Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Baggrunden for loven, der gennemførtes i tilslutning til Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber, er den, at Fællesskaberne fra 1972 har intensiveret bestræbelserne for at fremme en fælles strukturpolitik inden for jordbrugserhvervene i medlemsstaterne.

Ved tre direktiver af 17. april 1972 er gennemført regler, der tilstræber, at medlemsstaternes støtte til strukturforbedringer gives efter ensartede retningslinjer og med delvis bidrag fra Den europæiske Landbrugsfond. Direktiverne omfatter dels et direktiv om moderniseringsstøtte til jordbrugsbedrifter, som ved den her omhandlede lov i det væsentlige er gennemført for Danmarks vedkommende, dels to direktiver om henholdsvis støtte til ophør af landbrugsvirksomhed og om social og erhvervsmæssig vejledning af landbrugere m.m.

Om loven om støtte til modernisering af jordbrugsbedrifter, der omfatter både landbrug, gartneri og frugtavl, skal i hovedtræk anføres følgende:

I overensstemmelse med moderniseringsdirektivet indeholder lovens § 1 hjemmel for landbrugsministeren til at yde tilskud af statskassen til betaling af renter af lån, der optages med henblik på investeringer i jordbrugsbedrifter.

§§ 2-4 fastsætter de nærmere betingelser for ydelse af sådanne tilskud. Ydelsen af rentetilskud er bl.a. betinget af, at ansøgeren forpligter sig til at gennemføre en udviklingsplan for bedriften. Ved gennemførelsen af denne plan skal bedriften sættes i stand til at give de ved denne beskæftigede personer en arbejdsindtægt, der svarer til den indtægt, som lønmodtagere kan opnå ved beskæftigelse uden for jordbruget. Tilskud kan også ydes, hvor en landbrugsejendoms struktur antageliggør, at bedriften ikke på længere sigt kan holde sig på eller over dette indtægtsniveau. Ansøgerne skal for at opnå støtte også opfylde visse personlige betingelser. De skal således drive landbrug som hovederhverv, og mindst 50 pct. af deres indtægt skal hidrøre fra landbrugsvirksomhed. De skal også have en vis uddannelse ved landbruget, og de skal forpligte sig til at føre regnskab for bedriften.

En udviklingsplan kan ifølge § 5 omfatte flere bedrifter, hvis der består et godkendt driftsfællesskab mellem disse, og betingelserne i øvrigt er opfyldt for hver af bedrifterne.

I § 6 fastsættes, hvilke oplysninger en udviklingsplan skal indeholde, og § 7 omhandler iværksættelsen.

Visse investeringer er ifølge § 8 undtaget fra støtte. Dette gælder bl.a. køb af jord, køb af svine- og fjerkræbesætninger, køb af slagtekalve og køb, opførelse og ombygning af beboelsesbygninger. I øvrigt fastsætter denne paragraf visse minimums- og maksimumsgrænser. Det tilskudsberettigede beløb kan således ikke overstige 300.000 kr. pr. heltidsbeskæftiget person, og det kan i alt ikke overstige 600.000 kr.

Rentetilskuddet kan i henhold til § 9 ikke overstige 5 pct. af det optagne låns nettoprovenu, og ansøgeren skal selv betale mindst 3 pct. rente. Tilskud kan højst ydes i lånets løbetid og ikke udover 15 år.

Rentetilskuddet kan ifølge §13 suppleres med statsgaranti i tilfælde, hvor ansøgeren ikke selv kan stille den sikkerhed for lånet, som kræves på det almindelige lånemarked. Endvidere kan der i henhold til § 15 ydes særlige kontanttilskud i tilfælde, hvor udviklingsplanen forudsætter, at bedriften omstilles til okse- og fårekødproduktion.

I § 17 er indeholdt en hjemmel til at yde tilskud til dækning af administrationsudgifter ved igangsætning af sammenslutninger af jordbrugere med henblik på en mere rationel udnyttelse af produktionsmidlerne eller en fælles drift. Tilsagn om tilskud hertil forudsættes dog ifølge § 18 holdt inden for en årlig ramme på 0,2 mill. kr.

§§ 12 og 14 fastlægger i øvrigt rammerne for tilsagn om rentetilskud og om garanti til henholdsvis 28 mill. kr. og 20 mill. kr. årlig, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der ved den samtidige ophævelse af loven om tilskud til investeringer i landbrugets produktionsbygninger sker en årlig besparelse på 30 mill. kr.

Den danske stat vil i henhold til direktivet få 25 pet. af sine udgifter refunderet af Den europæiske Landbrugsfonds udviklingssektion.

Lovforslaget opnåede under behandlingen i folketinget tilslutning fra alle partier med undtagelse af det konservative folkeparti, hvis medlemmer af landbrugs- og fiskeriudvalget afgav følgende mindretalsudtalelse:

"Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler, at det havde ønsket lovgivningen om tilskud til investeringer i landbrugets produktionsbygninger videreført med de nødvendige ændringer til supplering af nærværende lovforslag, således at de, der på grund af initiativ og sparsommelighed udelukkes fra støtte efter lovforslaget, kunne få støtte efter de hidtidige bestemmelser i lov om tilskud til investeringer i landbrugets produktionsbygninger, ligesom investeringer i f. eks. svinestalde til en investeringsudgift på under 75.000 kr. da ville kunne opnå støtte.

Som det fremgår af betænkningen over forslag til lov om ændring af lov om statens udlån til jordbrugsmæssige formål m. m., havde mindretallet ønsket midler fra denne lov overført til lovgivningen om støtte til modernisering af landbrugets produktionsapparat.

Da mindretallet ikke har kunnet opnå tilslutning til disse synspunkter, kan det ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, men vil undlade at stemme for dette."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 115 stemmer, idet dog 27 medlemmer (KF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.