Efter 1. behandling henvist til skatteudvalget.

Ved loven foretoges forskellige ændringer i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat), jfr. lovbekendtgørelse nr. 448 af 30. september 1971.

1. For det første ændredes de regler, der gælder om beskatning af en længstlevende ægtefælle for det indkomstår, hvor denne i forbindelse med den anden ægtefælles død overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo.

Efter reglerne i den oprindelige kildeskattelov skulle der, hvis en af ægtefællerne døde og hustruen i dette år havde haft særskilt indkomst, ske en afsluttende ansættelse af hendes særskilte indkomst fra årets begyndelse indtil dødsfaldet. Den længstlevende ægtefælle, der overtog boet til hensidden i uskiftet bo, beskattedes af ægtefællernes øvrige indkomst i dødsåret.

Disse regler ændredes i marts 1969, hvorefter den efterlevende ægtefælle beskattes af ægtefællernes samlede indkomst, herunder hustruens særskilte indkomst, og der indrømmes ved skatteberegningen to personfradrag, Hvis det er hustruen, der hensidder i uskiftet bo, indrømmes der endvidere et fast hustrufradrag på 2.000 kr.

De ændrede regler medførte imidlertid, at den efterlevende ægtefælle i nogle tilfælde kom til at betale en væsentlig højere skat, end ægtefællerne skulle have betalt, hvis dødsfaldet ikke var sket, og hustruens særskilte indkomst derfor var blevet beskattet for sig, og man er derfor nu ved den nye ændring vendt tilbage til princippet i den oprindelige kildeskattelov. På et vigtigt punkt foretages der samtidig en ændring i forhold til de hidtidige regler, idet der nu også indrømmes hustru fradrag, når det er ægtemanden, der er den længstlevende, og der har foreligget særskilt hustruindkomst før dødsfaldet.

De nye regler får virkning fra og med indkomståret 1971. For at afbøde den merbeskatning, som de tidligere regler har ført til i visse tilfælde, er det dog bestemt, at den længstlevende, når dødsfaldet er sket i 1970, efter begæring kan få skatterne for 1970 nedsat, således at den pågældende stilles, som om de nye regler havde været gældende for 1970.

2. Loven indeholder desuden en bemyndigelse for finansministeren til at bestemme, at indeholdelse af A-skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end bestemt i kildeskattelovens § 46, stk. 2. Bestemmelsen tager sigte på at lette de sociale myndigheders arbejde med indeholdelse af A- skat i trangsbestemte sociale ydelser.

3. Endelig er der givet finansministeren bemyndigelse til, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, at bestemme, at trækgrundlaget skal opgøres efter regler, der afviger Ira kildeskattelovens regler herom.

Baggrunden for denne bemyndigelse var, at der ved den automatiske forskudsregistrering for 1972, hvorefter indkomsterne i 1970 som regel anvendtes som forskudsskattegrundlag i 1972, ikke var taget hensyn til de ændrede regler om fradrag for pensionsbidrag, der ved pensionsbeskatningsloven af 8. juni 1971 (årbog 1970-71, side 82) var indført med virkning fra 1. januar 1972. Bemyndigelsen gør det muligt at lade arbejdsgiverne opgøre trækgrundlaget på samme måde som hidtil, hvorved man undgår ændringer af forskudsregistreringen.

Lovforslaget blev under behandlingen i folketinget mødt med tilslutning fra alle sider, og ved 3. behandling vedtoges det enstemmigt med 170 stemmer.