Efter 1. behandling henvist til det politisk-økonomiske udvalg.

Ved lovforslaget foresloges at ophæve lov nr. 219 af 24. april 1974 om bunden opsparing, der var vedtaget af folketinget ved 3. behandling den 5. april 1974 (se A. I. nr. 13).

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med det af de samme forslagsstillere fremsatte forslag til lov om ophævelse af lov om omkostningsdæmpende ydelse (se nærmest foranstående sag).

Lovforslaget var af forslagsstillerne begrundet med følgende bemærkninger:

"Da udviklingen har vist, at indbetalingen af den bundne opsparing vil blive uoverkommelig for det store antal familier, idet indbetalingen falder sammen med indbetaling af restskatter og der fortsat sker udhuling af husholdningsbudgetterne gennem de stadig stigende priser og de nu stærkt forøgede afgifter, foreslås den bundne opsparing opgivet."

Lovforslaget blev ved 1. behandling afvist af finansministeren, der udtalte, at han ikke kunne acceptere, at den bundne opsparing blev ophævet. Den var et led i bestræbelserne på at sanere landets økonomi og måtte derfor fastholdes. Lovforslaget fik i øvrigt kun direkte støtte fra Knud Jespersen (DKP). Ordførerne for socialdemokratiet, venstre, centrum-demokraterne og kristeligt folkeparti var afvisende, og heller ikke ordførerne for de partier, der oprindeligt havde stemt imod denne lovgivning, kunne se noget formål med at fremsætte forslag om lovens ophævelse på dette tidspunkt.

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til det politisk-økonomiske udvalg, der ikke afgav betænkning herover. Udvalget afgav 30. september en beretning over dette og en række andre forslag.