Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Hjortnæs, Erik Andersen (Sdrj. amt), Knud Damgaard [næstformand], Erenbjerg, Otto Mørch [formand], Preben Steen Nielsen, Tastesen, Kurt Brauer, Gert Petersen, Hans Toft, Adam Møller, Thestrup, Arne Christiansen, Brøndlund Nielsen, Per Federspiel, Westergaard Andersen og Bilgrav-Nielsen.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til militær retsplejelov. Lovforslagene er i det væsentlige udarbejdet på grundlag af de tanker og forslag, der er indeholdt i betænkning nr. 586/1970 „Straf og disciplinarmidler. KlageregIer", som er afgivet af det under forsvarsministeriet nedsatte udvalg vedrørende befalingsmandsuddannelsen og de med arbejdsklimaet i forsvaret forbundne problemer, det såkaldte klimaudvalg.

I den skriftlige fremsættelse trækkes hovedlinjerne i lovforslagene op således:

1. Straffe- og retsplejebestemmelser for militært personel bør i videst muligt omfang nærme sig de love og bestemmelser, der gælder for det øvrige samfund, således at der kun fastsættes særregler for dette personel i de tilfælde, hvor hensynet til forsvarets særlige forhold gør det nødvendigt.

2. Lovgivningen på dette område bør tilpasses den udvikling på de pædagogiske, ledelsesmæssige og samarbejdsmæssige områder, som i de senere år har været fremherskende, såvel i forsvaret som i den øvrige del af samfundet.

3. De militære straffe- og retsplejeregler bør udformes på en sådan måde, at lovgivningen kan tjene som et meddelelsesmiddel for de personer, den berører, og herved give de pågældende en klar forståelse af den særlige straffe- og retsplejeordning, de er underkastet som følge af deres tilknytning til forsvaret.

Ud fra ønsket om størst mulig tilnærmelse til de borgerlige. love er det fundet hensigtsmæssigt, at de specielle militære strafarter: kvarterarrest og vagtarrest, opgives til fordel for den borgerlige straffelovgivnings almindeligt anvendte straffe: bøde. og hæfte. Dette vil medføre et betydeligt fald i antallet af frihedsstraffe for militære forseelser. Samtidig foreslås området for, anvendelse af disciplinarmidler (efter lovforslaget: belæring, vagt og tilbageholdelse på tjenestestedet m. v.) udvidet, således at. disse midler i udstrakt grad kan træde i stedet for straf, herunder bødestraf. Navnlig vil disciplinarmidler mest hensigtsmæssigt kunne anvendes i stedet for bødestraffe over for værnepligtigt personel.

Den foreslåede omlægning af sanktionerne i forbindelse med overtrædelse af straffelovgivningen vil indebære en „afkriminalisering" af forseelser af mindre betydning og give de militære. myndigheder langt større muligheder for at reagere smidigt og' pædagogisk mere hensigtsmæssigt over for sådanne forseelser.

Det ændrede disciplinarmiddelsystem forudsætter imidlertid, at personellets retsbeskyttelse ikke væsentligt forringes ved. anvendelse af disciplinarmidler i stedet for straf. Dette hensyn er tilgodeset således:

Med hensyn til spørgsmålet om placering af ansvaret for rejsning af tiltale i militære straffesager er det ved udarbejdelsen af forslaget til militær retsplejelov lagt til grund, at påtalemyndigheden, dvs. myndigheden til at rejse tiltale ved retten, henlægges til generalauditøren og auditørerne, der på grundlag: af deres juridiske uddannelse opfylder de betingelser, der i den borgerlige strafferetspleje stilles med hensyn til påtale virksomhed i borgerlige straffesager. Det er således ikke fundet rimeligt at begrænse generalauditørens og auditørernes virksomhed som anklagere af rettergangschefers tiltalebeslutninger.

Før det besluttes, om påtale skal rejses, og i bekræftende fald for hvilke forseelser, skal en straffesag imidlertid ifølge lovforslaget forhandles med rettergangschefen, der i tilfælde af uenighed med auditøren kan forlange sagen forelagt generalauditøren og eventuelt forsvarsministeren til afgørelse.

For så vidt angår spørgsmålet om kompetencen til at fastsætte straf uden dom, findes det principielt uhensigtsmæssigt, at afgørelser, der kan indbringes for domstolene, træffes af andre end de personer, der bærer ansvaret ved behandling af sådanne sager. Der fremsættes derfor — som følge af forslaget om en ændret rettergangsordning — tillige forslag om, at frihedsstraffe under normale forhold kun kan fastsættes af auditørerne, medens irettesættelse og bødestraffe af praktiske grunde også bør kunne pålægges af rettergangschefer og andre militære chefer.

Under særlige forhold vil rettergangscheferne fortsat kunne fastsætte frihedsstraffe uden dom. Dette gælder således i orlogsskibe på togt samt ved enheder af det militære forsvar, som er stationeret i Grønland eller uden for landets grænser. Tilsvarende beføjelser kan i krigstid tillægges andre militære chefer.

Længerevarende frihedsstraffe eller større bøder bør principielt afgøres af retten. Ifølge lovforslaget vil herefter kun straf af irettesættelse og hæfte indtil 30 dage samt bøde på for tiden indtil 600 kr. kunne pålægges uden dom.

Kompetencen til at pålægge disciplinarmidler foreslås fortsat henlagt til de militære chefer, der herved bevarer et meget virksomt middel til opretholdelsen af disciplinen — ikke mindst på grundlag af den foreslåede udbygning af de foranstaltninger, som vil kunne anvendes som disciplinarmidler. Der er herved skabt mere varierede muligheder for at påvirke uønsket adfærd i gunstig retning.

Det udvalg, hvortil lovforslaget blev henvist, nåede ikke at tilendebringe sit arbejde inden folketingsårets slutning.