Om indholdet af og formålet med det fremsatte lovforslag blev der i de ledsagende bemærkninger givet følgende oplysninger:

„Lovforslaget går ud på at give de erhvervsvirksomheder, der beskattes efter selskabsskatteloven, ret til at få skatter, der er betalt i 1973 og 1974, tilbagetalt i tilfælde, hvor virksomheden har givet underskud i indkomståret 1974. Tilbagebetalingen skal svare til størrelsen af underskuddet i 1974, hvilket efter forslaget opnås ved at fastsætte skattenedsættelsen til 37 pct. af underskuddet.

Forslaget er et led i regeringens bestræbelser for at hjælpe de virksomheder, der har vanskeligheder under de nuværende forhold. Den foreslåede regel vil betyde en likviditetsforbedring i virksomhederne og vil derigennem være medvirkende til at bekæmpe den stigende arbejdsløshed.

I visse andre lande, således Holland, England og USA, har man lignende regler, hvorefter tab kan føres tilbage til tidligere år, såkaldte carry-back regler.

Ordningen er tænkt som en hjælp i den i øjeblikket foreliggende vanskelige situation og skal derfor kun gælde for driftsmæssige underskud i indkomståret 1974. Ordningen kan benyttes af de fuldt skattepligtige selskaber, der beskattes efter reglerne i selskabsskatteloven af deres indtægt. De begrænset skattepligtige selskaber, der er skattepligtige af erhvervsindtægt eller indtægt af fast ejendom her i landet, falder ligeledes ind under ordningen.

Den foreslåede ordning er opbygget efter samme princip som reglerne i kildeskattelovens § 32 om dødsbobeskatning. Efter disse regler kan boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af underskuddet udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet kan dog ikke overstige summen af de skatter, der er betalt af længstlevende, afdøde og boet i de to foregående indkomstår. Når en tilbageførsel af underskuddet har kunnet udformes på denne måde, hvorved man undgår at ændre skatteansættelserne for de tidligere år, skyldes det, at dødsboskatten stort set er en proportionalskat. Beskatningsprocenten ligger på 40. Også aktieselskaber m.v. svarer indkomstskat med en fast procent, som fra og med skatteåret 1974-75 udgør 37 pct.

I lighed med reglerne i kildeskatteloven skal den her foreslåede skattenedsættelse ikke kunne overstige de samlede indkomstskatter, som selskabet er pålignet for de to foregående år. De pålignede skatter for skatteårene 1973-74 og 1974-75 vil normalt være betalt, og nedsættelsen vil derfor medføre tilbagebetaling af skatterne. Hvis de ikke er betalt, sker der en afgangsførelse af de pålignede skatter.

Hvis selskabets underskud i 1974, opgjort efter de almindelige regler, er større end det beløb, der danner grundlag for skattenedsættelsen, kan forskelsbeløbet fremføres til fradrag i de nærmest efterfølgende 2 indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15.

For at opnå skattenedsættelse skal selskabet fremsætte krav herom senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen. Opgørelsen af det underskud, der kan tilbageføres, samt beregningen af skattenedsættelsen kan påklages efter de almindelige regler om klage over indkomstansættelser og skatteberegninger.

Tilbagebetalingen skal kunne modregnes i restancer af merværdiafgift og indeholdt A-skat. De nærmere bestemmelser om ordningens gennemførelse fastsættes af finansministeren."

Lovforslaget var et led i regeringens samlede plan for en indkomstpolitisk løsning og skal derfor ses i sammenhæng med følgende lovforslag, der sammen med det foran behandlede lovforslag udgjorde den såkaldte "helhedsplan 1975":

forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. (se A. II. nr. 18),

forslag til lov om midlertidig ændring af dyrtidsregulering af arbejdsvederlag m. v. (se A. II. nr. 19),

forslag til lov om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal (se A. II. nr. 77),

forslag til lov om godtgørelse for dyrtiden (se A. II. nr. 3),

forslag til lov om avancestop og prisdæmpende aftaler (se A. II. nr. 35),

forslag til lov om udbyttebegrænsning m. v. (se A. II. nr. 36),

forslag til lov om midlertidigt prisstop for landbrugsvarer (se A. II. nr. 55),

forslag til lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m. v. (se A. II. nr. 4),

forslag til lov om ændring af lov om investeringsfonds (se A. II. nr. 5) og

forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (se A. II. nr. 6).

De pågældende lovforslag blev fremsat samme dag, ligesom de ved 1. behandling blev behandlet under ét. Angående forslagenes behandling i folketinget skal der derfor her kun henvises til det førstnævnte af de her nævnte lovforslag, nemlig forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. (se A. II. nr. 18).