Efter 1. behandling henvist til skatteudvalget.
Ved loven foretoges en lang række ændringer i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat), jfr. lovbekendtgørelse nr. 448 af 30. september 1971, som ændret ved lov nr. 553 af 17. december 1971.
Loven medfører for det første en udvidelse af området for den særskilte beskatning af hustruindtægter, jfr. kildeskattelovens § 4, stk. 2. Den særskilte beskatning skal herefter også omfatte en række ydelser efter loven om revalidering samt visse enkepensioner, der efter de hidtidige regler ikke kunne beskattes hos enken, når hun indgår nyt ægteskab. Ifølge et ændringsforslag af finansministeren i folketingsudvalgets betænkning skal den særskilte beskatning derudover omfatte den del af folkepensionen og invalidepensionen, som tilkommer hustruen i medfør af de samtidig gennemførte ændringer i de sociale pensionslove.
I forbindelse hermed er bestemmelsen i kildeskattelovens § 37 B om et tillæg på indtil 3.000 kr. til personfradraget for visse folke- og invalidepensionister m. fl. ændret, så også denne forhøjelse deles mellem ægtefællerne, når de begge er pensionister.
En anden væsentlig ændring vedrører kildeskattelovens § 54, der i sin hidtidige formulering bemyndiger finansministeren til, hvor den almindelige indkomstudvikling for en eller flere erhvervsgrupper tilsiger det, at bestemme, at der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af indkomstgrundlaget for den foreløbige beskatning.
Efter overgangen til den såkaldte automatiske forskudsregistrering er der behov for adgang til at foretage en mere generel tilpasning af forskudsgrundlaget for alle skatteydere under hensyn til den almindelige indkomstudvikling i samfundet. Bestemmelsen er derfor nu ændret, så den giver finansministeren bemyndigelse til, hvor den almindelige indkomstudvikling tilsiger det, at bestemme, at der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af indkomstgrundlaget for den foreløbige beskatning for alle skattepligtige eller for grupper af skattepligtige.
Bestemmelsens formulering gav anledning til langvarige drøftelser i folketingsudvalget, og efter udvalgsbehandlingen blev det efter et af finansministeren i udvalgsbetænkningen stillet ændringsforslag præciseret i selve bestemmelsen, at den procentvise forhøjelse eller nedsættelse af indkomstgrundlaget kun må have til formål at bringe bedst mulig overensstemmelse mellem slutskatten og den foreløbige skat. Det fremgår af udvalgsbetænkningen, at folketinget vil have kendskab til den procentvise regulering, når udskrivningsprocenten for det pågældende år skal fastsættes.
Hensigten med den ændrede formulering af § 54 er først og fremmest at skabe hjemmel for, at der foretages automatisk forskudsregistrering på basis af to år gamle indkomstansættelser med en for alle skatteydere fælles procentvis regulering.
Bestræbelserne for at skabe bedre overensstemmelse mellem slutskatten og den foreløbige skat har også medført andre ændringer af loven. Således er reglerne om afrunding af de beregnede trækprocenter ændret, således at oprundingen af procenterne gennemsnitlig vil blive forøget med 1/2 procentpoint. For skatteydere, der forventes at erhverve aktieudbytte, er det bestemt, at der ved opkrævningen af A- eller B-skat hos den pågældende skal tages hensyn til, at udbytteskatten alene opkræves med 30 pct.
Som yderligere en væsentlig bestemmelse i ændringsloven kan nævnes reglerne om afregning af forskelsbeløb til kommunerne i forbindelse med slutopgørelsen. Forskelsbeløbene fremkommer, hvor de samlede månedlige forskudsudbetalinger til kommunen er mindre end den skat, kommunen har krav på efter slutopgørelsen. Efter de hidtidige regler skulle forskelsbeløbet udbetales den 1. november i det år, hvor slutopgørelsen fandt sted. Efter ændringen, hvorom der var opnået enighed med de kommunale organisationer, skal afregningen af en vis del af forskelsbeløbet ske over en 3-årig periode. Den nye regel er et led i bestræbelserne for at dæmpe væksten i den økonomiske aktivitet i den offentlige sektor.
Loven indeholder desuden en række mindre væsentlige ændringer af kildeskatteloven.
Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget blev det anbefalet af Hans Lund (S) og Liitken (SF). Lembourn (KF) var betænkelig over de foreslåede ændringer med hensyn til udbytteskattens betydning for opkrævningen af A- og B-skat. Man kunne efter dem blive foreløbigt beskattet af indtægt, man aldrig fik, og det ville føre til forskelsbehandling mellem aktier og obligationer. Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 54 fandt han så vidtgående, at det for ham var et spørgsmål, om det var statsretligt acceptabelt. Også Jens Foged (V) og Bernhard Baunsgaard (RV) udtrykte stor betænkelighed over den vidtgående bemyndigelse i den foreslåede § 54, der kunne føre til nye uretfærdigheder, og Jens Foged gjorde sig i denne forbindelse på ny til talsmand for, at der indførtes en klageadgang med hensyn til forskudsregistreringen.
Under udvalgsbehandlingen drøftedes udover lovforslaget forskellige andre spørgsmål i forbindelse med kildeskatten, og det udtales herom bl. a. i betænkningen, at der i udvalget var enighed om, at man snarest burde påbegynde en udligning af den forskel i beskatningen af pensionister og andre skatteydere med tilsvarende indtægter, der beror på det særlige tillæg til pensionisternes personfradrag på indtil 3.000 kr. Finansministeren har under hensyn hertil givet tilsagn om i folketingssamlingen 1972-73 at fremsætte lovforslag om en ordning, hvorved pensionisternes samlede maksimale personfradrag fastlægges på det niveau, der vil gælde for 1973, eventuelt med en vis oprunding.
Finansministeren giver endvidere i betænkningen tilsagn om i folketingssamlingen 1972-73 at fremkomme med forslag om en pristalsregulering af de 12.000 kr., der efter kildeskattelovens § 37 A, stk. 2, maksimalt kan henføres til særskilt beskatning hos de såkaldt medhjælpende hustruer. Udgangspunktet for reguleringen vil blive pristallet for januar 1972.
Endelig kan det nævnes, at finansministeren i betænkningen giver tilsagn om, at spørgsmålet om at lade skatterådene fungere som klageinstans for forskudsansættelserne vil blive taget op i forbindelse med overvejelser vedrørende de lokale ligningsmyndigheders fremtidige struktur og arbejdsopgaver. Der forestår herom forhandlinger, der forventes tilendebragt inden 1. april 1973.
De konservative medlemmer af udvalget kunne efter udvalgsbehandlingen stadig ikke tiltræde den foreslåede ændring vedrørende forskudsbeskatning af aktieudbytte, ligesom de ikke kunne tiltræde den foreslåede § 54, heller ikke i den efter udvalgsbehandlingen ændrede formulering, og de stillede i udvalgsbetænkningen ændringsforslag om, at disse bestemmelser udgik af lovforslaget.
Bortset herfra var der efter udvalgsbehandlingen enighed om lovforslaget, og efter at de konservatives ændringsforslag ved 2. behandling var forkastet med 89 stemmer mod 27, medens 1 medlem undlod at stemme, vedtoges lovforslaget med de af finansministeren foreslåede ændringer ved 3. behandling med 132 stemmer (S, SF, V, RV) mod 30 (KF).