Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Robert Pedersen, Camre, Poul Dalsager [formand], Hans Lund, Poul Nielson [næstformand], Erling Olsen, Tastesen, Poul Dam, Lütken, Knud Thomsen, Mads Eg Damgaard, Hans Kjær, Per Federspiel, Nyboe Andersen, Johan Philipsen, Niels Helveg Petersen og Gudme.

Lovforslaget er led i den tekniske tilpasning af dansk lovgivning, der er en følge af Danmarks eventuelle tilslutning til De europæiske Fællesskaber. Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser om, at bopæls- og indfødsretskravene fraviges i fornødent omfang. Endvidere indeholder forslaget sådanne bestemmelser, som er nødvendiggjort af det 1. direktiv om harmonisering af selskabsretten inden for EF.

Bestemmelserne i 1. direktiv nødvendiggør en ophævelse af bestemmelsen i aktieselskabslovens § 45, 2. pkt., hvorefter et selskab kan tage forbehold mod, at dets regnskaber gøres offentligt tilgængelige, såfremt selskabets aktier alle lyder på navn og antallet af aktionærer ikke overstiger 10.

Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at der på selskabernes brevpapir m. v. skal anføres selskabets navn og hjemsted samt det registreringsnummer, hvorunder selskabet er indført i henholdsvis aktieselskabs-registeret og forsikrings-registeret.

Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser, der præciserer selskabsorganernes beføjelser til at handle på selskabets vegne og om retsvirkningerne heraf.

Lovforslaget blev i folketinget fremsat sammen med forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, se nærmest efterfølgende sag.

Om den nærmere baggrund for lovforslagets fremsættelse skal anføres følgende fra lovforslagets bemærkninger:

„Danmarks tilslutning til De europæiske Fællesskaber vil nødvendiggøre ændringer i aktieselskabsloven. Romtraktatens kapitler om liberalisering af etableringsretten og adgangen til at udføre tjenesteydelser (art. 52/66) og de almindelige planer om gennemførelsen heraf, som fællesmarkedets Råd vedtog den 18. december 1961, forudser, at selskaber og borgere fra andre EF-lande får ret til at drive erhvervsvirksomhed her i landet på lige linje med danske borgere og selskaber. Det nævnes i traktatens art. 52, stk. 1, 2. pkt. og art. 54, stk. 3, litra f, udtrykkeligt, at liberaliseringen medfører ret til at stifte filialer og datterselskaber i andre medlemsstater og til at indtræde i disses ledende og kontrollerende organer på lige fod med indlændinge.

Der foreligger allerede idag en lang række direktiver, der liberaliserer adgangen til at etablere sig og udføre tjenesteydelser på en række forskellige erhvervsområder. For at opfylde kravene efter disse direktiver foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter bopæls- og indfødsretskravene fraviges i fornødent omfang.

Endvidere forudser Romtraktatens art. 54, stk. 3, litra g, at der gives regler om selskaber med henblik på at gøre beskyttelsen af selskabsdeltagere og kreditorer ligeværdig efter medlemsstaternes selskabslovgivninger. På det selskabsretlige område er der den 9. marts 1968 vedtaget et 1. direktiv om harmonisering af selskabsretten (EFT. nr. L 65/8 af 14. marts 1968, aftrykt i Tillæg 2 side 536 til Forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber.) Blandt de vigtigste ændringer, som direktivet vil medføre, skal nævnes, at adgangen til at tage forbehold mod regnskabernes offentliggørelse bortfalder og at retsvirkningerne af de retshandler, som selskabets ledelse indgår på selskabets vegne, nærmere fastlægges."

I forbindelse med lovforslagets fremsættelse udtalte handelsministeren bl. a.:

„Lovforslagene indeholder alene sådanne bestemmelser, som er nødvendiggjort af Danmarks tilslutning til EF, idet det er min hensigt i folketingsåret 1972-73 at fremsætte forslag til en gennemgribende revision af hele aktieselskabsloven på grundlag af det udkast, ,der er udarbejdet på fællesnordisk grundlag, og som indeholdes i betænkning nr. 540/1969 om en fællesnordisk aktieselskabslovgivning. I denne forbindelse vil jeg gerne anføre, at man i EF-kommissionen arbejder med en række direktivforslag inden for selskabsretten. Det må påregnes, at disse forslag vil blive vedtaget i løbet af ret få år og således nødvendiggøre væsentlige ændringer i en på grundlag af det fællesnordiske udkast vedtagen ny aktieselskabslov. De kommende direktiver vil endvidere efter min mening gøre det hensigtsmæssigt senest i forbindelse med disse direktivers indarbejdelse i aktieselskabsloven at gennemføre en lov om selskaber af G.m.b.H.-typen. Som anført i bemærkningerne til det forelagte forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber arbejder professor Gomard med bistand fra repræsentanter for erhvervslivet på et udkast til en sådan lovgivning, som indebærer, at de små aktieselskaber ved at overgå til G.m.b.H.-formen undgår de kommende direktivers meget detaljerede bestemmelser for de egentlige aktieselskaber."

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg som i en beretning gav udtryk for, at man ikke havde taget endelig stilling til forslaget under hensyn til, at spørgsmålet om Danmarks eventuelle tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber endnu ikke var afgjort.