Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved loven, der træder i kraft den 1. januar 1974, er gennemført følgende ændringer:

Pensionstillægget, der ydes til gifte pensionister, indtægtsreguleres på grundlag af ægtefællernes samlede indkomst, medens det efter de hidtil fra 1. januar 1973 gældende regler indtægtsreguleres på grundlag af vedkommendes indtægt alene. Reglen gælder både i tilfælde, hvor begge ægtefæller er berettiget til pension, og i tilfælde, hvor kun den ene ægtefælle er pensionsberettiget. Indtægtsreguleringen af hver ægtefælles pensionstillæg foretages med halvdelen af den almindeligt gældende fradragsprocent, når begge ægtefæller er berettiget til pension med pensionstillæg.

Som følge af de ændrede bestemmelser vil der — i modsætning til, hvad der gælder i dag — ikke kunne ydes pensionstillæg til gifte pensionister, som kun har en lille eller ingen indtægt, men hvis ægtefælle har indtægt af en sådan størrelse, at ægtefællernes samlede indtægt overstiger 17.300 kr., hvor pensionstillægget er bortfaldet. Overstiger den ene ægtefælles indtægt ikke 9.900 kr., medens den anden ægtefælle ikke har indtægt, vil der ikke ske nogen ændring i forhold til de hidtil gældende bestemmelser.

Bestemmelsen i folkepensionslovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvorefter der kan ydes indtægtsbestemt folkepension til kvinder i alderen 62-67 år, hvis ægtefælle modtager invalidepension eller folkepension, ophæves, idet der samtidig er indført bestemmelse om ydelse af et hustrutillæg til folke- eller invalidepensionister, hvis hustru befinder sig i aldersgruppen 62-67 år.

Størrelsen af dette tillæg er fastsat til 6.708 kr. årligt, svarende til 7.512 kr. årligt ved det pr. 1. april 1973 gældende pristal.

Efter de gennemførte bestemmelser indtægtsreguleres hustrutillægget i fortsættelse af det pensionstillæg, der ydes til manden og med samme fradragsprocent (30), som gælder ved reguleringen af pensionstillægget. Indtægtsreguleringen sker på grundlag af ægtefællernes samlede indtægt.

Ægteskabstillægget reguleres på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter og i fortsættelse af pensionstillægget, hvorved bemærkes, at det nu ydes til pensionisten — modsat til ægtefællen — men dog på grundlag af sidstnævntes egen bopælstid. Efter de hidtil (fra 1. januar 1973) gældende regler ydedes ægteskabstillægget til den person, hvis ægtefælle modtog pensionen, og beregnedes på grundlag af vedkommendes egen indtægt, men under hensyn til pensionistens bopælstid.

Nogle af de gennemførte ændringer er ensbetydende med tilbagevenden — dog i meget begrænset omfang — til visse af de principper, der var gældende før Danmarks indtræden i EF.

Lovforslaget, der var et led i sparebestræbelserne, og som blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Pensionstillæg, ægteskabstillæg og hustrutillæg m. v.) fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse, idet man fra flere sider gjorde opmærksom på, at de ændringer, som blev gennemført i forbindelse med tiltræden af EF, i deres konsekvenser ikke havde været helt klare. Simonsen (KF) kunne dog ikke gå ind for den del af lovforslaget, som medfører, at pensionstillægget skal beregnes på grundlag af begge ægtefællers indtægt.

I udvalgets betænkning stillede et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) ændringsforslag i overensstemmelse med det anførte.

Efter at der ved 2. behandling havde været ført en længere debat, blev ændringsforslaget forkastet.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 165 stemmer.