Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

"Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der medfører:

1. At mindre virksomheder får et vederlag for det arbejde, de udfører for det offentlige.

2. At skatteopkrævning, momsadministration, statistisk arbejde m.v. gøres så rationelt som muligt for de virksomheder, der skal administrere det.

3. At en hustru, der arbejder i sin ægtefælles virksomhed, får samme skattemæssige vilkår, som hvis hun havde udført tilsvarende arbejde i en anden virksomhed."

Om formålet med forslaget anførte ordføreren for forslagsstillerne Haunstrup Clemmensen (KF) bl. a. følgende ved fremsættelsen:

"Det er ikke meningen med dette forslag at gribe ind i de strukturændringer, som må finde sted. Det er derimod forslagsstillernes opfattelse, at samfundet i en årrække har grebet ind i den proces, der foregår, ved at gøre det vanskeligere for de helt små virksomheder at eksistere. Det drejer sig her ofte om virksomhedsejere, der har en længere arbejdstid, mindre tryghed og en lavere indtægt end mange andre. De belastes af det moderne samfunds mange krav om administration af skatteordninger, tryghedsordninger, statistik m. v. Hensigten med forslaget er dels at tilskynde til, at disse ordninger bliver så rationelle som muligt for dem, der skal administrere dem, dels at give indehavere af mindre virksomheder et vederlag for det arbejde, de udfører for det offentlige."

Forslaget til folketingsbeslutning blev på grund af den nære sammenhæng behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten [af Højland m. fl.] (se A. II. nr. 31) og forslag til lov om ændring af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat) [af Højland m. fl.] (se A. II. nr. 32).

Ved 1. behandling af disse forslag udtalte finansministeren bl. a.:

"Vi har fra regeringens side fuld sympati for de spørgsmål, der er rejst her i forbindelse med selvstændige erhvervsdrivende. Det er jo et spørgsmål, der har været debatteret flere gange. Men der er vel måske grund til at nævne, at når det drejer sig om momsproblemerne, så er der jo indeholdt i det, at de selvstændige erhvervsdrivende har en vis likviditetsforøgelse ved, at momsbeløbene skal indbetales 1 måned og 20 dage efter kvartalsskifte. Det vil altså sige, at man i gennemsnit har en længere beholdnig af disse momsmidler, som jo er af værdi for de selvstændige erhvervsdrivende.

Når det drejer sig om spørgsmålet om skatteopkrævningen, har jeg jo flere gange nævnt, at i de overvejelser og i de undersøgelser, som jeg i øjeblikket er i gang med at foretage, indgår netop problemet om, hvorvidt det vil være muligt at flytte skatteopkrævningen fra de selvstændige erhvervsdrivende over i pengeinstitutterne. Det er et arbejde, vi er i gang med at undersøge, det er et arbejde, der ikke på nuværende tidspunkt er afsluttet. Men det er klart, at når dette arbejde er sat i gang, er det også ud fra ønsket om at kunne gennemføre en ændring, som kunne lette vilkårene for de selvstændige erhvervsdrivende, sådan at de arbejdsbyrder, der på dette område ligger på dem, kunne lægges et andet sted hen."

Angående de i forslagene berørte problemer vedrørende medhjælpende hustruer fortsatte ministeren:

"Jeg er helt enig i problemstillingen. Vi har vist for øvrigt allerede et par gange, eller måske snarere flere, her i folketinget drøftet den medhjælpende hustrus stilling. Jeg er helt enig i, at der er et problem, der bør og skal løses. Jeg tror, det mest hensigtsmæssige, det mest fornuftige i denne forbindelse vil være, at. dette problem løses i sammenhæng med en ændring af vor skattelovgivning. Vi har jo, som jeg tidligere har nævnt fra denne talerstol, fået Dahlgaardudvalgets betænkning, og netop i Dahlgaardudvalgets betænkning beskæftiger man sig jo med den skattemæssige stilling for ægtefæller og herunder også for medhjælpende hustruer. De problemstillinger, som er opstillet i Dahlgaardudvalgets betænkning, vil naturligvis indgå i regeringens overvejelser ud fra en positiv holdning over for de problemer, der er rejst i forslagene her.

Jeg er altså enig i, at der er problemer her. som bør finde en fornuftmæssig løsning, men jeg henstiller, at samtlige de rejste problemer afventer det videre arbejde i forbindelse med en skattereform og administrationen af vor kildeskattelovgivning."

Af ordførerne for partierne blev der for de flestes vedkommende udtrykt forståelse for de i forslagene omhandlede problemer samt vilje til at arbejde med på disses løsning i skatte- og afgiftsudvalget — eventuelt i forbindelse med arbejdet med en reform af skattelovgivningen i øvrigt. Glistrup (FP) fandt derimod forslagene dårlige og ville hellere helt afskaffe udfyldningen af blanketter til statistik, momsregnskab og kildeskat samt ATP-indlberetninger m. v. end give en eller anden form for vederlag eller fradrag herfor. Vedrørende medhjælpende ægtefæller fandt han det mere rationelt at dele lige over og tilregne hver af ægtefællerne 50 pct. af den fælles indkomst.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil forslagene henvistes, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.