Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Hovedformålet med loven er indførelse af nye regler for rest- skatteopkrævningen, således at restskatter under 2.000 kr. fremover opkræves over det følgende års forskudsskat. For restskatter over 2.000 kr. sker der samtidig en vis forskydning af op- krævningsperioden, ligesom der for overskydende skat sker en vis forskydning i udbetalingsperioden.

Desuden ophæves med virkning fra 1/1 1975 den skattepligtiges ret til at fradrage morarenter vedrørende B-skatterestancer og restskatterestancer.

Endvidere ændres reglerne om forhøjede personfradrag til folkepensionister m.fl. således at den indkomstbestemte aftrapning af personfradragsforhøjelsen forskydes opefter. Aftrapningen sætter nu først ind, når den skattepligtige indkomst ligger en halv snes tusinde kroner højere end folkepensionen med fuldt pensionstillæg. Samtidig sker nedtrapningen af pensionisters forhøjede personfradrag over et længere indkomststræk end efter de hidtil gældende regler. Desuden er det i kildeskattelovens § 37 A, stk. 2, 1. pkt. omhandlede beløb ændret fra "12.000 kr." til: "16.000 kr.". Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 1974.

For indkomståret 1973 er vedtaget følgende bestemmelse vedr. kildeskattelovens § 37 B, stk. 2 og 3:

"Stk. 2. For skattepligtige, som omhandles i stk. 1, 1. pkt., udgør personfradraget 9.000 kr. Fradraget nedsættes med 19 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger 27.000 kr., idet fradraget dog ikke kan blive mindre end et almindeligt personfradragsbeløb efter udskrivningsloven. Er den skattepligtige berettiget til to fradrag, indrømmes der i stedet et samlet fradrag på 15.000 kr. Dette fradrag nedsættes med 13 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger 27.000 kr., idet fradraget dog ikke kan blive mindre end summen af to almindelige personfradragsbeløb efter udskrivningsloven. Hvor der efter § 13 foretages ansættelse såvel af hustruens særskilte indkomst som af ægtefællernes øvrige indkomst, beregnes det personfradrag, som indrømmes i den laveste ansættelse, efter 1. og 2. pkt., ligesom denne ansættelse bestemmer nedsættelsen af fradraget.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for sambeskattede ægtefæller, der begge er omfattet af stk. 1, 1. pkt. I stedet indrømmes der hver af ægtefællerne et personfradrag på 7.500 kr. Fradraget nedsættes med 7 pct. af det beløb, hvormed den pågældende ægtefælles skattepligtige indkomst overstiger 22.000 kr., idet fradraget dog ikke kan blive mindre end et almindeligt personfradragsbeløb efter udskrivningsloven."

Endelig blev skatteberegningsreglerne for de kvindelige folkepensionister m. fl., der hjælper i mandens eller ægtefællernes fælles erhvervsvirksomhed, ændret, således at hustruens folkepension m.v. ikke forhindrer, at hun skattemæssigt anses for medhjælpende. Dette sker ved at pensionen holdes udenfor 2.400 kr.-reglen. En lignende ændring gennemførtes for dagpenge efter sygedagpengeloven, der er B-indkomst. Samtidig blev beløbet med virkning fra og med indkomståret 1974 forhøjet fra 2.400 kr. til 5.000 kr., medens ændringen iøvrigt har virkning fra og med indkomståret 1973.

Da det — af tekniske årsager — viste sig umuligt at lade forslaget om opkrævning af restskat på under 2.000 kr. over det følgende års skat gælde med virkning for indkomståret 1973, men først fra indkomståret 1974, gennemførte man for indkomståret 1973 den regel, at restskatter på under 300 kr. ikke opkræves.

Efter 2. behandling blev forslaget påny henvist til skatte- og afgiftsudvalget der afgav tillægsbetænkning, hvori et flertal (udvalget med undtagelse af V) indstillede lovforslaget til vedtagelse medens et mindretal (V) udtalte, at man: ".... kan tilslutte sig de forbedringer, lovforslaget vil medføre, for så vidt angår beskatningen af pensionister og medhjælpende hustruer, men finder til gengæld, at forslagene om ændrede regler for indbetaling af restskat foregriber arbejdet med en sammenhængende reform af indkomstbeskatningen på en uheldig måde. Mindretallet kan derfor ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse og vil ved lovforslagets 3. behandling afholde sig fra at stemme."

Lovforslaget blev ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 133 stemmer, medens 22 (V) undlod at stemme.