Luk

Luk
Luk

Luk

L 115 Lov om ændring af postloven.

Samling: 1973-74 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 313 af 19-06-1974
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Ved lov nr. 384 af 15. juni 1973 blev der indført en ændring i postlovens § 2, stk. 2, idet det blev bestemt, at ministeren for offentlige arbejder i forbindelse med postgiro kan fastsætte bestemmelser om adgang for statsansatte til at oprette løngirokonto, herunder fastsætte særlige regler om forrentning af beløb, der indestår på løngirokonti, og om ydelse af lån til kontohavere.

Ved herværende lov indskrænkes denne mulighed for lånevirksomhed, idet § 2, stk. 2, nu har følgende indhold:

"Stk. 2. I forbindelse med postgiro kan ministeren fastsætte bestemmelser om løngirokonti for ansatte i post- og telegrafvæsenet, herunder konti på opsigelsesvilkår. Ministeren kan herunder fastsætte særlige regler om forrentning af beløb, der indestår på løngirokonti, og om ydelse af lån til kontohaverne."

Ved lovforslagets 1. behandling blev spørgsmålet rejst, om en ændring af den hernævnte art skulle ske ved en egentlig lovændring, eller om den kunne foretages administrativt.

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse af de fleste partiers ordførere, idet dog ordførerne for socialdemokratiet, socialistisk folkeparti og Danmarks kommunistiske parti ikke kunne medvirke til lovens gennemførelse.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 92 stemmer mod 53 (S, SF og DKP).
Partiernes ordførere
Jens Kampmann (S), Kurt M. Ipsen (FP), Ivar Hansen (V), Per Gudme (RV), Ib Larsen (CD), Kristine Heltberg (SF), Inge Krogh (KrF), Ole Flygaard (DR) og Villy Fuglsang (DKP)