L 110 Forslag til lov om kommunal og amtskommunal udligning i hovedstadsområdet.

Samling: 1971-72
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet, se side 4-08.

Lovforslaget må ses i sammenhæng med de af forslagsstillerne samtidig fremsatte forslag til lov om oprettelse af et hovedstadsråd og forslag til lov om kommunal og amtskommunal inddeling i Københavns amtsrådskreds.

Ved lovforslaget, der i alt væsentligt er identisk med hovedstadsreformudvalgets forslag i betænkning af 1971, foreslås inden for hovedstadsområdet — såvel mellem områdets kommuner som mellem områdets amtskommuner — etableret 2 separate udligningsordninger, der hver især skal tjene til en økonomisk udjævning af følgerne af de eksisterende uligheder i kommunernes, henholdsvis amtskommunernes, skattegrundlag og udgiftsbehov. Københavns og Frederiksberg kommuner indgår såvel i den kommunale som i den amtskommunale udligning.

Om forslagsstillernes stillingtagen til en hovedstadsreform henvises til det under forslag til lov om oprettelse af et hovedstadsråd, se nærmest foregående sag anførte.

Under 1. behandling blev forslaget behandlet sammen med de af regeringen fremsatte forslag til en hovedstadsreform, se side 408, under omtalen af forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes til behandling, afgav ikke betænlming over nærværende forslag.
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), Poul Schlüter (KF), Knud Enggaard (V), Niels Helveg Petersen (RV) og Jens Maigaard (SF)