Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget går ud på, at 1. skalatrin i den i udskrivnings- lovens § 3 angivne grundskala ændres fra 17.000 kr. til 25.200 kr. Da disse beløb — jfr. udskrivningslovens § 4 og pristallet for januar 1973 — skal forhøjes med 23 1/3 pct. og derefter rundes ned til det nærmeste med 100 delelige kronebeløb, medfører forslaget altså, at proportionalstrækket i 1974 forlænges med 10.100 kr. fra 20.900 kr. til 31.000 kr.

Samtidig foreslås det, at skatteprocenten på grundskalaens 1. trin ændres fra 18 til 16 pct. Skatteprocentens faktiske størrelse i 1974 afhænger imidlertid af, hvilken udskrivningsprocent der fastsættes til efteråret (idet grundskalaens skatteprocenter multipliceres med udskrivningsprocenten).

Af lovforslagets bemærkninger anføres:

" ...Ved på denne måde at kombinere a) en forlængelse af proportionalstrækket med b) en lavere skatteprocent på proportionalstrækket og med c) en nedsættelse af udskrivningsprocenten fra 91 til 87 tilvejebringes en løsning, som i væsentlig grad vil fremme arbejdslysten. Virkningen på de enkelte indkomsttrin ses af tabel 1, hvor der tillige er forudsat en gennemsnitlig nedsættelse af de kommunale skatteprocenter med én (svarende til de kommunale besparelser).

Lettelsen i statsskatten bliver særlig stor — 22-27 pct. — for skatteydere med indkomster i intervallet 30-70.000 kr. Der opnås tillige for store grupper af skatteydere meget væsentlige reduktioner af marginalskatteprocenten.

De foreslåede lettelser i statsskatten medfører ifølge beregninger, som finansministeriet har foretaget foranlediget af det konservative spareforslag, et provenutab for staten på 4,3 milliarder kroner i 1974, hvilket svarer til de foreslåede besparelser. Provenutabet fremkommer på følgende måde:

a. forlængelse af proportionalstrækket ca. 2.340 mill. kr.

b. nedsættelse af skatteprocenten på proportionalstrækket ca. 1.100 mill. kr.

c. nedsættelse af udskrivningsprocenten fra 91 til 87 (på den ændrede skala) ca. 860 mill. kr.

For amtskommuner og kommuner vil en gennemsnitlig nedsættelse af skatteprocenten med én medføre et provenutab på ca. 900 mill. kr., hvilket ligeledes svarer til de konservatives spareforslag".

Finansministeren bemærkede ved lovforslagets 1. behandling, at der kun havde været tilslutning til en del af de besparelser, som det konservative folkeparti tidligere havde fremsat, og som dette forslag byggede på.

Han fandt i øvrigt, at forslaget ikke ville medføre en rimelig fordeling af skattenedsættelserne på de forskellige grupper af skatteydere.

Det var endvidere et spørgsmål, om det ville være økonomisk forsvarligt at gennemføre så store skattelettelser i 1974. Dette spørgsmål kunne først besvares, når man havde et tilstrækkeligt overblik over de offentlige udgifter og over den økonomiske udvikling i det kommende år, og dette ville man næppe have før til efteråret.

Også ordførerne for de øvrige partier fandt, at spørgsmålet måtte vente på sin afgørelse til de kommende forhandlinger til efteråret.

Der udtryktes fra flere sider vilje til at lade de konservative tanker indgå i de kommende overvejelser.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil forslaget henvistes, afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsårets slutning.