Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet, se A. II. nr. 16.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Loven er et led i den samlede reform af hovedstadsområdets kommunale forhold.
Det af hovedstadsreformudvalget udarbejdede forslag til en kommunal og amtskommunal udligningsordning i hovedstadsområdet har dannet grundlag for nærværende lov, der er suppleret med en særlig udligningsordning for områdets vækstkommuner.
Loven svarer i det væsentlige til det af indenrigsministeren den 8. november 1972 fremsatte udligningslovforslag, se A. II. nr. 17.
Lovens hovedtræk går ud på følgende:
Med virkning fra og med det kommunale regnskabsår 1974-75 etableres en særlig udligningsordning mellem kommunerne i hovedstadsområdet ved siden af den landsomfattende kommunale udligningsordning. (Denne ordning er suppleret med en særlig vækstkommuneudligningsordning). Endvidere etableres en i princippet tilsvarende amtskommunal udligningsordning i området.
Efter det almindelige udligningsprincip skal de kommuner, hvis andel af områdets samlede beskatningsgrundlag er større end deres andel af det samlede udgiftsbehov, yde et udligningsbidrag til de kommuner, hvis andel af det samlede beskatningsgrundlag er mindre end deres andel af udgiftsbehovet.
Den amtskommunale udligningsordning, der også omfatter Københavns og Frederiksberg kommuner, for så vidt angår disse kommuners sekundærkommunale udgiftsbehov, foreslås opbygget efter samme principper som den kommunale udligningsordning.
Udligningsniveauet er fastsat til 40 pct. for den kommunale og 50 pct. for den amtskommunale udligningsordning.
Den kommunale udligningsordning suppleres med en begrænset særlig udligningsordning til fordel for kommuner med en særlig kraftig befolkningstilvækst. Denne udligningsordning, "vækstkommuneudligningen", finansieres ved et mindre, ensartet bidrag, der pålægges alle kommuner i området, herunder også vækstkommunerne. Det samlede bidrag fordeles til de kommuner, der inden for den sidste 5-års periode har haft en gennemsnitlig årlig befolkningstilvækst på over 5 pct. Fordelingen sker under hensyntagen dels til forholdet mellem størrelsen af de enkelte kommuners befolkningstilvækst ud over de gennemsnitlige årlige 5 pct. og deres folketal ved 5-års periodens begyndelse, dels til kommunernes aktuelle befolkningstal.
Størrelsen af bidraget til vækstkommuneudligningen er fastsat til 0,1 pct. af kommunernes indkomstskattegrundlag, således som dette medregnes i den foreslåede kommunale udligningsordning.
I beløbsmæssig henseende ville den kommunale udligningsordning isoleret betragtet i 1973-74 betyde, at der ville blive overført ca. 146 mill. kr. fra de kommuner, der har en større andel af områdets beskatningsgrundlag end af dets udgiftsbehov, til de kommuner, hvis andel af beskatningsgrundlaget er mindre end deres andel af udgiftsbehovet. Ved den særlige vækstkommuneudligningsordning ville der herudover i 1973-74 blive overført ca. 26 mill. kr. fra kommunerne i en stabil befolkningsfase til kommunerne med en kraftig befolkningstilvækst. Ved den amtskommunale udligningsordning ville der i 1973-74 blive overført ca. 51 mill. kr. fra de sekundærkommuner, hvis andel af beskatningsgrundlaget er større end deres andel af udgiftsbehovet, til de øvrige sekundærkommuner.
Lovforslaget fremsattes sammen med forslag til lov om et hovedstadsråd (se nærmest foregående sag), hvortil henvises om den nærmere baggrund for lovforslagets fremsættelse. Lovforslaget trådte i stedet for det af indenrigsministeren den 8. november 1972 fremsatte udligningslovforslag, se A.II.nr. 17.
I et udvalgsmøde mellem forslagets 2. og 3. behandling drøftedes specielt centerkommuneproblematikken. Fra tillægsbetænkningen skal i denne forbindelse citeres følgende:
"Udvalget erkender, at det er vanskeligt at indpasse en tilskudsordning for centerkommuner både i den foreslåede hovedstadsudligning og i den landsdækkende kommunaludligning, fordi det hverken er muligt nærmere at afgøre, hvilke merudgifter der er forbundet med centerfunktionerne, eller at afgrænse, hvilke kommuner der i givet fald bør omfattes af en sådan tilskudsordning.
Udvalget forudsætter, at indenrigsministeren nøje følger udviklingen af problemerne på disse områder."
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget ensstemmigt med 162 stemmer for; 4 medlemmer (Erik Andersen (Fr.borg amt), Camre, Finn Christensen og Lysholt Hansen) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.