. art og mængde af de forekomster, der indvindes.

Under behandlingen i folketinget indsattes (som § 7, stk. 3) en bestemmelse, hvorefter tilladelse i særlige tilfælde kan meddeles for en længere periode end de nævnte 10 år.

Tilladelse efter § 4 kræves ikke (jfr. § 5, stk. 1), når

1) råstofindvindingen er lovligt påbegyndt før datoen for lovforslagets fremsættelse,

2) ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til indvindingen er indgivet til en offentlig myndighed før datoen for lovforslagets fremsættelse,

3) den pågældende ejendom er erhvervet før datoen for lovforslagets fremsættelse med henblik på senere råstofindvinding eller en indvindingsret er sikret ved tinglysning før dette tidspunkt, eller

4) ejeren af en ejendom i begrænset omfang udnytter eller agter at udnytte sådanne forekomster til eget brug eller at give andre en tilsvarende begrænset udnyttelsesret.

Adgangen til at fortsætte eller påbegynde råstofindvinding i de nævnte tilfælde er dog betinget af en anmeldelse til amtsrådet, jfr. § 5, stk. 2.

Ministeren har (jfr. § 5, stk. 3) mulighed for helt eller delvis at forbyde en indvinding efter § 5, stk. 1, eller opstille betingelser for indvindingen.

Efter § 5, stk. 4, der fik sin endelige form under folketingets behandling, kan den, der rammes af et forbud, under visse betingelser rejse erstatningskrav over for ministeren. Bestemmelsen indeholder nærmere regler for erstatningssagers behandling.

§ 8 giver mulighed for tilbagekaldelse af tilladelser i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af vilkårene.

Kapitel 3 (§§ 9-11) omhandler forekomster på søterritoriet. Forekomster på søterritoriet (sømaterialer) kan ifølge § 9 kun udforskes og udnyttes elter tilladelse fra ministeren for offentlige arbejder.

En tilladelse til udforskning kan bl. a. betinges af indberetning og offentliggørelse af resultaterne (§ 10).

Lovforslaget indeholdt i sin oprindelige form mulighed for på søterritoriet at udstede tilladelser som enereistilladelser. Under behandlingen i folketinget udgik denne mulighed. § 11 fik derefter følgende affattelse:

„§ 11. Tilladelse efter § 9 til udnyttelse gives for indtil 5 år ad gangen og kan
bl. a. indeholde følgende vilkår:

1) at ministeren for offentlige arbejder til enhver tid kan fastsætte begrænsninger i arten og mængden af de materialer, der må optages, begrænse eller helt standse optagningen i bestemte områder eller fastsætte generelle eller stedlige grænser for, indtil eller ud over hvilke dybder optagningen må ske,

2) at de optagne materialer udlosses i dansk havn eller på andet landingssted, der er godkendt af ministeren,

3) at tilladelsens indehaver efter retningslinjer, der fastsættes af ministeren, skal indberette om optagningsvirksomheden, herunder særlig om optagningssteder og -dybder samt art og mængde af de optagne materialer,

4) at tilladelsens indehaver underkaster sig tilsyn med overholdelse af de givne forskrifter efter ministerens nærmere bestemmelse og betaler udgifterne herved, samt

5) at tilladelsens indehaver betaler en afgift til det offentlige i forbindelse med optagningsvirksomheden."

Kapitel 4 (§§ 12-14) indeholder straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Ifølge § 13 fastsættes tidspunktet for lovens ikrafttræden af ministeren for offentlige arbejder.

Ministeren for offentlige arbejder henviste i sin fremsættelse til to lovforslag af tilsvarende karakter, der fremsattes i folketingsåret 1970-71: forslag til lov om udforskning og udnyttelse af sømaterialer inden for søterritoriet (af ministeren for offentlige arbejder) og forslag til lov om erhvervsmæssig udnyttelse af forekomster i jorden (af Vivike m. fl.), se herom årbog 1970-71 side 337 og 377. Ingen af forslagene gennemførtes, idet det blev fundet ønskeligt at tage spørgsmålet op til en samlet bedømmelse.

Lovforslaget bygger i vidt omfang på en redegørelse, afgivet den 30. september 1971 af et af statsministeriet nedsat udvalg vedrørende regulering af udnyttelsen af danske naturressourcer.

Lovforslaget fik ved 1. behandlingen i folketinget en positiv modtagelse fra alle partiers ordførere, idet alle tilsagde en velvillig behandling. Der rejstes dog adskillige spørgsmål til nærmere drøftelse i udvalgsarbejdet. Herom må henvises til forhandlingerne.

Det fremgår af udvalgsbetænkningen, at en lang række interesserede virksomheder landet over har rettet henvendelse til udvalget. Betænkningen omtaler i øvrigt en række spørgsmål, som har været drøftet med ministeren. Herom må henvises til betænkningen. Endelig indeholder betænkningen en række ændringsforslag, som i alt væsentligt er omtalt i det foregående.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.

Samme dag vedtoges det side 232 omtalte forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen, med hvilket nærværende lovforslag havde nær sammenknytning.