Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven ændres udskrivningsreglerne for statsindkomst- skatten for personer og de øvrige personlige indkomstskatter således at reglerne tilpasses en nedsættelse i den samlede statsindkomstskat på 5 milliarder kroner i 1973-kroner.

Skalaen fastsættes således:

".Forud for skatteberegningen afrundes den skattepligtige indkomst nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Skattens grundbeløb beregnes dernæst efter følgende satser:

Af de første 50.000 kr. svares 16 pct., af de næste 40.000 kr. svares 32 pct., af resten svares 44 pct."

Desuden skete der den ændring i lovens § 4, at indkomstbeløbene ikke længere reguleres efter reguleringspristallet, men på følgende måde:

De indkomstbeløb, der er nævnt i § 3, stk. 1, reguleres efter Danmarks Statistiks timelønsindeks for industriens arbejdere, der har den gennemsnitlige timeløn for 1972 = 100. Reguleringen foretages på grundlag af timelønsindekset for marts måned i året forud for det år, for hvilket skatten udskrives. Senere revisioner af dette indekstal tages ikke i betragtning. Beløbene forhøjes eller nedsættes med 2,1 pct. for hver fulde 3 points' udsving i timelønsindekset i forhold til et indekstal på 141,9. De herved fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Lovforslaget fremsattes og gennemførtes sammen med forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om skattemæssige fradrag og særskilt beskatning af medhjælpende hustruer (se nærmest foranstående sag) og behandledes for en del tillige sammen med forslag til lov om ændring af lov om sømandsskat (se A. I. nr. 16) og forslag til lov om udskrivningsprocenten for kalenderåret 1975 (se A. I. nr. 5).

Finansministeren gav ved den mundtlige fremsættelse en redegørelse for den samlede skattereform og udtrykte ønske om at lovforslagene ville kunne gennemføres så hurtigt, at de kunne få virkning for det kommende skatteår.

Forslagene blev i løbet af sommeren nøje gennemdrøftet i skatte- og afgiftsudvalget, hvortil de var blevet henvist efter 1. behandling.

Da betænkningen blev afgivet, fremgik det imidlertid, at der ikke kunne skabes flertal for at gennemføre skattereformen i den af regeringen foreslåede skikkelse, og der blev stillet adskillige forslag til en ny skala, hvilke forslag dog alle blev forkastet ved afstemningerne i salen ved 2. behandling.

Efter en fortsat udvalgsbehandling afgav skatte- og afgiftsudvalget tillægsbetænkning over forslagene, og i tillægsbetænkningen udtaler et stort mindretal følgende:

"Et mindretal (venstres, det radikale venstres, det konservative folkepartis, centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) har i forlængelse af de synspunkter, de hver for sig har redegjort for under 2. behandling af skattereformforslagene og i beretningen fra folketingets politisk-økonomiske udvalg, drøftet mulighederne for at sikre en nedsættelse af statsindkomstskatterne fra 1. januar 1975.

Partierne har samtidig sammen med Danmarks retsforbund drøftet, hvorledes en lettelse af statsindkomstskatten kan finansieres, og hvilke muligheder der på denne baggrund vil være for at føre en økonomisk politik, som kan sikre den fulde beskæftigelse.

Partierne er nået til enighed om følgende forslag og synspunkter:

1. Partierne er af den opfattelse, at der må gennemføres en lettelse i statsindkomstskatten i 1975 på 7 milliarder kroner i forhold til den udskrivning af statsindkomstskat, der ville finde sted under det nuværende skattesystem med uændret udskrivningsprocent.

2. Partierne vil ved 3. behandling af udskrivningsloven og kildeskatteloven stemme for lovforslagene med det indhold, de har fået efter afstemningerne ved 2. behandling. Partierne vil dog stille ændringsforslag, således at

— det beløb, hvoraf personfradraget i skatten beregnes, ansættes til 9.000 kroner, for enlige pensionister dog 17.000 kroner,

— grundbeløbsskalaen udformes på følgende måde: af de første 50.000 kr. betales 16 pct. statsskat, af de næste 40.000 kr. betales 32 pct. statsskat, og af resten betales 44 pct. statsskat.

Udskrivningsprocenten fastsættes på dette grundlag til 90 pct. i skatteåret 1975, hvorved den samlede marginalskat i en gennemsnitskommune bliver: af de første 50.000 kr.: 38,8 pct., af de næste 40.000 kr.: 53,2 pct. og af resten: 64,0 pct.

De seks partier ønsker at understrege, at de betragter deres skatteforslag som en helhed. Hvis nogen enkelt del af forslaget eller hvis ovennævnte ændringsforslag forkastes af folketinget, eller såfremt der vedtages ændringsforslag, der ikke er forenelige med helheden i de seks partiers fælles forslag, vil partierne betragte det som en forkastelse af det samlede skattereformforslag.

3. Partierne er af den opfattelse, at den økonomiske politik bør tilrettelægges ud fra hensynet til at sikre den fulde beskæftigelse, formindske betalingsbalanceunderskuddet og sikre et stabilt pris- og omkostningsniveau.

De aftalte besparelser og skattelettelser er et væsentligt bidrag til at skabe et fast grundlag for den økonomiske udvikling i 1975. Lovgivningsmagten kan imidlertid ikke sikre den fulde beskæftigelse uden medvirken fra arbejdsmarkedets og erhvervenes organisationer. De foreslåede skattenedsættelser vil betyde en forbedring af disponibel realindkomst og vil derfor være en rimelig baggrund for tilbageholdenhed med indkomststigninger. Både af hensyn til beskæftigelsen og til betalingsbalancen vil det være nødvendigt at holde omkostningsforhøjelserne nede i 1975.

Målet er at sikre fuld beskæftigelse i en periode, hvor det danske samfund står over for vanskelige valutariske problemer. Den her indgåede aftale og det grundlag for den økonomiske politik, den betyder, vil i sig selv yde et bidrag til at nå det angivne mål i 1975.

Partierne er enige om, at udgiftspolitikken må ses i sammenhæng med den samlede økonomiske politik. De er derfor af den fælles opfattelse, at de aftalte udgiftsbegrænsninger ikke bør forhindre, at der kan tages initiativ til udgiftskrævende lovgivning, såfremt formålet hermed er at fastholde den fulde beskæftigelse og sikre et stabilt omkostningsniveau.

Med henblik på at imødegå den akutte stigning i ledigheden er partierne enige om følgende øjeblikkelige indgreb:

a. Investeringsrammerne for kommuner og amtskommuner med særlig høj ledighed lempes med øjeblikkelig virkning. Disse kommuner vil kunne få forhøjet deres investeringsrammer for 1974-75 inden for et samlet beløb af ca. 200 mill. kr.

b. Situationen skal i de kommende måneder følges og de kommunale og amtskommunale investerings- og lånerammer revideres i lyset af den stedlige beskæftigelsessituation.

c. Med baggrund i partiernes enighed om skatte- og udgiftspolitikken tilstræbes en yderligere lempelse af kreditpolitikken. Den vil bl. a. kunne bane vej for den lavere obligationsrente.

d. Den faldende obligationsrente og et udvidet låneloft vil bidrage til at lette finansieringen af boligbyggeriet, men i den akutte situation vil regeringen som en yderligere foranstaltning optage drøftelser med Nationalbanken og Realkreditrådet om lempelse af den gældende aftale om udmåling af realkreditlån for boligbyggeri, der igangsættes efter den 1. oktober 1974

e. Partierne tager til efterretning, at regeringen i samarbejde med Nationalbanken vil lempe adgangen til finanslån i udlandet og vil udvide kvoten for salg af danske obligationer til udlandet som forberedelse til den fulde liberalisering af obligationseksporten fra nytår 1975.

f. Den planlagte lovgivning, der ved frigørelse af midler fra Grundejernes Investeringsfond skal fremme moderniserings- og vedligeholdelsesarbejder i byggesektoren og forøge interessen for udførelse af isoleringsarbejder og fornyelse af varmeinstallationer i den eksisterende boligmasse, skal gennemføres snarest muligt.

g. Partierne tager til efterretning, at regeringen vil søge gennemført forbedringer og lempelser i eksportkreditordningen, herunder at der vil blive gennemført forbedringer af kreditordningen for eksport af boliger og byggeelementer.

h. Om nødvendigt skal der over tillægsbevillingsreserverne gives bevillinger til øget kapacitet på specialarbejderskolerne og andre former for uddannelse på arbejdsmarkedet, såfremt flere arbejdere end normalt vil søge uddannelse, omskoling eller efteruddannelse i den kommende vinter.

i. De statslige midler, der står til rådighed for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, kan forøges, såfremt der skulle være særligt behov herfor.

4. Det finanslovforslag, der fremsættes for finansåret 1975-76, bør i forhold til budgetoverslaget for 1975-76 indeholde udgiftsbegrænsninger på ca. 5 milliarder kr. i 1973-prisniveau. Partierne mener, at udgiftsbegrænsningerne bør være følgende:

1. Udgifter til statslige bygge- og anlægsarbejder begrænses. Der tages dog særlige hensyn til påtrængende behov for bedre lokaleforhold inden for åndssvageforsorgen. Udflytningen af vejdirektoratet til Skanderborg opgives: 820 mill. kr.

2. Der gennemføres en generel begrænsning af de rammebelagte udgifter med 3,4 pct. Undtaget er dog bygge- og anlægsudgifter og forsvarsministeriets bevillinger, ligesom der kun foretages mindre begrænsninger inden for statsvirksomhederne og inden for forskellige sociale områder: 500 mill. kr.

3. Lovreserven og tillægsbevillingsreserverne begrænses med i alt 670 mill. kr. De to reservebeløb bliver derved hver 200 mill kr.: 670 mill. kr.

4. Der indføres en særlig ungdomsydelse til afløsning af de nuværende børnetilskud til 16—17-årige og af de nuværende stipendieydelser til samme aldersgruppe. Ydelsen administreres af kommunerne: 200 mill. kr.

5. Der gennemføres en begrænsning af udgifterne til børnetilskud. Begrænsningen kan ske ved indtægtsgraduering af ydelserne, nedsættelse af satsen til første barn og ændrede regler for dyrtidsregulering: 800 mill. kr.

6. Statslån til uddannelsessøgende ændres fremtidigt til statsgaranterede lån, evt. med en rentesikringsordning: 300 mill. kr.

7. Der indføres en betalingsordning for amters og kommuners indlæggelse af patienter på Rigshospitalet. Der tages dog særlige hensyn til Bornholms amt og Færøerne: 150 mill. kr.

8. På grundlag af sygehussektorens udgifter til behandling af trafikskadede og det offentliges udgifter til invalidepension til trafikskadede betaler motorskadeforsikringsselskabernne et beløb til hel eller delvis dækning heraf: 250 mill. kr.

9. Reglerne for ydelse af medicintilskud ændres, idet der foretages nedsættlse af refusionsprocenterne og omklassificering af medicin: 90 mill. kr.

10. Der gennemføres yderligere besparelser i sundhedssektoren. Den nærmere konkretisering aftales: 160 mill. kr.

11. Der åbnes adgang til frivillig udsættelse af tidspunktet for folkepensionsalderens indtræden: 65 mill. kr.

12. Tilskuddet til smør, ost og piskefløde ophæves: 220 mill. kr.

13. Statsrefusion til folkebibliotekerne begrænses i det sidste år forud for overgangen til bloktilskud: 30 mill. kr.

14. Betalingsreglerne for deltagelse i hobbybetonet fritidsundervisning ændres: 15 mill. kr.

15. Undervisningsministeriets reserver begrænses: 25 mill. kr.

16. Normeringskrav inden for staten og kommunerne revideres. Endvidere tages klassekvotienterne, holdstørrelser og andre forudsætninger for personaleomfang op til ny vurdering, ligesom der på andre måder tilstræbes produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor: 350 mill. kr.

17. Statens udgifter til erhvervelse af arealer til fritidsbrug begrænses: 12,5 mill. kr.

18. Bornholmstrafikkens takster føres à jour: 6 mill. kr.

19. Opførelsen af civile beskyttelsesrum i landområder, mindre byområder og områder med god dækning begrænses: 20 mill. kr.

20. Adgangsbegrænsning på seminarierne med virkning fra skoleåret 1975-76: 5 mill. kr.

21. Mere effektiv inddrivelse af børnebidrag (halvering af det nuværende underskud forudses): 35 mill. kr.

22. Trangsbestemte sociale ydelser gøres skattefri og justeres i overensstemmelse hermed. Der opnås besparelser på statsrefusionen og på det administrative felt: 25 mill. kr.

23. Herudover gennemføres forhøjelser af DSBs takster og af post- og telegrafvæsenets teletakster, sådedes at disse forhøjelser får hel eller delvis virkning i finansåret 1975-76. Derved opnås en nedsættelse af statens nettoudgifter på disse områder. DSB-taksternes forhøjelse skønnes at skulle indbringe 160 mill. kr., medens forhøjelsen af teletaksterne anslås til 100 mill. kr.: 260 mill. kr.

I alt: 5.008,5 mill. kr.

Ovenstående beløb på 5.008,5 mill. kr. er bortset fra enkelte poster opgjort i 1973-prisniveau. Ved en omregning til det piisniveau, som må antages at gælde i finansåret 1975-76, bliver det samlede beløb ca. 6,7 milliarder kr.

5. Partierne er enige om, at regering og folketing i den kommende tid og under behandlingen af finanslovforslaget bør søge at finde yderligere besparelser. Partierne er endvidere enige om, at man bør bestræbe sig på at finde langsigtede besparelser på baggrund af en fortsat rationaliserirng af den offentlige administration og en fortsat begrænsning af det offentlige ressourceforbrug.

6. Partierne er enige om, at påbegyndelsen af udbetalinger fra den sociale pensionsfond skal udskydes fra finansåret 1976-77 til 1981-82.

7. Partierne forudsætter, at de aftalte besparelser videreføres i finansårene efter 1975-76, således at skattelettelsen fastholdes.

8. De aftalte udgiftsbegrænsninger forudsætter ændringer i en række love. Partierne forventer, at regeringen tager initiativ hertil.

9. Partierne er enige om at medvirke til gennemførelse af en afgift på lystbåde samt en afgift på privat el-forbrug eller, såfremt enighed kan opnås, andre afgifter til hel eller delvis erstatning herfor eller til supplement heraf.

Provenuet af el-afgiften skønnes at indbringe 400 mill. kr., der kan indgå i en fond med henblik på investeringer i en udbygning af energiforsyningen i Danmark."

Desuden udtalte tre andre mindretal følgende:

„Et andet mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagenes gennemførelse under henvisning til,

at en række af de foreslåede besparelser har udpræget social slagside, og

at 6-partiaftalen ikke garanterer en effektiv bekæmpelse af den voksende arbejdsløshed.

Et tredje mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslagene til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) finder, at der gennem ændringsforslagene er sket store forringelser i forhold til de lettelser i indkomstskatten, der var stillet befolkningen i udsigt dels gennem nedsættelse af personfradraget fra 11.000 kr. til 9.000 kr., dels gennem skalaens ændrede opbygning og forkortelsen af dens 1. trin fra 80 000 kr. ned til 50 000 kr., og mindretallet vil derfor stemme mod ændringsforslagene vedrørende personfradrag og skatteskala og vil i øvrigt redegøre nærmere for sin stilling ved lovforslagenes 3. behandling."

Under 3. behandling blev der stillet 4 forslag om motiveret dagsorden:

Af Kjeld Olesen (S):

"Idet folketinget udtaler sin mistillid til regeringens politik, fordi den ikke garanterer en effektiv bekæmpelse af den voksende arbejdsløshed og af erhvervslivets stagnation,

og fordi regeringens spareplan indeholder forslag, der især rammer de økonomisk svage grupper,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Dette forslag om motiveret dagsorden blev forkastet med 62 stemmer for (S, SF og DKP) og 112 stemmer imod (FP, V, RV, KF, CD, KrF, DR og U) medens 2 (Johan Nielsen og Patursson) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Af Glistrup (FP):

"Folketinget udtaler sin mistillid til regeringen,

fordi den klart har begået løftebrud ved at svigte sit tilsagn om at sætte sin eksistens ind på at opnå indkomstskattelettelser i 1975 på omkring 10 milliarder kroner overensstemmende med herom indgået aftale, og

fordi den har tilrettelagt sommerens politiske virke på en sådan måde, at arbejdsmarkedets forhold er forkludrede med den følge, at der forestår betydelig arbejdsløshed og store vanskeligheder for løsningen af overenskomstsituationen.

Folketinget går herefter over til næste punkt på dagsordenen."

Dette forslag om motiveret dagsorden blev forkastet med 27 stemmer (FP) for og 149 stemmer (S, V, RV, KF, CD, SF, KrF, DKP, DR og U) mod, medens 1 (Patursson) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.

Af Ømann (SF):

"Idet folketinget udtaler mistillid til regeringen på grund af de forelagte skatte- og besparelsesforslag og regeringens manglende indsats i beskæftigelsessituationen,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Dette forslag om motiveret dagsorden blev forkastet med 62 stemmer (S, SF og DKP) for og 113 stemmer (FP, V, RV, KF, CD, KrF, DR og U) imod, medens to (Johan Nielsen og Patursson) tilkendegav, at de hverken stemte for alle imod.

Af Knud Jespersen (DKP):

„Idet folketinget konstaterer, at partier repræsenterende et flertal har udtalt mistillid til regeringen,

opfordres regeringen til at drage de parlamentariske konsekvenser heraf.

Tinget går hermed over til næste sag på dagsordenen."

Der begæredes navneopråb vedrørende afstemningen over dette forslag til motiveret dagsorden. Forslaget blev forkastet med 85 stemmer for (S, SF, DKP og FP med undtagelse af Bodart, Ingeborg Gjerding, Vestergaard Eriksen og Klausen) og 90 stemmer imod (V, RV, KF, CD, KrF, DR og U) medens 2 (Johan Nielsen og Patursson) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget md 88 stemmer (V, RV, KF, CD, KrF, DR og U) mod 40 (SF, DKP og FP med undtagelse af Bodart, Ingeborg Gjerding, Vestergaard Eriksen og Klausen), medens 47 (S og Bodart og Patursson) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.