Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: K. J. Mortensen, Camre, Gorrsen, Frode Jakobsen, Risgaard Knudsen [næstformand], Otto Mørch, Bent Sørensen [formand], Vivike, Morten Lange. Lowzow, Juul-Madsen, Thestrup, Jens Chr. Christensen, Nyboe Andersen, Kristen Østergård, K. Helveg Petersen og Nordqvist.

Loven må ses som et supplement til planlægningslovgivningen og indebærer en ajourføring og stramning af visse af naturfredningslovens bestemmelser.

Det oprindelige lovforslag tilsigtede ved ændringer i naturfredningslovens §§ 38 og 40 at give fredningsplaner en gyldighedsperiode på 3 år og at forlænge gyldighedsperioden for forbud mod dispositioner i strid med en fredningsplan fra 1 til 2 år. Under behandlingen i folketinget ændredes disse bestemmelser til en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte sådanne regler.

Dette vil forudsætte, at udviklingen tilsiger det.

Loven indeholder endvidere regler om beskyttelse af bestemte landskabselementer eller indseende med bestemte anlægs placering i det åbne land.

Bestemmelserne herom, der fik deres endelige udformning under behandlingen i folketinget, findes i en ny affattelse af naturfredningslovens § 43 og en ny § 47 a:

„jForskellige offentlige eller private anlæg.

§ 43. Følgende anlæg må kun etableres med fredningsplanudvalgets tilladelse:

1) campingpladser, væddeløbs- og motorbaner samt skydebaner,

2) tankstationer,

3) oplagspladser, der ikke er nødvendige for landbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhvervet, samt lossepladser og

4) pelsdyrfarme og dambrug.

Stk. 2. Ændringer af offentlige vandløbs åbne forløb samt naturlige søers tilstand må kun ske med fredningsplanudvalgets tilladelse. Arbejder i henhold til gældende vandløbsregulativer kan dog foretages uden forelæggelse for fredningsplanudvalget.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af en ejendom til de i stk. 1 nævnte formål medfører væsentlige ulemper eller virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne, kan fredningsplanudvalget meddele ejeren påbud om etablering af hegn, beplantning eller andre foranstaltninger, som kan afhjælpe forholdet. Dette gælder, uanset hvornår anlægget er etableret, og om dette er sket i henhold til tilladelse efter stk. 1.

Stk. 4. Beboelsesbygninger for landbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhvervet må kun opføres med fredningsplanudvalgets godkendelse af bygningers beliggenhed og udformning, medmindre bygningerne opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.

Stk. 5. Ministeren for kulturelle anliggender kan i konkrete sager af mere vidtrækkende betydning bestemme, at afgørelse efter stk. 1-4 træffes af ministeren i stedet for af fredningsplanudvalget."

„§ 47 a. Inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade.på mindst 3 ha og offentlige vandløb med bundbredde efter vandløbsregulativet på mindst 2 m må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres bygninger, skure, campingvogne og lignende, opstilles master, foretages beplantninger og ændringer i terrænet eller henlægges affald.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for:

1) oplægning af afskåret grøde og opgravet fyld i forbindelse med vedligeholdelse efter vandløbsregulativet af offentlige vandløb,

2) sådanne ændringer i terrænet, der er nødvendige i forbindelse med vandløbsreguleringer efter vandløbsloven,

3) beplantninger i skove, plantager og haver, hvor der var lovlig bevoksning før 1. september 1972, og

4) områder, bvor der før 1. september 1972 var påbegyndt en væsentlig, lovlig bebyggelse.

Stk. 3. § 47, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse."

Blandt de øvrige bestemmelser i loven skal nævnes, at naturtredningsrådet omdannes til et rent naturvidenskabeligt rådgivende ekspertorgan.

Endelig indsattes under behandlingen i folketinget en bestemmelse, hvorefter det ikke længere er nødvendigt at indhente fredningsnævnets tilslutning til opstilling af skilte, der alene henviser til en næringsdrifts eller en virksomheds beliggenhed. Herefter skal alene vejmyndighedens tilladelse indhentes ved opstilling af sådanne skilte.

Loven trådte i kraft den 1. september 1972.

Ministeren omtalte i sin fremsættelse lovforslaget som et led i planlægningslovgivningen og henviste i denne forbindelse til lovforslaget om udnyttelsen af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet, se side 282.

Lovforslaget blev ved 1. behandling i folketinget mødt med tilsagn om positiv medvirken i udvalgsarbejdet fra alle ordførernes side. De fleste havde dog adskillige kritiske bemærkninger.

K. J. Mortensen (S) fandt, at der burde have fundet en mere vidtgående revision sted, og håbede, at udvalgsarbejdet ville medføre en udvidelse.

Lovzow (KF) mente, at lovforslaget var udtryk for lapperier, og understregede, at der var behov for en helt ny tankegang inden for denne lovgivningssektor.

Jens Chr. Christensen (V) var forbavset over, at den lovgivning, som var gennemført for 3 år siden, allerede nu skulle tages op til revision og på visse områder skærpes. Han ville finde det mest fornuftigt af regeringen at tage forslaget af bordet.

Nordqvist (RV) havde adskillige ønsker om ændringer og ønskede gerne en grundig udvalgsbehandling.

Vivike (SF) var meget velvilligt indstillet, selv om han ikke var fuldt tilfreds med forslaget.

Om ordførernes mere detaljerede ønsker om ændringer må henvises til forhandlingerne.

Som det fremgår af udvalgets betænkning stilledes der en række ændringsforslag til de fleste af lovforslagets bestemmelser. Disse, der for en stor del er omtalt i det foregående, vedtoges ved 2. behandling.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 139 stemmer; 3 medlemmer (Foged, Anders Andersen og Per Federspiel (V)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.