Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.
Lovforslaget går ud på at "udgifter til egentlig repræsentation (bestikkelse, beværtning, gaver, opmærksomheder og lignende ydet i forretningsforhold)" ikke skal kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Om baggrunden for det fremsatte forslag oplystes i de ledsagende bemærkninger følgende:
"Det er forslagsstillernes opfattelse, at der finder et betydeligt misbrug sted på dette område.
Restaurationsbesøg, gaveydelser m.m. af rent privat karakter skrives hyppigt på repræsentationskontoen i visse virksomheder.
Det er også almindelig kendt, at der ofte i de skattemæssige opgørelser for repræsentation indgår bilag for bespisning, som er indsamlet på restauranter med det ene formål at skaffe større "repræsentations"-fradrag.
Disse ulovligheder medfører, at betydelige indkomster unddrages beskatning. De dårlige kontrolmuligheder og det deraf affødte misbrug er endvidere en faktor, der er med til at skabe mistillid til hele beskatningssystemet.
Hertil kommer, at store dele af repræsentationsområdet har karakter af bestikkelse.
Udgifter til bestikkelse, herunder restaurationsbesøg, anden bespisning, tobaksvarer, vin og spiritus samt gaver og blomster, bør efter forslagsstillernes opfattelse ikke begunstiges skattemæssigt.
Forslagets gennemførelse vil medføre et væsentligt merprovenu for det offentlige og en betydelig administrativ lettelse.
Forslaget medfører ikke, at repræsentation forbydes, men at der økonomiseres med de hertil afholdte ydelser".
I forbindelse med lovforslagets fremsættelse udtalte ordføreren for forslagsstillerne, Ømann (SF), bl.a.:
"Forslaget drejer sig om afskaffelse af retten til fradrag af udgifter til repræsentation.
Al repræsentation er principielt bestikkelse. Hvis der i ydelserne er indblandet venskab og sympati, er der ikke tale om ren repræsentation. Der må efter skatteteorien kun være tale om at ofre mad, drikke, tobak, gaver, opmærksomheder, penge og tjenester, hvis det sker for at sikre indkomsten, dvs. hvis det sker i kynisk forretningsøjemed.
Egen behagelighed ved at deltage kan slet ikke fradrages, men skal regnes som egetforbrug og indtægtsføres.
Folketinget har indtil dato ikke turdet pålægge skattemyndighederne at skønne over, om en given restaurationsregning i øvrigt har været nødvendig for indkomstens erhvervelse, dvs. for at forretningen kunne komme i stand. Når der foreligger en dateret regning, og når de deltagende navne og et formål er opgivet, må skattemyndighederne godtage og melde pas, efter at den veldædige værts egen fortæring er ført til indtægt som eget forbrug.
Ganske som i det gamle bondesamfunds selskabelighed gælder der en hård gensidighedens lov. Man må ikke yde mindre, end forretningspartneren plejer at yde. Og der er indbygget acceleration i foretagendet. For man må heller ikke yde mindre, end konkurrenten kunne finde på at tilbyde.
Det må erkendes, at man ikke kan udskille og særbehandle enkelte former for repræsentation, og at det er meget vanskeligt at sætte en målestok for, hvad der er nødvendig og rimelig repræsentation. Enhver borger og tjener her i landet ved samtidig, at store misbrug finder sted, og at de høje skatter har fremmet misbrugene. Samtidig er det blevet dyrere for andre skatteydere at finansiere disse fradrag.
Derfor foreslås det at særbeskatte denne form for forretningsudgifter for derved at inspirere til større omtanke og bedre økonomiseren på dette specielle felt. Her er noget at spare både for forbrugerne og for de skatteydere, der ikke har lejlighed til at fradrage sådanne ydelser; og skattemyndighederne vil blive glade for at slippe for at sammentælle tvivlsomme restaurationsregninger.
Den repræsentation, som udøves af foreninger, organisationer, kommuner og stat, har ikke motiv i nogen fradragsret og falder derfor uden for dette forslag. Men hvis det vedtages, vil sparsommeligheden forhåbentlig smitte af, hvilket ville glæde befolkningen".
Ved 1. behandlingen stillede finansministeren sig positivt til forslagets idé, men anførte, at man muligvis ikke skulle gå så vidt at ophæve al adgang til fradrag af repræsentationsudgifter. Finansministeren oplyste iøvrigt, at man i ligningsdirektoratet netop overvejede en begrænsning af fradragene for repræsentation, og at undersøgelserne snart ville være tilendebragt.
Under den videre debat nævntes problemer som afgrænsningen af repræsentationsudgiftsbegrebet, udlandets konkurrence og spørgsmålet om også at se på offentlig repræsentation.
Stetter (KF) ville ikke medvirke til forslaget, mens Jens Foged (V) erklærede sig kølig over for problemet og Bernhard Baunsgaard (RV) fremførte en række indvendinger. Søren Jensen (Vejen) (S) stillede sig velvilligt til forslagets tanker.
Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets udløb.