Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet, se foran under II, nr. 16.

Lovforslaget går i hovedtræk ud på følgende:

Samtidig med de kommunale valg i 1974 afholdes det første valg til hovedstadsrådet, der skal varetage en række fælles opgaver inden for hovedstadsområdet (Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner). Der bliver således tale om 3 forskellige slags kommunale organer i hovedstadsområdet: hovedstadsrådet, amtskommunerne og primærkommunerne.

Hovedstadsrådet består af 59 medlemmer, der vælges for 4 år samtidig med de ordinære valg til amtsråd og kommunalbestyrelser.

Til forberedelse af hovedstadsrådets virksomhed og det første valg til hovedstadsrådet nedsættes et fællesudvalg på 21 medlemmer valgt af Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtsråd og af Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser.

Hovedstadsrådet skal varetage de særlige fællesopgaver for området. Det drejer sig især om regionplanlægningen i området, men også om trafikplanlægningen, planlægningen af spildevandsafledningen og bekæmpelsen af spildevandsforureningen, planlægningen, udbygningen og driften af vandforsyningen samt den overordnede sygehusplanlægning. Med indenrigsministerens samtykke kan hovedstadsrådet herudover varetage andre offentlige opgaver, som ikke ved lovgivningen er henlagt til kommunerne, amtskommunerne, staten eller andre.

Til fremme af regionplanens virkeliggørelse yder hovedstadsrådet tilskud eller lån til områdets kommuner og amtskommuner til erhvervelse af arealer, byggemodning, sanering, projektering af veje og trafikanlæg m. m.

Til denne støtteordning — hovedstadsfonden — udskriver hovedstadsrådet årlig en nærmere fastsat procent af de skalaindkomster, hvoraf hovedstadsskatten beregnes. Udskrivningen kan dog nedsættes med de beløb, der indgår i hovedstadsfonden i form af renter og afdrag.

I lovforslagets bemærkninger er nærmere redegjort for baggrunden for forslagets fremsættelse:

"På anmodning fra det folketingsudvalg, der i folketingssamlingen 1971-72 behandlede hovedstadsproblemerne, udarbejdedes en lovskitse til oprettelse af et hovedstadsråd. Det foreliggende lovforslag svarer til denne lovskitse. Indholdsmæssigt bygger lovskitsen på hovedstadsreformudvalgets betænkning, som blev afgivet af det såkaldte Zeuthen-udvalg. Det radikale venstre fremsatte i 1971-72 forslag, der ligeledes byggede på hovedstadsreformudvalgets anbefalinger.

Baggrunden for fremsættelsen af nærværende forslag er forslagsstillernes ønske om, at det videre arbejde med hovedstadsreformen kan komme til at foregå på et så realistisk grundlag som muligt. Efter forslagsstillernes opfattelse er indenrigsministerens genfremsatte forslag om et storamt ikke et velegnet udgangspunkt.

Forslagsstillerne lægger stor vægt på en hurtig behandling af forslaget. Det er for hovedstadsområdet helt nødvendigt, at folketinget færdiggør sit arbejde med hovedstadsreformen så betids, at de praktiske forberedelser kan starte 1. april 1973 som forudset i forslaget.

Det foreliggende forslag kan ikke betragtes isoleret. Forslaget forudsætter, at der gennemføres lovgivning om udskrivning af skat til hovedstadsrådet, jfr. forslagets § 18. Endvidere forudsætter forslaget særlig lovgivning om økonomisk udligning i hovedstadsområdet, både kommunalt og amtskommunalt".

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med de af regeringen fremsatte lovforslag vedrørende en hovedstadsreform og det af det konservative folkeparti fremsatte forslag til folketingsbeslutning vedrørende en hovedstadsreform, se B.II. nr. 13.

Som et led i det i maj 1973 opnåede forlig omkring hovedstadsreformen blev nærværende lovforslag taget tilbage.