Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.
Ved lovforslaget foresloges en række ændringer i beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed for at fritage mindre boer for den indkomstskat, som i en række tilfælde ellers ville blive følgen af de prisstigninger, der har fundet sted siden de gældende grænsers fastsættelse. I hosstående oversigt vises beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed henholdsvis efter de gældende regler og efter lovforslagets:
[Se oversigt i Folketingsårbogen 1973-74, side 302]
Endvidere foresloges det — under henvisning til at den samlede marginalindkomstskat på statsskatteskalaens første trin nu ligger på omkr. 40 pct. i de fleste kommuner — at beskatningsprocenten for dødsboer forhøjedes fra 35 til 40.
Lovforslagets vigtigste indhold var dog nok et forslag om at ændre formueskattens udskrivningsregler, således at den skattefri formuegrænse under henvisning til stigningen i ejendomsvurderingerne foresloges forhøjet fra 300.000 kr. til 400.000 kr., medens formueskatten foresloges udskrevet med 1 pct. imod som hidtil med 9 promille. Om virkningerne af disse forslag anførtes i bemærkningerne til lovforslaget følgende:
„Det foreløbige skøn over, hvor meget stigningen i ejendomsværdierne vil påvirke størrelsen af de skattepligtige formuer, er meget usikkert, og det er endnu vanskeligere at anslå, hvor meget signingen i de skattepligtige formuer vil påvirke den samlede udskrivning af formueskat, fordi antallet af formueskatteydere hidtil har ligget på omkring 80.000 svarende til ca. 3 pct. af samtlige formueansættelser og antagelig nu er steget til op imod 90.000.
Den samlede udskrivning af formueskat for kalenderåret 1972 kan anslås til omkring 305 mill. kr. For 1973 ville udskrivningen antagelig blive omkring 320 mill. kr., dersom man så helt bort fra virkningerne af den 15. almindelige vurdering og benyttede de gældende udskrivningsregler. Stigningen i ejendomsværdierne ved 15. almindelige vurdering ville antagelig bringe udskrivningen op på omkrlng 480 mill. kr., hvis man stadig bevarede de gældende udskrivningsregler med en skattefri formuegrænse på 300.000 kr. I så fald ville antallet af formueskatteydere antagelig stige relativt stærkt, måske med omkring et halvt hundrede tusinde personer.
Den foreslåede forhøjelse af det skattefri formuebeløb fra 300.000 kr. til 400.000 kr. vil antagelig bevirke, at antallet af formueskatteydere bliver op imod 90.000. Samtidig vil den foreslåede forhøjelse modvirke den tendens til stigning i formueskatten, som den ny ejendomsvurdering medfører for formueskatteydere, der ejer fast ejendom.
Med en skattefri formuegrænse på 400.000 kr. og med en uændret skattesats på 9 promille vil den samlede udskrivning for 1973 antagelig blive omkring 390 mill. kr. Det er omkring 70 mill. kr. mere end det provenu, der som nævnt ville fremkomme, dersom de gældende udskrivningsregler fastholdes og ejendomsværdierne ikke forhøjes. For at nå op på de ca. 100 mill. kr.s merudskrivning, der er bebudet i spareplanen af 21. marts 1973, foreslås formueskattesatsen forhøjet fra 9 promille til 1 pct. Derimod foreslås der ingen ændringer i § 11 om nedsættelsen af formueskatten for skatteydere, hvis skattepligtige indkomst udgør mindre end 6 pct. af den skattepligtige formue.
De foreslåede ændringer i udskrivningsreglerne skønnes at ville medføre, at den samlede udskrivning af formueskat for kalenderåret 1973 bliver omkring 430 mill. kr."
Ved lovforslagets 1. behandling erklærede ordførerne for det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre sig enig i forslagets hovedsigte: at ændre beløbsgrænser og fradragsbeløb i takt med prisudviklingen og stigningen i ejendomsvurderingerne. Man kunne derimod ikke acceptere den foreslåede forhøjelse af formuebeskatningen, fordi den tilsigtede at opfylde den i marts måned indgåede aftale mellem socialdemokratiet og socialistisk folkeparti om at forøge provenuet af formueskatten med ca. 100 mill. kr.
I den af udvalget afgivne betænkning over lovforslaget stillede de tre partier (KF, V og RV) derfor et mindretalsændringsforslag gående ud på, at den skattefri formuegrænse skulle forhøjes fra 300.000 kr. til 450.000 kr., og at formueskattesatsen skulle fastholdes uændret på 9 promille. Herved ville statskassen stort set opnå den samme indtægt af formueskatten, som den ville have fået, dersom man så bort fra stigningerne i ejendomsvurderingerne. Dette ændringsforslag blev dog ved 2. behandling forkastet med 82 stemmer (S og SF) mod 79 (KF, V og RV).
Ved 3. behandling foretoges afstemningen over lovforslaget ved navneopråb. For lovforslaget stemte 86 (S og SF), imod stemte ligeledes 86 (KF, V og RV), medens 7 medlemmer var fraværende.
Lovforslaget var hermed bortfaldet.