Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Ved loven gennemføres en revision af retsplejelovens regler om forkyndelse.

Den væsentligste ændring i forhold til hidtil gældende ret er indførelsen af en ny form for forkyndelse, brevforkyndelse, hvorved den meddelelse, der skal forkyndes, sendes med posten eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen skriftligt.

Bestemmelsen er optaget som § 155 nr. 1 i retsplejeloven, jfr. § 156. De nævnte paragraffer har følgende ordlyd:

㤠155. Forkyndelse sker ved, at den meddelelse, der skal
forkyndes, med eventuelle bilag

1) sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen på en genpart af dokumentet eller, hvis forkyndelsen foretages ved rettens eller anklagemyndighedens foranstaltning, et særligt modtagelsesbevis (brevforkyndelse) /

2) sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (postforkyndelse) eller

3) afleveres til den pågældende af en stævningsmand (stævningsmandsforkyndelse).

§ 156. Ved brevforkyndelse anses meddelelsen for forkyndt, hvis genparten eller modtagelsesbeviset er underskrevet af den pågældende personlig. Forkyndelse anses for sket den dag, modtageren anfører at have modtaget meddelelsen. Er ingen modtagelsesdag anført, eller er den angivne modtagelsesdag senere end datoen i poststemplet på tilbagesendelsen, anses forkyndelse for sket på poststemplets dato."

Som det vil ses er de tre forkyndelsesformer (brevforkyndelse, postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse) i § 155 opstillet sideordnet, således at den, der iværksætter forkyndelsen, selv kan vælge den form, der er bedst i det foreliggende tilfælde eller i den foreliggende gruppe af sager.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger og justitsministerens fremsættelse, tillægger justitsministeren det stor betydning, at forkyndelser så vidt muligt sker gennem postvæsenet, og han har derfor givet tilsagn om efter lovens ikrafttræden at iværksætte en forsøgsordning ved enkelte retter, hvorefter brev- eller postforkyndelse anvendes i videst muligt omfang.

Reglerne om postforkyndelse vil i øvrigt blive søgt ændret med henblik på en effektivisering. Der vil således blive søgt mulighed for, at stævningsbreve, der ikke har kunnet afleveres på de almindelige postomdelinger, udbringes samme dag eller næste dag efter reglerne om ekspresforsendelse. Denne udbringning skal ske på det tidspunkt, hvor der er størst sandsynlighed for at træffe adressaten eller andre, til hvem stævningsbrevet kan afleveres.

Forslaget byggede på en udtalelse fra retsplejerådet, som var optrykt som bilag til lovforslaget.

Efter retsplejerådets forslag skulle forkyndelse ske ved brevforkyndelse, medmindre særlige grunde talte mod anvendelse af denne forkyndelsesform. Rådet lagde bl. a. vægt på denne forkyndelsesforms enkle karakter og de ringe omkostninger, der var forbundet dermed.

Retsplejerådets forslag havde været forelagt domstolene, politiet og anklagemyndigheden samt Advokatrådet. Flertallet af de hørte myndigheder havde imidlertid frarådet at gøre brevforkyndelse til den primære forkyndelsesform, idet den formentlig kun ville kunne anvendes i et mindre antal tilfælde.

Loven indebærer i øvrigt en ny affattelse af retsplejelovens kapitel 17 om forkyndelser m. v.

De herved og i øvrigt foretagne ændringer er for en stor del af systematisk, sproglig eller redaktionel karakter, og bestemmelserne svarer i det væsentlige til hidtil gældende ret eller retsplejerådets udkast.

Loven trådte i kraft den 1. juli 1972.

Lovforslaget fik ved 1. behandling i folketinget tilslutning fra alle partiers ordførere. Dog var Hans Toft (KF) ikke tilfreds med, at ministeren ikke var gået videre i spørgsmålet om brevforkyndelser. Han fandt, at forkyndelser ved stævningsmænd burde formindskes til det mindst mulige, og at man allerede nu burde følge retsplejerådets indstilling og gøre brevforkyndelse til det principale i dansk ret, hvis ikke afgørende hensyn i det konkrete tilfælde talte imod dette.

I den af udvalget afgivne betænkning stillede et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) ændringsforslag, som tilsigtede at gennemføre de af retsplejerådet som §§ 155 og 156 foreslåede bestemmelser. Herefter skulle forkyndelse fremtidig ske ved brevforkyndelse, medmindre det på forhånd måtte antages, at modtageren ikke ville tilbagesende genparten eller modtagelsesbeviset, eller andre grunde talte imod at anvende brevforkyndelse.

Ændringsforslaget forkastedes ved 2. behandling.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget uforandret og enstemmigt med 127 stemmer.