L 57 Forslag til lov om ændring af udskrivningsloven.

Samling: 1973-74 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget fremsattes den sidste mødedag i folketingsåret 1973-74, 1. samling, efter at det af regeringen fremsatte forslag til lov om ændring af udskrivningsloven (se A. II. nr. 3) var blevet forkastet ved 3. behandling den 8. november 1973.

Lovforslaget indeholdt de forslag om ændringer i beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed m.v., som var indeholdt i regeringens lovforslag, hvorimod det ikke indeholdt noget forslag om forhøjelse af formueskattesatsen, således som tilfældet var med regeringsforslaget. Det indeholdt derimod et forslag om forhøjelse af den skattefri formuegrænse fra 300.000 kr. til 450.000 kr., hvilket forslagsstillerne gav følgende begrundelse for i bemærkningerne til lovforslaget: „Formålet hermed er at undgå, at den formuestigning, der er en følge af den 15. almindelige ejendomsvurdering, kommer til beskatning."

Lovforslaget nåede på grund af det udskrevne folketingsvalg ikke at komme til behandling i folketinget.