Ordføreren for forespørgerne Ivar Nørgaard (S) motiverede forespørgslen med, at der i den seneste tid havde været en voksende utilfredshed med og kritik af den måde, udenrigsministeren havde administreret markedspolitikken på i markedsudvalget. Forespørgerne havde ment, at denne kritik burde foregå fra tingets talerstol, og at regeringen fik lejlighed til på samme måde at svare på kritikken.

Det var også vigtigt, at regeringen på denne måde fik mulighed for at give meddelelse om, hvordan den agtede at handle for at løse disse problemer på en for alle tilfredsstillende måde.

Udenrigsministeren (Guldberg) redegjorde indledningsvis udførligt for to sager som den foregående offentlige debat havde beskæftiget sig med:

Den ene sag vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt EF-Kommissionen skulle have status som observatør ved FN's generalforsamling. Ministeren konkluderede sin redegørelse om dette punkt ved at give udtryk for sin vilje til at rette eventuelle konstaterede fejl i det omfang, det var muligt, og til at påtale en eventuel konstateret procedurefejl, også selv om selve sagen ikke mere kunne ændres. I forbindelse hermed udtalte udenrigsministeren dog:

„Jeg må imidlertid, efter, så vidt jeg selv ved, at have fået alle relevante oplysninger, komme til det resultat, at der ikke er noget grundlag for at påtale en procedurefejl over for EF af den måde sagen er blevet afgjort i EF på, lige så lidt som jeg mener, at det ville være rigtigt at bebrejde de respektive danske embedsmænd, der har deltaget i sagens behandling, eller de ministre, der har haft mulighed for at gribe ind, at dette ikke er sket."

Det andet spørgsmål, som var indgået i den offentlige debat i de seneste dage, var spørgsmålet om, hvorledes man skulle behandle forslag til budget for EF ved den første behandling i markedsudvalget.

Efter sin redegørelse for sagens behandling udtalte ministeren:

„Her er naturligvis tale om et skøn, der først og fremmest vedrører, på hvilket tidspunkt af budgetbehandlingen regeringens standpunkt endeligt skal fastlægges. Hvis et flertal af folketinget mener, at det er rigtigt at anlægge et andet skøn herpå, er jeg også parat til at drøfte det. For budgetttet som helhed skal jeg gøre opmærksom på, at der i almindelighed gælder flertalsafgørelser."

Som et mere generelt svar på forespørgslen udtalte ministeren bl. a.:

„Det ligger i de af folketinget vedtagne regler, at der skal findes en passende balance mellem på den ene side en særlig forudgående kontrol af regeringens forhandlingsoplæg og på den anden side mulighed for, at regeringen kan varetage de danske interesser under forhandlingerne. Det er i forretningsordenen fastlagt, hvilke hensyn der skal tages, og hvilke sagsområder der typisk skal behandles efter denne særlige procedure ... " " ... Der må i høj grad sondres efter sagernes karakter og betydning. Det er derfor desværre uundgåeligt, at der bliver tale om skøn, men jeg vil gerne generelt erklære, at det er regeringens linje og faste vilje gennem markedsudvalget at give folketinget adgang til alle relevante oplysninger og derigennem efter bedste evne sikre, at det er muligt for udvalget på folketingets vegne at varetage opgaverne, sådan som de er defineret i markedsudvalgets beretning."

Endelig udtalte udenrigsministeren sin vilje til både nu og løbende at drøfte både procedure og praktiske forhold.

I den efterfølgende debat deltog — foruden ordføreren for forespørgerne udenrigsministeren og statsministeren — følgende ordførere for partierne: Tillisch (FP), Arne Christiansen (V), Hilmar Baunsgaard (RV), Stetter (KF), Melchior (CD), Brusvang (CD), Maigaard (SF), Jens Møller (KrF), Ib Nørlund (DKP) og Ib Christensen (DR). Uden for ordførernes kreds havde Anker Jørgensen (S) og Gert Petersen (SF) ordet.

Under forhandlingerne stillede Ivar Nørgaard følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 595):

„Folketinget opfordrer regeringen til at tilrettelægge ledelsen af dansk EF-politik på en sådan måde, at folketinget forud for vedtagelserne bliver tilstrækkeligt orienteret, og sådan, at Danmarks holdning i EF's ministerråd er i overensstemmelse med et flertal i folketinget.

Folketinget går dermed over til næste punkt på dagsordenen."

Maigaard stillede følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 618):

„Idet folketinget udtrykker sin mistillid til udenrigsministeren,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Før afstemningen over forslagene skulle finde sted tog Maigaard sit forslag om motiveret dagsorden tilbage og stillede i stedet følgende ændringsforslag til det af Ivar Nørgaard stillede dagsordensforslag (F. sp. 664):

„Ordene „Folketinget opfordrer" erstattes af følgende:

„Idet folketinget udtrykker sin misbilligelse af udenrigsministeren, opfordrer det"."

Det af Maigaard stillede ændringsforslag forkastedes med 138 stemmer mod 19 (SF, DKP og DR); 8 medlemmer (5 S og 3 RV) stemte hverken for eller imod (F. sp. 665).

Forslag om motiveret dagsorden af Ivar Nørgaard vedtoges enstemmigt med 149 stemmer; 16 medlemmer (SF og DKP) stemte hverken for eller imod (F. sp. 665).