Nærværende lovforslag er i princippet en genfremsættelse af det lovforslag, der blev fremsat i folketinget den 17. maj 1973 med de i boligudvalgets beretning af 15. juni 1973 omhandlede ændringer, samt en række ændringer af mere redaktionel karakter, jfr. dog nedenfor om de processuelle regler. Lovforslaget fra sidste samling og ovennævnte beretning er omtalt i folketingsårbogen for 1972-73 s. 382 ff., hvortil der henvises.

Forslaget til ændring af lov om leje omfatter herefter følgende hovedpunkter.

1. Der indføres permanent opsigelsesbeskyttelse i hele landet.

2. Der åbnes mulighed for beboerdemokrati og bytteret for lejere i større ejendomme i hele landet. I disse ejendomme indrømmes der lejernes flertal forkøbsret på anselsbasis.

3. Der gennemføres ensartede regler for varmeregnskaber i hele landet.

4. Efterlevende husstandsmedlemmer får lettere adgang til at indtræde i lejemålet.

5. Reglerne for mellemmandsvirksomhed forenkles.

6. Principperne for lejefastsættelse og lejeforhøjelse i de såkaldte frie områder skal gælde for erhvervslejemål i hele landet.

7. De mellem grundejernes og lejernes organisationer aftalte principper for lejefastsættelse og lejeforhøjelse kommer til anvendelse på beboelseslejemål overalt i landet.

8. Der indføres bolignævn til afgørelse af tvistigheder mellem udlejer og lejer med hensyn til leje, lejevilkår, vedligeholdelse og forbedringer.

Forslaget af maj 1973 om indførelse af bolignævn i hele landet til afgørelse af alle tvistigheder mellem udlejer og lejer med rekurs til landsretten er således forladt til fordel for et system, hvorefter de lokale boligretter opretholdes ovre hele landet, mens bolignævn anvendes til at tage stilling til spørgsmål om leje og vedligeholdelse med rekurs til boligretten.

Der henvises iøvrigt til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger for så vidt angår de øvrige ændringer.

Lovforslaget nåede ikke at blive behandlet i folketinget, forinden valget blev udskrevet.