Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Ved loven, der gennemførtes i forbindelse med lov om ændring af lov om ejerlejligheder (se side 115), gennemførtes to sæt af ændringer i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

For det første fik nævnte lovs § 67 a følgende nye affattelse: „§ 67 a. Den, der efter den 3. november 1971 erhverver en ejerlejlighed, som var udlejet den nævnte dato, kan ikke uden kommunalbestyrelsens (i København magistratens) samtykke selv tage lejligheden i brug til beboelse før udgangen af 1976.

Stk. 2. Undtaget er ejerlejligheder, som er beliggende i en bygning som omhandlet i § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om ejerlejligheder.

Stk. 3. Gælder reglerne om boliganvisning, jfr. kap. VI, i kommunen, kan boliganvisningsudvalget bemyndiges til at meddele samtykke efter stk. 1. Samtykke meddeles, såfremt erhververen opfylder betingelserne for at overtage lejligheden som lejer, jfr. §§ 47, stk. 1, og 51. Kunne lejligheden udlejes uden boliganvisningsudvalgets godkendelse, jfr. § 47, stk. 2, eller gælder reglerne om boliganvisning ikke i kommunen, meddeles samtykke, hvis antallet af værelser ikke overstiger antallet af husstandsmedlemmer med mere end 1, eller erhververen opfylder betingelserne i § 51, stk. 2-5.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 64, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse."

Af den citerede nye affattelse fremgår, at indtil 1977 kan en køber af en ældre uomsat ejerlejlighed ikke ved købet opnå større bolig, end han kunne overtage som lejer, medens den erhverver, der allerede som lejer bebor en ejerlejlighed, uden videre kan forblive boende som ejer. Det sikres tillige, at der bliver tale om en ensartet praksis i kommunerne, ligesom det præciseres, at boliganvisningsreglerne bliver udgangspunkt for administrationen under forudsætning af, at der er boliganvisning i kommunen. Er dette ikke tilfældet, skal kommunalbestyrelsen give tilladelse, hvis antallet af værelser ikke er højere end antallet af husstandsmedlemmer + 1 (boligsikringslovens kriterium for det største boligareal, hvortil der kan ydes boligsikring), eller hvis erhververen opfylder de betingelser, der efter loven uden videre ville give ham ret til at blive godkendt som lejer, hvis han blev indstillet af en udlejer.

Bestemmelserne blev ved en samtidig ændring af lovens § 59, stk. 4, gældende for alle kommuner med huslejeregulering.

For det andet ophævedes med virkning fra den 1. april 1972 den ved lov nr. 246 af 9. juni 1970 indførte adgang til ved genudlejning af ældre lejligheder at opkræve en særlig lejeforhøjelse på 25 pct.

Lovforslaget fremsattes som nævnt sammen med forslag til lov om ændring af lov om ejerlejligheder. Begge lovforslag blev under 1. behandling stærkt kritiseret af ordførerne for det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre. Denne kritik blev af disse partiers medlemmer af boligudvalget sammenfattet i følgende mindretalsudtalelse i den af udvalget afgivne betænkning over de to lovforslag:

„Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagenes gennemførelse.

Mindretallet, der ønsker at fremme en udvikling i retning af et frit boligmarked, betragter det som et tilbageskridt at indføre restriktioner i adgangen til at oprette ejerlejligheder i kommuner, der har afskaffet boliganvisning og huslejekontrol og således har vist, at de kan klare deres boligproblemer uden ekstraordinære indgreb.

Man henviser i denne forbindelse yderligere til, at boligministeren over for udvalget har oplyst, at „ministeriet er ikke i besiddelse af materiale, der viser, at ejerlejlighedsinstituttet skulle være blevet misbrugt i disse kommuner".

Mindretallet kan heller ikke medvirke til at ophæve adgangen til at foretage genudlejningsforhøjelser ud over den ansatte lejeværdi i den gamle boligmasse, idet denne adgang repræsenterer en lempelig og gradvis, om end begrænset tilpasningsmulighed til mere normale tilstande på boligmarkedet."

Et flertal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) indstillede derimod lovforslagene, der under behandlingen i folketinget undergik visse ændringer, til vedtagelse, idet dog socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget stillede ændringsforslag om, at allerede gennemførte genudlejningsforhøjelser i det private udlejningsbyggeri skulle bortfalde ved fornyet genudlejning. Dette ændringsforslag blev ved lovforslagets 2. behandling forkastet med 68 stemmer (S) mod 17 (SF), mens 76 medlemmer (K, V og RV) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 90 stemmer (S, SF samt Overgaard Nielsen, Moses Olsen og Skovmand) mod 82 (KF, V og RV).