Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.
Lovforslaget gik i hovedtræk ud på følgende:
1. Indehaver af ejerlejligheder gives også adgang til ved beregningen af den skattepligtige indkomst at fratrække et standardfradrag for vedligeholdelsesudgifter.
2. Standardfradraget forhøjes fra 1 til 2 pet. af den seneste ejendomsværdi, og minimums-maximumsbeløbet for standardfradrag hæves samtidig fra: 400-2.000 kr. til: 600-3.000 kr.
3. Et overskud på ejendomsskemaet for parcelhuse og ejerlejligheder skal kun medregnes i den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed det overstiger 4.000 kr.
Loven skulle ifølge lovforslaget have virkning for indkomståret 1973 og senere indkomstår.
Lovforslaget var delvis en genfremsættelse af et lovforslag, det konservative folkeparti fremsatte den 9. december 1971 (årbog 1971-72, side 452).
Ved forslagets fremsættelse udtalte ordføreren for forslagsstillerne (Juul-Madsen) bl.a.:
"Ved behandlingen i sidste folketingssamling af regeringens ændringer i ligningsloven stillede det konservative folkeparti forslag om en pristalsmæssig ajourføring af standardfradraget for parcelhuse. Dette forslag vandt ikke tilslutning blandt folketingets flertal, selv om der ikke er sket nogen prismæssig ajourføring af de fastsatte maksimums- og minimumsbeløb siden 1966.
Dette finder vi er en uretfærdighed over for parcelhusejerne, hvis reparations- og vedligeholdelsesudgifter snarere er steget stærkere end priserne i almindelighed. Det er på høje tid, der rådes bod herpå. For at imødekomme den indvending, der blev fremført sidste år om, at det kun var ejerne af de dyrere parcelhuse, der ville have gavn af en sådan regulering, har vi foreslået en forhøjelse af den procentsats, hvormed standardfradraget beregnes.
Samtidig genfremsættes vort forslag om, at også indehavere af ejerlejligheder får adgang til på ejendomsskemaet at fratrække et standardfradrag for vedligeholdelsesudgifter m.v., så vi får en mere ligelig behandling af parcelhuse og ejerlejligheder. Det er på tide, at regeringen erkender, at meget store dele af befolkningen foretrækker disse boligformer ikke mindst af miljømæssige grunde. Jagten på disse befolkningsgrupper og truslerne om yderligere forfølgelse bør snarest indstilles.
Vi har gentagne gange peget på det urimelige i, at retten til at fratrække renter af lån i fast ejendom skal modsvares af den såkaldte "lejeværdi". Det samme er jo ikke tilfældet for renter af lån til andre — og ofte luksusprægede — formål. Helt urimeligt er det, når man så ved at medregne det såkaldte "overskud på ejendomsskemaet" til den skattepligtige indkomst stimulerer befolkningen til at tage nye lån, f.eks. i deres parcelhuse, efterhånden som de gamle lån nedbringes. Vi anser det for et gode, hvis befolkningen tværtimod animeres til at foretage en opsparing i egen bolig, så man i løbet af de produktive år efterhånden kan sikre sig en lav boligudgift. Men de nuværende regler er tværtimod særlig ufordelagtige for pensionister, hvor resultatet af en for stor opsparing i deres bolig ikke kun er en højere direkte skat, men hvor også det særlige pensionisttillæg reduceres eller helt bortfalder.
Det er på denne baggrund, vi genfremsætter vort forslag om, at overskuddet på ejendomsskemaet kun medregnes i den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed det overstiger 4.000 kr."
Ved lovforslagets 1. behandling kunne finansministeren ikke anbefale forslaget, som han oplyste ville medføre et provenutab for stat og kommune på tilsammen 300-350 mio. kr. årligt. Finansministeren fremførte herudover en række andre indvendinger mod forslaget. Ove Hansen (S) og Ømann (SF) var ligeledes afvisende, mens Jens Foged (V) gav udtryk for en vis sympati, men fandt, at forslaget hørte hjemme i en bredere sammenhæng. Dahlgaard (RV) fandt ligeledes, at lovforslaget ikke burde behandles isoleret, men indgå i drøftelserne om den langsigtede boligpolitik.
Skatte- og afgiftsudvalgets behandling af forslaget blev ikke tilendebragt inden folketingsårets udløb.