Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ved loven, der træder i kraft den 1. juli 1974, ændres feriefonden fra en under arbejdsministeren stående fond til en selvejende institution, Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis bestyrelse udpeges af arbejdsministeren, ligesom fondens vedtægter fastsættes af denne. Det er endvidere bestemt, at den kapital, der tilgår fonden ved dennes oprettelse, skal forblive urørt, medmindre arbejdsministeren under særlige omstændigheder godkender, at der af denne kapital ydes støtte i form af lån. Overgangen af feriefondens midler til Arbejdsmarkedets Feriefond indebærer, at fonden herefter må bære de administrationsudgifter, der hidtil har været afholdt af arbejdsministeriet og direktoratet for arbejdstilsynet. Fondens midler skal som hidtil anvendes til ferieformål for lønmodtagere, og det hos post- og telegrafvæsenet stående feriemærkebeløb (feriemærkefonden) vil som hidtil blive forrentet med 5 pct. p.a., hvilket beløb efter fradrag af udgifterne ved administrationen af feriemærkefonden tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond. Endelig indeholder loven en bestemmelse om, at arbejdsgiveren fortsat skal yde feriegodtgørelse af lønmodtagerens eget pensionsbidrag til de pensionsordninger m. v., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., hvilket må ses på baggrund af, at disse bidrag ikke længere skal medregnes til lønmodtagerens skattepligtige indkomst, der er udgangspunktet for beregning af feriegodtgørelse.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale:

"Baggrunden for forslaget er en fælles henvendelse til arbejdsministeriet med dette sigte fra Landsorganisationen i Danmark, Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer og Foreningen af Arbejdsledere i Danmark.

De pågældende lønmodtagerorganisationer har herved gjort gældende, at feriefonden består af midler, der hidrører fra feriegodtgørelse, som er indtjent af lønmodtagere, men som ikke er kommet til udbetaling, Der er således ikke tale om statsmidler, og midlerne bør derfor administreres som en selvstændig fond uden at være underkastet de begrænsninger i rådigheden, som til enhver tid måtte være fastsat for statslige bevillinger på de årlige finanslove. Dette synspunkt kan regeringen tiltræde."

Såvel under 1. behandling som under udvalgsbehandlingen blev spørgsmålet om forrentningen af det hos post- og telegrafvæsenet stående feriemærkebeløb rejst fra flere sider. Det hedder herom i udvalgets betænkning:

"Endvidere har spørgsmålet om forrentningen af det hos post- og telegrafvæsenet stående feriemærkebeløb været drøftet med ministeren, og udvalget opfordrer på denne baggrund arbejdsministeren til at tage dette spørgsmål op ved forhandling med finansministeren og generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet med udgangspunkt i, at det offentliges stilling bør være neutral i henseende til forrentningsspørgsmålet."

I det oprindelige lovforslag var det foreslået, at loven skulle træde i kraft den 1. april 1974, men da lovforslaget ikke kunne færdigbehandles inden denne dato, blev ikrafttrædelsesdatoen under udvalgsbehandlingen ændret til den 1. juli 1974.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 161 stemmer.