Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Ved loven, der har virkning fra og med finansåret 1975-76, forhøjes statens og nedsættes kommunernes andel af udgifterne til den kommunale udligningsordning, således at kredsen af bidragydende kommuner, der hidtil har været udgjort af konmuner med et højere beskatningsgrundlag pr. indbygger end landsgennemsnittet, begrænses til kommuner med et højere beskatningsgrundlag pr. indbygger end 125 pct. af det nævnte landsgennemsnit. Staten overtager de resterende bidrag, som hidtil har været ydet af kommunerne.

Endvidere giver loven ved en ændring i lov om generelle tilskud til amtskommuner og kommuner indenrigsministeren adgang til årligt at fordele et beløb, hvis størrelse fastsættes på finansloven, til særlig vanskeligt stillede amtskommuner og kommuner. Tidligere kunne kun primærkommuner komme i betragtning ved denne tildeling.

Endelig foretages der ved loven en rent teknisk ændring af afrundingsreglerne i den samlede udligningslovgivning.

I sin fremsættelsestale betegnede ministeren lovforslaget som et led i regeringens forslag til en ny etape af reformen af byrdefordelingen mellem staten, amtskommunerne og kommunerne, og i kommunaludvalget blev lovforslaget da også behandlet i sammenhæng med de øvrige lovforslag med tilknytning til byrdefordelingsreformen der blev fremsat i denne samling, herunder specielt forslag til lov om sygehusvæsenet (se A. I. nr. 61).

Det oprindelige lovforslag indeholdt ingen bestemmelse om, at der også kunne tildeles særlig vanskeligt stillede amtskommuner et generelt tilskud, men efter at der både ved 1. behandling og under udvalgsbehandlingen var blevet peget på de problemer, som ikke mindst Bornholms amtskommune stod over for i denne forbindelse, fremsatte indenrigsministeren et af udvalget tiltrådt ændringsforslag herom. I betænkningerne til ændringsforslaget i udvalgets betænkning hedder det:

"Tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner har siden 1971-72 udgjort 25 mill. kr. Det ydes til kommuner med særlig høj skatteudskrivning, herunder navnlig kommuner med stærk befolkningstilvækst og tyndt befolkede kommuner.

Med den forbedring af den økonomiske udligning mellem kommunerne, der er sket i takt med udbygningen af de generelle tilskud, er behovet for det nævnte tilskud til kommunerne gradvis mindsket. Samtidig er der opstået et behov for at afdæmpe visse forskydninger i de amtskommunale skattetryk. Dette gælder specielt for Bornholms amtskommune.''

Lovforslaget opnåede tilslutning fra alle de i kommunaludvalget repræsenterede partier med undtagelse af fremskridtspartiet, hvis medlemmer af udvalget afgav følgende mindretalsudtalelse:

"Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) kan tiltræde det af indenrigsministeren stillede ændringsforslag, men indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling med følgende motivering:

Efter at det lovkompleks, som ligger til grund for indeværende lovforslag, er blevet væsentlig beskåret og under hensyn til, at der til efteråret på grund af landets økonomiske situation må foretages samlet vurdering af såvel de kommunale som de statslige udgifter samt til, at spørgsmålet om en ensartet beskatning burde have været taget op til overvejelse i forbindelse med behandlingen af lovkomplekset angående byrdefordelingen, finder mindretallet, at lovforslaget bør udsættes til behandling i næste folketingssamling."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 116 stemmer mod 22 (FP), medens 6 medlemmer (DKP) tilkendegav at de hverken stemte for eller imod.