Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Loven, der gennemførtes i tilslutning til Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber, skal ses i forbindelse med den omtrent samtidig gennemførte lov om støtte til modernisering af jordbrugsbedrifter (se nærmest følgende sag). Den indeholder en række bestemmelser, der tilsigter dels at tilpasse loven om statens udlån til jordbrugsmæssige formål til EFs strukturpolitik på jordbrugets område, dels at tilvejebringe grundlag for tilrettelæggelse af en langsigtet aktiv jordpolitik med henblik på tilvejebringelse af en mere hensigtsmæssig jordfordeling.

Om lovens indhold skal i hovedtræk anføres følgende:

Lovens titel er ændret til: Lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m. m.

Efter de af Fællesskaberne givne retningslinjer kan støtte til opførelse og udvidelse af bygninger kun ydes i overensstemmelse med moderniseringsdirektivet (rådsdirektiv nr. 159 af 17. april 1972, jfr. også ovennævnte lov om støtte til modernisering af jordbrugsbedrifter). I overensstemmelse hermed er de hidtidige bestemmelser i lovens §§ 3-5 ændret, således at reglerne om støtte til opførelse og udvidelse af bygninger på gartnerier er ophævet. Derimod er de hidtil gældende regler om lån til køb af jord til supplering af landbrugsejendomme og gartnerier og til oprettelse af gartnerier opretholdt, idet det er regeringens hensigt at søge EF-kommissionens godkendelse heraf, selv om Fællesskabernes regler principielt ikke tillader et medlemsland at yde støtte til køb af jord til jordbrugsmæssige formål.

Ifølge den hidtil gældende bestemmelse i lovens § 15, stk. 2, var det en betingelse for ydelse af lån, at ansøgeren i forvejen havde udnyttet sine andre finansieringsmuligheder ved optagelse af størst mulige lån på det alm. lånemarked. Dette krav har i forbindelse med det høje renteniveau haft den konsekvens, at de til rådighed værende midler ikke er blevet udnyttet fuldt ud. For at fremme en ønskelig strukturtilpasning er § 15, stk. 2, derfor ophævet, og i konsekvens heraf er lovens § 13 ændret, således at der med hensyn til pantesikkerhed alene stilles krav om, at lånene skal sikres ved betryggende panteret med oprykkende prioritet.

Ved en tilføjelse til lovens § 18, stk. 1, er der tilvejebragt hjemmel for statens jordlovsudvalg til i særlige tilfælde at erhverve fast ejendom, hvis det skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til bevarelse af landskabet eller det landbrugsmæssige miljø.

I bemærkningerne til lovforslaget anførtes herom:

"Ændringen tager især sigte på at tilvejebringe mulighed for landbrugsministeren (statens jordlovsudvalg) til i tilfælde, hvor det skønnes, at det vil være uheldigt at tillade frastykning af friparceller til rekreative formål m.m. i medfør af landbrugslovens § 4, at kunne tilbyde sælgeren, at staten overtager jorden, uanset om denne måtte være mindre egnet eller endog uegnet til jordbrugsmæssig anvendelse. Bestemmelsen vil tillige kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor der meddeles afslag i medfør af bestemmelserne i landbrugslovens kap. V om erhvervelse af landbrugsejendomme.

Forslaget, der må ses som led i den fælles landbrugspolitik inden for De europæiske Fællesskaber om en reduktion af landbrugsarealet, påregnes at ville være af væsentlig betydning for landbrugets tilpasningsproces ved at lette afvandringen fra landbruget for landmænd, der ønsker at forlade landbruget for at overgå til andet erhverv, eller som rammes af sygdom el. lign. og derfor er tvunget til at afhænde ejendommen."

Bestemmelsen må i øvrigt ses i sammenhæng med den omtrent samtidig gennemførte lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (se foran under nr. 121) samt lov nr. 230 af 7. juni 1972 om erhvervelse af fast ejendom til fritidsformål m.fl. love.

Lovforslaget gennemførtes med støtte fra alle partier med undtagelse af det konservative folkeparti, hvis medlemmer af landbrugs- og fiskeriudvalget afgav følgende mindretalsudtalelse i udvalgets betænkning:

Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, fordi dets bestemmelser ikke i tilstrækkelig grad fremmer en naturlig strukturudvikling inden for landbruget.

Mindretallet ønsker derimod en ændring af landbrugslovens bestemmelser, således at sammenlægning af to eller flere ejendomme inden for en indbyrdes afstand af 4-5 kilometer bliver mulig uden tilladelse under forudsætning af, at arbejdskørsel m. v. ikke skal foregå ad hovedvej eller anden stærkt befærdet vej. Herved åbnes der en videre adgang til afhændelse af overflødigblevne bygninger, hvorved den enkelte får bedre mulighed for at finansiere jordkøbet.

Det beløb, der frigives ved ikke at gennemføre den foreslåede ændring af loven om udlån til jordbrugsmæssige formål, ønsker mindretallet anvendt som tilskud til investeringer i landbrugets produktionsbygninger.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 129 stemmer, idet dog 28 medlemmer (KF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.