Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.

Loven, der træder i kraft den 1. april 1975, bestemmer, at de beløb, som staten afholder som driftsudgifter til statsskoler og som tilskud til private skoler, afkræves kommunerne eller amtskommunerne i forhold til det antal elever, der undervises i disse skoleformer.

Loven bygger på det princip, at undervisningen i folkeskolens klasse, d.v.s. børnehaveklasser, 1.-10. klasser og realklasser skal betales af kommunerne (lovens § 1), medens undervisningen på gymnasieniveau, herunder i klasser i højere forberedelseseksamen, skal betales af amtskommunerne, (lovens § 2).

Disse ordninger modsvares af, at statens hidtidige udgifter og tilskud på disse områder vil blive indregnet i de tilskud, som fordeles til kommuner og amtskommuner efter objektive udgiftsbehovskriterier. Disse kriterier tager ikke hensyn til, om en del af børnene i kommunerne eller amtskommunerne undervises i statslige eller private skoler, og for at skabe økonomisk ligelighed på dette område refunderer kommuner og amtskommuner staten udgifterne til undervisning af disse børn.

Lovens § 3 fastsætter bidragets størrelse, således skal det for statsskolernes og statskursernes vedkommende svare til statens gennemsnitlige udgift pr. elev og for de private skolers og kursers vedkommende til statens gennemsnitlige tilskud pr. elev.

Det understreges i lovforslagets bemærkninger, ligesom det fremgår af undervisningsudvalgets betænkning, at loven alene angår forholdet mellem staten og kommunerne og derfor slet ikke gør de private skoler økonomisk afhængige af kommunerne. De private skoler modtager som hidtil deres tilskud fra undervisningsministeriet efter de hidtil gældende regler. Overgangen til det generelle tilskudssystem påfører ikke kommunerne øgede økonomiske byrder, men da den enkelte kommune vil kunne opleve udgiften til elever i private skoler som en udgift, den ikke ville have haft i samme omfang, hvis eleverne i stedet gik i kommunens folkeskole, stillede undervisningsministeren et ændringsforslag til § 3, hvorefter ministeren kan bestemme, at statens tilskud til de private skoler ikke opkræves med det fulde beløb fra kommunerne. I bemærkningerne forklares nærmere om baggrunden herfor, og det fremgår, at nedsættelsen alene kan ske for de private skoler, som udgør et alternativ til de kommunale skoler, og som ikke erstatter disse. Nedsættelsen vil blive fastsat efter forhandling med indenrigsministeren.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 150 stemmer mod 6 (DKP).