Efter 1. behandling henvist til det politisk-økonomiske udvalg.

Ved loven bemyndiges økonomiministeren til at udstede forskrifter for de private pengeinstitutters udlånsvirksomhed.

Loven, der trådte i kraft den 18. oktober 1973 har følgende ordlyd:

"§ 1. Økonomiministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætte bestemmelser med henblik på regulering af den kreditformidling, der udøves af banker, sparekasser, andelskasser og postgirokontoret. Økonomiministeren kan efter forhandling med Nationalbanken træffe bestemmelse om, at andre kreditformidlende virksomheder omfattes af bestemmelser fastsat i medfør af 1. punktum.

Stk. 2. Reguleringen af kreditformidlingen kan iværksættes i form af begrænsninger i omfanget af de nye kreditter, der kan bevilges i en nærmere fastsat periode, grænser for omfanget af de samlede meddelte kredittilsagn og grænser for det til enhver tid trukne beløb på de bevilgede kreditter. Disse reguleringer kan omfatte såvel det enkelte pengeinstituts samlede kreditgivning som kreditgivningen til bestemte, nærmere afgrænsede formål.

§ 2. Økonomiministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank foreskrive, at det enkelte pengeinstitut skal have nærmere angivne likvide aktiver af en størrelse, som fastlægges som en andel af de samlede indlån eller dele af disse eller af de samlede udlån. Det vil tillige kunne fastsættes, at de likvide beholdninger skal forøges med en bestemt andel af forøgelsen i indlån eller udlån i forhold til et bestemt tidspunkt.

§ 3. De i § 1, stk. 1, nævnte pengeinstitutter m.v. skal på begæring meddele Danmarks Nationalbank oplysninger, som er nødvendige for lovens administration. Nationalbanken fastsætter frist for oplysningernes meddelelse.

§ 4. Overtræder et pengeinstitut m.v. bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 1, kan Danmarks Nationalbank pålægge det pågældende pengeinstitut inden for en bestemt frist rentefrit i Nationalbanken at deponere et beløb, der svarer til overskridelsen af de i henhold til § 1 fastsatte grænser for kreditgivningen.

Stk. 2. Regler om frigivelse af deponerede beløb fastsættes af økonomiministeren efter forhandling med Danmarks Nationalbank.

§ 5. Med bøde straffes den, der:

1) undlader rettidigt at meddele oplysninger efter § 3,

2) undlader rettidigt at efterkomme pålæg efter § 2 og § 4, stk. 1.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland."

Om baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget og om dets indhold fremhæver økonomiministeren bl. a. i sin fremsættelsestale følgende:

"Regeringen har fundet, at der var et klart behov for en styrkelse og videreudbygning af de kreditpolitiske virkemidler, som Danmarks Nationalbank har opbygget gennem sit aftalekompleks med pengeinstitutterne.

Udviklingen i penge- og kreditforholdene i det sidste år har tydelig vist den belastning, som en frivillig aftale om udlånsvirksomheden kommer ud for i en situation præget af hurtig opgang i produktion og priser og en dermed følgende stærk forøgelse af låneefterspørgslen. Navnlig er der dog grund til at fæste sig ved, at de eksisterende aftaler ikke giver mulighed for at prioritere udlånenes fordeling i overensstemmelse med de grundlæggende samfundsøkonomiske synspunkter, som bl. a. også kapitalmarkedsrådet har givet udtryk for.

Lovforslaget åbner derfor den mulighed for en selektiv styring af udlånene, som det frivillige aftalekompleks i sin nuværende form ikke rummer. Dette vil være ensbetydende med, at en bremse på udlånsstigningen kan koncentreres om forbrugsbetonede udlånsformer, uden at erhvervenes kreditmuligheder behøver at blive begrænset.

Lovforslaget tilsigter derudover at danne grundlag for en fastere styring af pengeinstitutternes kreditgivning som helhed og giver tillige mulighed for, når det måtte være påkrævet, at anvende kassebindingsregler af samme karakter som dem, der indeholdes i nationalbankens nuværende — men i øjeblikket suspenderede — depone- ringsaftale med pengeinstitutterne.

Det må fremhæves, at lovforslaget er udformet som en bemyndigelse til at iværksætte de omtalte reguleringer. Såfremt Danmarks Nationalbank kan opnå aftale med pengeinstitutterne, der er tilpasset de målsætninger, jeg her har givet udtryk for, vil der efter sagens natur ikke være behov for at udnytte lovens beføjelser, selvom det kan komme på tale at anvende dem overfor enkelte pengeinstitutter, som ikke har villet tilslutte sig aftalerne med Nationalbanken."

I den af udvalget afgivne betænkning udtaler et mindretal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget), at man ikke kan medvirke til lovforslagets gennemførelse. Forslaget indeholder vidtgående bemyndigelser vedrørende et helt nyt område, hvor behovet for lovgivning ikke er påtrængende, bl. a. i betragtning af de foreliggende muligheder for — som hidtil — at regulere ved frivillige aftaler. Det er fremgået af udvalgsbehandlingen, at forudsætningerne for forslagets praktiske administration ikke er opfyldt, og at bemyndigelserne efter deres formulering rummer mulighed for vilkårlig forskelsbehandling. Mindretallet må også lægge vægt på de alvorlige indvendinger mod forslaget, som er fremført af Danmarks Nationalbank.

Efter 2. behandling blev lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Det fremgår af den af udvalget i den anledning afgivne tillægsbetænkning, at økonomiministeren over for udvalget har tilkendegivet, at hvor der sker regulering af kreditgivningen til nærmere afgrænsede formål, skal afgrænsningen ske på en sådan måde, at der ikke sker diskrimination mellem virksomheder og erhverv i indbyrdes konkurrence, og endvidere sådan, at der ikke sker diskrimination mellem danske og udenlandske producenter og leverandører.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 83 stemmer (S og SF) mod 82 (KF, V og RV); 1 medlem (Djurhuus) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod; 13 medlemmer var fraværende. Afstemningen fandt sted ved navneopråb.