Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ved loven ændres reglerne for gennemførelse af forbedringer i udlejningsejendomme, ligesom der foretages visse ændringer af reglerne vedrørende Grundejernes lnvesteringsfond.

Ved ændringer i lovens § 13, stk. 1, § 30 og § 30 a ophæves de moderniseringsnævn, der siden 1. juli 1969 har skullet behandle større forbedringer i Københavns, Frederiksberg, Odense, Ålborg og Århus kommuner. Sådanne forbedringssager skal fremtidigt behandles af de ordinære huslejenævn.

Efter lovens § 26 har kommuner med mere end 30.000 indbyggere adgang til at oprette flere huslejenævn. For at sikre ensartet behandling af forbedringssager i sådanne kommuner med flere nævn, uden at indbringelse for domstolene skal være nødvendig, oprettes der i disse kommuner ankenævn. Efter ændringerne kan alle sager, der afgøres af et huslejenævn i medfør af lovens kap. II, indbringes for ankenævnet. Dette skal have en uafhængig jurist som formand og 4 andre medlemmer, der vælges efter indstilling fra grundejer- og lejerorganisationer.

For at begrænse urimelige klager afkræves der ved indbringelsen et gebyr, der kun tilbagebetales, hvis klageren får medhold.

Indbringelse af en sag for ankenævnet giver dette ret til at ændre vedkommende afgørelse for samtlige lejemål i ejendommen, som afgørelsen vedrører, men de af ankenævnet trufne afgørelser kan dog indbringes for boligretten.

Vedrørende mere omfattende forbedringer er der i lovens § 13 indsat et nyt stykke, der er placeret mellem de hidtidige stkr. 3 og 4. Det nye stykke har følgende indhold:

„Stk. 4. Såfremt forbedringen skønnes at ville medføre en lejeforhøjelse, der overstiger gældende leje, skal udlejeren, inden forbedringen iværksættes, tilbyde lejere af beboelseslejligheder i ejendommen andre boliger af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr, og hvis leje — efter fradrag af eventuel boligsikring — ikke afviger væsentligt fra hidtidig leje. Lejligheden har en passende størrelse, når den har samme værelseantal som lejerens hidtidige lejlighed, eller den har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer. Er parterne uenige om, hvorvidt lejeren har fået behørigt tilbud om anden bolig, afgør nævnet dette. Over for en lejer, der ikke har fået behørigt tilbud om anden bolig, kan lejeforhøjelse som følge af forbedringen ikke overstige gældende leje."

Det hidtidige § 13, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, har ved
ændringer og tilføjelser fået følgende indhold:

"Stk. 5. Har udlejeren ikke ved sagens indbringelse for nævnet ejet ejendommen i mindst 3 år, skal nævnet, når over halvdelen af lejerne skriftligt fremsætter krav herom, forlange, at iværksættelse af foranstaltninger af den i stk. 2 omhandlede art udsættes til et tidspunkt, der ligger indtil 5 år efter udlejerens overtagelse af ejendommen. Dette gælder uanset, at foranstaltningen ikke kan anses for uhensigtsmæssig eller urimelig, jfr. stk. 3. Arbejdet kan dog ikke kræves udsat, hvis det udføres som led i en godkendt bevarende saneringsplan."

Det hidtidige § 13, stk. 7, om fuldmoderniseringer, der i 1969 blev indsat i loven i overensstemmelse med aftale mellem Grundejernes Landsforbund og Lejernes Landsorganisation, men som senere har givet anledning til fortolkningsstrid, er ligeledes ændret. Efter bestemmelsens hidtidige formulering kunne en udlejer, der foretager så omfattende forbedringer af ejendommen og dens indretninger, at ejendommens lejligheder og lokaler anses for tidssvarende med hensyn til kvalitet og udstyr, fastsætte lejen uden hensyn til hidtidig leje og til bekostningen ved forbedringen, men efter det lejedes brugsværdi i forhold til lejeniveauet i kommunen for nye husrum af den pågældende art og med tilsvarende beliggenhed. Nævnet kunne kun kræve lejen nedsat, hvis den oversteg det beløb, som på det således fastsatte grundlag skønnedes rimeligt efter det lejedes størrelse, indretning, udstyr og kvalitet.

Bestemmelsen, der herefter er stk. 8, har nu følgende indhold:

„Stk. 8. Har en udlejer foretaget så omfattende istandsættelsesarbejder på en ejendom, hvis lejligheder har eller forsynes med indlagt vand, forsvarligt afløb for spildevand, elektricitet, tidssvarende opvarmningsforhold, eget wc og kar- eller brusebad i lejligheden, at ejendommen og lejlighederne er i tilfredsstillende tilstand, kan han kræve en forhøjelse af lejen for lejlighederne og lokalerne i ejendommen. Lejeforhøjelsen kan udgøre 6,5 pet. af de rimelige udgifter med fradrag af den del af udgiften, der kan afskrives på ejendommens vedligeholdelseskonto, jfr. § 15. Det er en betingelse for at oppebære lejeforhøjelsen, at den del af de i perioden 1. januar 1971-31. marts 1972 gennemførte genudlejningsforhøjelser, som har bragt lejen til at overstige ansat lejeværdi eller — i ikke-lejevurderede lejemål — lejen ved udgangen af 1970, bortfalder."

Ved en ændret affattelse af lovens § 25, stk. 1, 2. punktum, bestemmes det, at reglerne i §§ 19-21 (de såkaldte dusørregler) også skal gælde ved udlejning af enkeltværelser i kommuner, der i henhold til kap. III har kontrol med lejen i enkeltværelser.

Vedrørende Grundejernes Investeringsfond er der i lovens
§ 33 indsat følgende nye stkr. 4-6:

"Stk. 4. En udlejer, der vedligeholder sin ejendom i videre omfang end angivet i § 15, kan kræve frigivelse af bundne beløb til dækning af afholdte merudgifter.

Stk. 5. Udbetaling efter stk. 4 kan ske, når instituttet fra huslejenævnet har modtaget dokumentation for, at arbejdet er udført.

Stk. 6. Efter afhændelse af en ejendom kan den tidligere ejer kræve de beløb, han har indbetalt vedrørende ejendommen, tilbagebetalt, såfremt hans samlede indbetalinger vedrørende ejendommen ikke overstiger 1.000 kr. Dette gælder dog ikke indbetalinger i medfør af § 32, stk. 6."

Endelig fastslås det ved mindre ændringer af lovens § 36, stk. 1 og 3, at fondens adgang til at yde lån til 6% pct. p. a. også kommer til anvendelse for så vidt angår vedligeholdelse.

Lovforslaget fik under behandlingen i folketinget støtte fra socialdemokratiet og socialistisk folkeparti, men ikke fra det konservative folkeparti, venstre eller det radikale venstre, hvis repræsentanter i boligudvalget afgav følgende mindretalsudtalelse i den over lovforslaget afgivne betænkning:

„Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) vil undlade at stemme om de af boligministeren stillede ændringsforslag.

Ministeren har overfor udvalget bekræftet, at den nugældende lovgivning ikke har givet anledning til misbrug.

Efter mindretallets opfattelse er der heller ikke noget grundlag i øvrigt for det foreliggende lovforslag, og man kan derfor ikke medvirke til dettes gennemførelse, uanset de forbedringer, forslaget har undergået ved de af ministeren stillede ændringsforslag.

Efter mindretallets opfattelse er en modernisering af den ældre boligmasse meget ønskelig, men forslaget vil ikke virke fremmende i så henseende. I konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod ved lovforslagets endelige behandling."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 85 stemmer (S og SF) mod 76 (KF, V og RV), medens 1 medlem (Djurhuus) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.