Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven har følgende indhold:

"For kalenderåret 1974 udskrives indkomstskatten for personer med 91 pct. af grundbeløbet efter § 3, stk. 1, i lov om udskrivning af indkomst - og formueskat til staten."

Om lovens baggrund anførte finansministeren ved fremsættelsen bl. a. følgende:

"Siden kildeskattens indførelse beregnes den personlige indkomstskat til staten hvert år ved hjælp af en progressiv grundbeløbsskala, der er fastlagt i udskrivningsloven. Denne grundbeløbsskala skal hvert år pristalsreguleres, og hvert år skal det ved lov fastsættes, hvor stor en procent af grundbeløbene der skal udskrives.

Som allerede nævnt i statsministerens åbningstale foreslås denne procent — den såkaldte udskrivningsprocent — for 1974 fastsat uændret. Det vil sige, at statsindkomstskatten for 1974 efter lovforslaget skal udskrives med 91 pct. at grundbeløbene, ligesom for kalenderårene 1971-73.

En uforandret udskrivningsprocent er forudsat i den finansplan, som regeringen fremlagde allerede i august. Den tilsigter en stramning af statsbudgettet som led i bestræbelserne for at dæmme op for inflationen og genoprette ligevægten på betalingsbalancens løbende poster. Udskrivningsprocentens betydning i denne forbindelse fremgår af, at det fulde grundbeløb for 1974 kan anslås til omkring 27.000 mill. kr. En ændring af udskrivningsprocenten med et procentpoint vil således ændre provenuet med ca. 270 mill. kr. Med den foreslåede udskrivningsprocent på 91 vil statsindkomstskatten indbringe et slutskattebeløb, der for 1974 kan anslås til omkring 24.600 mill. kr. mod omkring 20.200 mill. kr. for 1973. Det svarer til op imod 40 pct. af statens samlede indtægter.

Forslaget om uændret udskrivningsprocent betyder således ikke, at de statsskattebeløb, der skal betales i 1974, bliver de samme som i 1973. Det hænger sammen med, at grundbeløgsskalaen som nævnt pristalsreguleres, og at befolkningens indkomster i 1974 forventes at blive højere end i 1973.

Pristalsreguleringen omfatter både personfradraget og indkomsttrinene i grundbeløbsskalaen. For 1974 skal den foretages på grundlag af reguleringspristallet for januar 1973, og i forbindelse med de gældende afrundingsregler bevirker den, at personfradrag og skalatrin i 1974 bliver 5-6 pct. højere end i 1973. Således vil personfradraget blive forhøjet fra 5.800 kr. i 1973 til 6.100 kr. i 1974, og statsskat- teskalaens første trin — det såkaldte proportionalskattestræk — vil blive sat op fra 19.8OO kr. i 1973 til 20.900 kr. i 1974."

Lovforslaget, der behandledes sammen med forslag til lov om ændring af lov om sømandsskat (se nærmest følgende sag), blev ved 1. behandling kritiseret stærkt af ordførerne for det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre, der fandt det utilfredsstillende, at regeringen ville fastholde en uændret udskrivningsprocent, der i forbindelse med en skønnet indkomststigning på ca. 15 pct. ville føre til en stigning i de forventede direkte skatter på ca. 22 pct. De tre partier var af den opfattelse, at regeringen ved tilstrækkelige besparelser på statsbudgettet skulle have tilvejebragt et grundlag for en nedsættelse af udskrivningsprocenten.

I den af udvalget afgivne betænkning indstillede et flertal bestående af socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret, idet man bl. a. udtalte, at „man er enig om, at det fortsat høje udskrivningsniveau for indkomstskatten til staten snarest bør afbalanceres socialt gennem en nedsættelse af priserne på væsentlige fødevarer som mælk og mejeriprodukter, svarende til en fjernelse af momsen fra disse varer.

Der er ligeledes enighed om, at der i indeværende folketingsår gennemføres en reform af indkomstskatten med virkning fra 1. januar 1975.

Reformens hovedsigte skal være at lempe beskatningen for almindelige arbejdsindtægter, bl. a. gennem en forlængelse af proportionalstrækket og en begrænsning og forenkling af skattefradragene.

Fradragene bør i videst mulig udstrækning fjernes fra selvangivelsen. De fradrag, der bevares, gives som fradrag i selve skatten eller gives direkte som tilskud i forbindelse med f. eks. præmiebetaling, så der opnås en ligelig skattefordel for alle. Også personfradraget omformes til et fradrag i skatten, så det får lige virkning for alle. Som led i fradragsreformen gennemføres en begrænsning af fradraget for repræsentation.

Sigtet med begrænsningen og forenklingen af fradragene skal være, at man i videst muligt omfang når frem til den personlige bruttoindkomst som beskatningsgrundlag.

Fradrag af private renteudgifter, herunder renteudgifter vedrørende ejerboliger, begrænses i overensstemmelse med betænkning af 11. juni 1973 over forslag til lov om ændring af ligningsloven. Med udgangspunkt i 15. almindelige vurdering gennemføres særlig indkomstskat for ejerboliger.

Afskrivninger må ikke kunne benyttes til at bringe den skattepligtige indtægt ned under den indtægt, der svarer til privatforbruget, og der sættes ind imod udnyttelse af afskrivningsreglerne i interessent- og kommanditselskabsformerne.

Der skal gennemføres en forenkling og effektivisering af lignings- og kontrolsystemet og øget samarbejde mellem toldvæsen og skattevæsen. Kontrolfunktionerne må koncentreres om de områder, hvor unddragelsesmulighederne er størst, og der bør i højere grad sættes revisorer ind i kontrolarbejdet. Pengeinstitutter må have pligt til årlig indberetning af renteudbetalinger og rentetilskrivninger på samme måde som den årlige pligtmæssige afgivelse af lønsedler for lønmodtagerne. Der indføres en a conto-kuponskat for obligationsrenter.

Restskatterne må bringes væsentligt ned, og der søges gennemført en forenkling af beskatningen af pensioner og sociale ydelser. Der gennemføres endvidere en betydelig forenkling af ægtefællebeskatningen med sigte på ophævelse af sambeskatningen."

Udvalgets mindretal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) udtalte, at det ikke kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse. Mindretallet udtalte endvidere:

„Mindretallet har ønsket at drøfte konkrete besparelsesforslag, men regeringen har endnu ikke opfyldt givne tilsagn om forhandling herom.

Mindretallet konstaterer, at flertallet har valgt at fastholde en udskrivningsprocent på 91, at gennemføre afgiftsforhøjelser m. v. for ca. 1 ½ milliard kr. og at begrænse besparelserne til mindre end 1/4 milliard kr. Hertil kommer, at flertallet har benyttet betænkningsafgivelsen til at tilkendegive en række vidtrækkende aftaler mellem de to partier om den kommende skattepolitik. Disse aftaler vedrører ikke de foreliggende lovforslag og er ikke resultat af drøftelser i udvalget."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 83 stemmer (S og SF), idet dog 80 medlemmer (KF, V og RV) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.