Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Efter loven kan landbrugsministeren efter ansøgning yde ejeren eller forpagteren af en jordbrugsbedrift et tilskud på i alt 3.411 kr., der udbetales over en periode på 4 år, såfremt ansøgeren

1) har jordbrug som hovederhverv,

2) påbegynder regnskabsføring, på grundlag af hvilken der kan udarbejdes et årligt driftsregnskab med status samt beregnes driftsresultat, i en jordbrugsbedrift og forpligter sig til i en sammenhængende periode af mindst 4 år at føre sådant regnskab i bedriften og

3) ikke tidligere i en jordbrugsbedrift har ført regnskab, der indeholder sådanne oplysninger, at det har kunnet anvendes til en driftsøkonomisk vurdering af virksomheden.

Udover en række mere administrativt betonede bestemmelser indeholder loven endvidere en bestemmelse om, at ejere eller forpagtere, der modtager tilskud efter denne lov, er forpligtet til efter anmodning at stille regnskaberne til rådighed på anonym måde med henblik på videnskabelig oplysning og undersøgelse, særlig inden for rammerne af EFs informationsnet for landøkonomisk bogføring. Endelig giver loven en række nærmere regler om bortfald af tilskuddet samt en bestemmelse om, at landbrugsministeren kan bemyndige statens jordlovsudvalg til at træffe afgørelse om bevilling, bortfald og tilbagebetaling af tilskuddet. Udvalgets afgørelser kan påklages til landbrugsministeren. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår endvidere, at administrationen af loven vil blive henlagt til statens jordlovsudvalg i samarbejde med De samvirkende danske Landboforeninger, De samvirkende danske Husmandsforeninger og Det landøkonomiske Driftsbureau.

Ifølge bemærlmingerne til lovforslaget var baggrunden for dettes fremsættelse bestemmelsen i art. 11 i De europæiske Fællesskabers Råds direktiv nr. 72-159-EØF om modernisering af landbrugsbedriftter, hvorefter det påhviler medlemsstaterne at indføre en støtteordning til fremme af regnskabsføring i landbrugsbedrifter. Det hedder videre i bemærkningerne:

"I bemærlmingerne til forslaget til lov nr. 222 af 26. april 1973 om støtte til modernisering af jordbrugsbedrifter blev det anført, at lovforslaget ikke omhandlede støtte til regnskabsføring. Som begrundelse herfor anførtes, at direktivet indeholder en bestemmelse om, at en medlemsstat kan undlade at yde støtte til regnskabsføring, hvis mere end 70 pct. af landbrugsbedrifter, der drives som hovederhverv, har en regnskabsføring, der opfylder direktivets krav. Regeringen ville derfor først undersøge, om der efter denne regel var mulighed for at undlade at indføre en støtteordning til regnskabsføring i Danmark.

Betingelsen for at undlade at indføre en støtteordning er efter de foretagne undersøgelser ikke tilstede, og det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for denne støtteordning.

Ifølge direktivets art. 11 skal støtten udgøre 450 regningsenheder fordelt over mindst de første fire år, i hvilke der føres driftsregnskab i bedriften. Dette beløb svarer for tiden til 3.411 kr."

Under udvalgsbehandlingen blev navnlig spørgsmålet om nødvendigheden af at gennemføre loven i relation til EF gjort til genstand for en nøje undersøgelse. Dette gjaldt således dels spørgsmålet om Kommissionens forventede reaktion, såfremt loven ikke blev gennemført, dels spørgsmålet om hvorvidt Danmark kunne antages at opfylde betingelsen for at undlade at indføre en støtteordning. Det hedder herom i udvalgets betænkning:

"Ministeren har over for udvalget oplyst — naturligvis med forbehold af Kommissionens stillingtagen ud fra Kommissionens over for andre medlemslande fulgte praksis — at refusionerne fra FEOGA i henhold til moderniseringsloven vil bortfalde, såfremt nærværende lovforslag ikke bliver gennemført.

Endvidere har ministeren over for udvalget oplyst, at efter den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik er der i Danmark i alt 134.020 landbrugsbedrifter.

Af disse 134.020 landbrugsbedrifter er der 20.651 brug, hvor brugeren har lønarbejde uden for bedriften, uanset lønarbejdets omfang. Antallet 20.651 indbefatter således ikke selvstændigt erhvervsdrivende, som er ejere af en landbrugsejendom. Efter drøftelser med landbrugets organisationer, Det landøkonomiske Driftsbureau og Danmarks Statistik kan det antages, at denne fejlkilde stort set udlignes dels med personer, der har landbrug som hovederhverv trods lønarbejde uden for bedriften, dels med et antal personer, der ikke har landbrug som hovederhverv, men som er blandt de nedennævnte ca. 33.000, hvis regnskaber stort set opfylder direktivets krav.

Der er herefter ca. 114.000 brug, hvor brugeren har landbrug som hovederhverv.

Af de nævnte 134.020 brug er der ca. 33.000, der får ført driftsregnskaber af de landøkonomiske konsulenter. Disse regnskaber opfylder ikke helt direktivets krav, men vil fremtidig blive udfærdiget i fuld overensstemmelse med direktivets krav.

Yderligere ca. 34.000 landmænd fører et skatteregnskab, der i almindelighed ikke opfylder direktivets krav.

Selv om det antages, at ingen af de nævnte 20.651 deltidslandmænd er blandt de ca. 33.000, der fører driftsregnskaber, der vil opfylde direktivets krav, har således mindre end 30 pct. af alle ca. 114.000 brug med landbrug som hovederhverv en bogføring, der umiddelbart opfylder direktivets krav."

I betænkningen fik lovforslaget tilslutning fra socialdemokratiets, venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget samt Ove Jensen (FP), hvortil det konservative folkeparti ved 2. behandling sluttede sig. Derimod blev lovforslaget indstillet til forkastelse af dels socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget, dels af Kaj Larsen (FP). Det hedder i de afgivne mindretalsudtalelser:

"Et mindretal (socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, da det efter mindretallets opfattelse på ingen måde opfylder et behov her i landet, men alene tjener til formål at imødekomme eventuelle krav fra EF, endda før der er skabt sikkerhed for, at et sådant krav vil blive rejst fra EFs side."

"Et tredje mindretal (Kaj Larsen (FP)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet skatteyderfinansiering af enkelte erhvervsgrupper efter dette mindretals opfattelse fører til forvridninger i den hensigtsmæssige fordeling af landets produktionsmidler. Derudover gælder det om at få nedsat de offentlige udgifter i det hele taget. Det er naturligvis beklageligt, om et mindre tilskud til forholdsvis få danske landbrugere fra FEOGA herved mistes i en periode, indtil ordningen sandsynligvis bortfalder ved de forestående genforhandlinger inden for EF."

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 96 stemmer mod 36 (SF, DKP, DR og nogle FP), medens 1 medlem (Rosing) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.