Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

"Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af miljøbeskyttelseskonventionen af 19. februar 1974 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige med protokol af samme dato vedrørende anvendelsen af konventionen."

Miljøbeskyttelseskonventionen pålægger de kontraherende lande en gensidig hensyntagen ved prøvning af tilladeligheden af miljøskadelig virksomhed. Denne fastlægges nærmere i artikel 1, som nævner udledning af spildevand m. v. fra jordbunden, bygning eller anlæg i vandløb, søer eller havet. Endvidere omfatter den miljøskadelige virksomhed anvendelse af jordbunden, bygning eller anlæg på andre måder, som medfører eller kan medføre forstyrrelse af omgivelserne ved vandforurening eller anden indvirkning på vandforhold, sandflugt, luftforurening, støj eller andre måder.

Fra konventionens område undtages miljøskadelig virksomhed, som kontrolleres gennem særlig overenskomst mellem to eller flere kontraherende stater.

For den, som udsættes for forstyrrelse fra miljøskadelig virksomhed, der udøves i et andet land, hjemler konventionen ligestilling med dette andet lands egne retssubjekter med hensyn til ret til at indbringe sagen om den miljøskadelige virksomheds tilladelighed og andre spørgsmål for det pågældende lands kompetente myndigheder.

Endvidere skal hver stat udse en særlig myndighed (overvågelsesmyndighed) med den opgave at varetage almene miljøbeskyttelsesinteresser i landet i forbindelse med forstyrrelse forårsaget i en anden kontraherende stat. Overvågelsesmyndigheden tillægges på dette område beføjelser med hensyn til indbringelse af sager for retten eller anden myndighed, appel samt høringsret i samme omfang, som den tilsvarende myndighed i det andet land.

Hvis den myndighed, som behandler spørgsmål om tilladelse til miljøskadelig virksomhed, finder, at virksomheden medfører eller vil medføre forstyrrelse af betydning i en anden kontraherende stat, og såfremt der sker bekendtgørelse eller offentliggørelse i sager af den pågældende art, gælder en pligt for prøvningsmyndigheden til at gøre overvågelsesmyndigheden i det andet land bekendt med sagen samt til at give den adgang til at udtale sig.

I de tilfælde, hvor spørgsmålet om tilladelse til miljøskadelig virksomhed, som kan have virkning i en anden kontraherende stat, er genstand for prøvning af regeringen eller vedkommende minister eller ministerium, skal der finde forhandllnger sted mellem de to stater på begæring af det berørte land.

Forslaget, der ikke blev undergivet udvalgsbehandling, blev ved 2. (sidste) behandling vedtaget enstemmigt med 128 stemmer.