Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget havde følgende indhold:

„§ 1. I lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten (udskrivningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 513 af 30. november 1972, som ændret ved lov nr. 54 af 6. februar 1974, foretages følgende ændring:

"§ 11 ophæves".

§ 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1975.

Forslagsstillerne begrundede lovforslaget med følgende bemærkninger:

„Forslaget er led i bestræbelserne på at opnå en mere ligelig beskatning. Efter udskrivningslovens § 11 nedsættes formueskatten med 5 pct. for hver 4 promille eller del deraf, hvormed den opgjorte skattepligtige indkomst måtte være mindre end 6 pct. af den ansatte skattepligtige formue. Er den skattepligtige indkomst nul, nedsættes formueskatten med 80 pct.

Denne regel bevirker, at der er skatteydere, som ikke alene kan skaffe sig en meget lav indkomstskat, eventuelt på nul, men samtidig som indehavere af store formuer (de skattefri millionærer) kan slippe for en væsentlig del af den formueskat, de ellers skulle betale efter lovens § 10.

Det formueskattefri beløb er endvidere i de seneste år forhøjet ganske meget. Efter den sidste regulering andrager det 450.000 kr. Det må derfor anses for både rigtigt og forsvarligt nu at ophæve udskrivningslovens § 11 med virkning fra og med indkomståret 1975."

Lovforslaget blev ved 1. behandling afvist af finansministeren, der ikke kunne anbefale et forslag om, at der skal opkræves fuld formueskat også af de skatteydere, der virkelig har haft en relativt lav indtægt og et meget lavt formueafkast.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.