Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. De hidtil gældende bestemmelser om hyrevogne fandtes i færdselslovens §§ 73, 73 a og 73 b.
Loven vil navnlig medføre følgende ændringer af den gældende ordning:
1. Antallet af hyrevogne fastsættes af kommunalbestyrelserne.
2. Hyrekørsel med motorkøretøjer, der er godkendt til erhvervsmæssig befordring af mindst 5 og højst 9 personer, føreren medregnet, gøres betinget af en bevilling fra kommunalbestyrelsen. En sådan bevilling kan kun meddeles til enkeltpersoner.
3. Bevillingen giver adgang til at søge hyre fra holdepladser i den kommune, der har meddelt bevillingen. Der kan dog mellem flere kommuner træffes aftale om, at hyrevogne med bevilling i en kommune også må benytte holdepladser i den eller de øvrige kommuner, der er omfattet af aftalen.
4. Det hidtidige normalregulativ for hyrevognskørsel, der nu får karakter af en bekendtgørelse, vil komme til at omfatte alle kommuner.
5. Hyrevogne må fremtidig ikke anvendes til andet end hyrekørsel.
6. Til hyrekørsel kan fremtidig kun anvendes motorkøretøjer, der er godkendt til erhvervsmæssig befordring af mindst 5 personer, føreren medregnet.
Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning fra ordførerne for socialdemokratiet og socialistisk folkeparti, medens de øvrige partiers ordførere ikke kunne tilslutte sig forslaget.
Fra udvalgets betænkning kan følgende anføres:
"Det har fra udvalgets side været fremført, at det vil være urimeligt at pålægge alle mindre kommuner en pligt til at oprette holdepladser, og ministeren har herefter stillet ændringsforslag, hvorefter en kommune, når særlige forhold gør sig gældende, kan fritages for at oprette holdepladser for hyrevogne.
Justitsministeren har endvidere givet udtryk for, at han er opmærksom på, at det — ligeledes især i mindre landkommuner — vil være rimeligt at fritage visse bevillingshavere fra den tilsigtede ordning med deltagelse i fælles bestillingskontorer. Der vil derfor i den bekendtgørelse, som ministeren i henhold til § 73 b skal udfærdige, blive optaget en bestemmelse om, at bevillingshavere i kommuner, hvor antallet af hyrevogne er fastsat under et vist antal, vil være fritaget for at oprette fælles bestillingskontorer. Det vil ligeledes blive bestemt, at enkelte bevillingshavere kan fritages for at deltage i fælles bestillingskontorer, når særlige omstændigheder taler herfor, f. eks. beliggenheden af bevillingshaverens bopæl.
Et flertal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget samt Lennart Larson) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de foreslåede ændringer.
Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres medlemmer, bortset fra Lennart Larson, og det radikale venstres medlemmer af udvalget) finder ikke, at der hverken forud for lovforslagets fremsættelse eller under dettes behandling er fremkommet noget, der begrunder, at man gør indgreb i den frie hyreret."
Ved 2. behandling talte ud over ordførernes række H. G. Toft (KF).
Udvalget havde efter lovforslagets 2. behandling samråd med justitsministeren. — Af udvalgets tillægsbetænkning fremgår bl. a. følgende:
"Ministeren har i øvrigt givet udvalget tilsagn om, at udkast til justitsministeriets bekendtgørelse om hyrevogne vil blive forelagt udvalget.
Under samrådet har det endvidere været fremført, at sammensætningen af det i § 73 e foreslåede hyrevognsnævn for Storkøbenhavn burde ændres, således at Københavns kommune blev repræsenteret med 4 medlemmer i stedet for som oprindeligt foreslået med 3 medlemmer.
Udvalget har herefter stillet nedenstående ændringsforslag nr. 2, hvorefter hyrevognsnævnet foreslås sammensat af 4 repræsentanter for Københavns kommune, 1 repræsentaet for Frederiksberg kommune, 1 for Gentofte kommune og 5 repræsentanter for de øvrige kommuner i Københavns amt.
Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget samt Lennart Larson) lovforslaget til endelig vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres medlemmer, bortset fra Lennart Larson, og det radikale venstres medlemmer af udvalget) kan fortsat ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse."
Ved 3. behandling begrundede Lennart Larson nærmere sin indstilling til lovforslaget.
Lovforslaget blev vedtaget med 85 stemmer (S, SF, Moses Olsen, Lennart Larson og Jens Peter Jensen) mod 54 (KF og RV), medens 25 medlemmer (V og Djurhuus) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.