Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Ved loven bemyndiges landbrugsministeren til at yde tilskud til såvel offentlige som private projekter til forbedring af produktions-, forarbejdnings- og afsætningsstrukturen inden for jordbruget, dog fortrinsvis til projekter, der omfatter eller har betydning for en flerhed af bedrifter (§1).

Tilsagn om tilskud er betinget af, at Den europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget yder tilskud til projektets gennemførelse, og tilskud til projekter vedrørende forarbejdning og afsætning af produkter er endvidere betinget af, at produkterne er omfattet af De europæiske Fællesskabers markedsordninger (§ 2).

Landbrugsministeren oplyste ved lovforslagets fremsættelse bl. a. følgende om de yderligere betingelser for tilskud samt om ordningens baggrund og finansiering:

"For at der skal kunne opnås støtte, skal projekterne opfylde forskellige betingelser. Hvert projekt skal således tilsigte at gøre bedrifterne økonomisk levedygtige eller holde dem økonomisk levedygtige og forøge deres konkurrenceevne. Foranstaltninger, der tilsigter forbedret oplysnings- og uddannelsesvirksomhed, og foranstaltninger med socialt sigte vil også kunne opnå støtte. Fortrinsret med hensyn til opnåelse af støtte har projekter, der har til formål at fremme den harmoniske udvikling af den almene økonomi i det område, hvor disse projekter skal gennemføres.

Støtten ydes i form af kontante tilskud fra den europæiske landbrugsfonds udviklingssektion. Fondens tilskud kan normalt ikke overstige 25 pct. af udgifterne til projektets gennemførelse, og der ydes kun støtte fra fonden, hvis den, som projektet kommer til gode, selv bidrager til finansieringen, og vedkommende medlemsland anbefaler og selv deltager i projektets finansiering.

Af udviklingssektionens midler vil der ifølge det oplyste være et beløb på i alt ca. 170 mill. RE eller ca. 1.250 mill. kr., til disposition til støtte til individuelle projekter i 1973 i henhold til rådsforordning nr. 17 af 1964. Målt i forhold til antallet af beskæftigede i landbruget ville den danske andel i udlodningen kunne udgøre ca. 70 mill. kr. Der eksisterer imidlertid kun uofficielt kvotaer for medlemslandenes andel af udlodningen, og der lægges i øvrigt først og fremmest vægt på projekternes kvalitet. Som følge heraf er det ikke muligt med blot nogenlunde sikkerhed at udtale sig om, hvor stor den danske andel vil kunne blive ud over, at der, såfremt der fra dansk side fremkommer et tilstrækkelig stort antal virkelig gode projekter, vil være mulighed for at opnå støtte fra landbrugsfonden for et samlet beløb af ca. 50-70 mill. kr., eventuelt mere. Der er ikke fastsat nogen minimumsgrænse for medlemslandenes deltagelse i finansieringen af de enkelte projekter. Efter det oplyste vil den omstændighed, at et medlemsland deltager med et mindre beløb end 3-4 pct. af de samlede investeringsudgifter, imidlertid af landbrugsfonden blive opfattet, som om medlemslandet ikke anbefaler projektet, og dette vil derefter næppe blive godkendt som støtteberettiget af landbrugsfonden. I de tilfælde, hvor det findes, at et projekt bør anbefales, vil det derfor være realistisk at regne med, at statstilskuddet gennemsnitlig må udgøre ca. 5 pct. af de samlede investeringsudgifter.

Såfremt de foreliggende muligheder for opnåelse af støtte fra landbrugsfonden skal kunne udnyttes fuldt ud, vil der således være behov for en samlet statsstøtte på ca. 15 mill. kr. i 1973-74 til de omhandlede formål."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 146 stemmer.