Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Finanslovforslaget udviste ved fremsættelsen samlede indtægter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet til et beløb af ca. 45,3 milliarder kr. og udgifter til et beløb af ca. 42,6 milliarder kr., hvilket ville give et kasseoverskud på knap 2,1 milliarder kr.
De tilsvarende tal i den vedtagne finanslov blev: indtægter ca. 45,9 milliarder kr., udgifter ca. 42,9 milliarder kr. og kasseoverskud ca. 2,3 milliarder kr.
Ved finanslovens mundtlige fremsættelse redegjorde økonomi- og budgetministeren for hovedtrækkene i det fremsatte finanslovforslag og begrundede med en henvisning til det kort forinden skete regeringsskifte regeringens ønske om yderligere tid til udarbejdelsen af budgetoverslag for de kommende tre finansår (disse budgetoverslag fremkom i marts 1972).
Ministeren fremhævede, at det er hensynet til betalingsbalancen, der må sættes forrest ved tilrettelæggelsen af dansk økonomisk politik i 1972 og de nærmest følgende år, og at det ikke vil være forsvarligt at gennemføre en generel lempelse af den økonomiske politik i den nære fremtid. Om problemet effektiv styring af økonomien udtalte han bl. a.:
„Regeringen vil angribe dette problem på flere måder, for der hersker på forskellige områder varierende målsætninger for, hvad styringen skal indebære. For den offentlige sektor er ambitionsniveauet højt. Den direkte styring af statens egen efterspørgsel må suppleres med rammer for kommunernes økonomiske aktivitet. Staten skal ikke centralt prioritere de enkelte kommuners initiativer, men må gennem et samarbejde med kommunerne sikre en effektiv styring af den samlede offentlige sektors efterspørgsel."
Ved 1. behandling talte foruden partiernes finanspolitiske ordførere Moses Olsen (Grønland), Johan Nielsen (S), Axel Ivan Pedersen (S), Guldberg (V) og Henning Philipsen (SF), og endvidere deltog undervisningsministeren og boligministeren i forhandlingen.
Forslaget henvistes til finansudvalget, der i sin betænkning indstillede finanslovforslaget til vedtagelse, men samtidig fremhævede,.
at der med afgivelsen af betænkningen ikke fra nogen side i udvalget var taget stilling til den endelige udformning af de enkelte paragraffer. Partiernes stilling til finanslovforslaget og de enkelte dele af dette ville som i tidligere år afhænge af det videre udvalgsarbejde, herunder de ændringsforslag, der blev stillet til lovforslaget ved dets 3. behandling.
Efter 2. behandling af finanslovforslaget henvistes dette på ny til finansudvalget, der afgav tillægsbetænkning med 293 ændringsforslag fra ministrene og 13 ændringsforslag fra forskellige mindretal.
Et mindretal (S) indstillede forslaget til vedtagelse med de af ministrene stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (KF og V) stillede et ændringsforslag, der gik ud på at bibeholde den hidtidige ordning for udenrigsministeriets støtte til den del af det internationale humanitære hjælpearbejde, der vedrører undertrykte folk eller folkegrupper. Sammen med et tredje mindretal (RV) stillede mindretallet endvidere to ændringsforslag om begrænsning af de til ny lovgivning og nye bevillingsforslag afsatte reserver.
Et fjerde mindretal (SF) stillede 10 ændringsforslag, hvoriblandt en del gik ud på afskaffelse af udgifterne til militæret m. v., medens andre gik imod visse ansættelser i forbindelse med Danmarks eventuelle tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber.
Uden for tillægsbetænkningen var der endelig stillet 16 ændringsforslag af økonomi- og budgetministeren.
Efter afstemningen om ændringsforslagene, hvor kun de af ministerene stillede ændringsforslag blev vedtaget, blev det således ændrede finanslovforslag ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 171 stemmer.
I forbindelse med finanslovforslagets 3. behandling førtes en debat om forhandlingerne i et særligt spareudvalg. I denne debat deltog Ninn-Hansen, Poul Dam, Hilmar Baunsgaard, Henry Christensen, Orla Møller, Lysholt Hansen, statsministeren og økonomi- og budgetministeren.