Luk

Luk
Luk

Luk

L 13 Forslag til lov om nordisk vidnepligt.

Af: Justitsminister Nathalie Lind (V)
Samling: 1974-75 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget tilsigter at opfylde Nordisk Råds rekommandation nr. 17/1968 angående nordisk vidnepligt og indeholder forslag om gennemførelse af resultaterne af de nordiske forhandlinger, som har været ført siden Nordisk Råds vedtagelse af rekommandationen.

Lovforslaget går i hovedtræk ud på følgende:

Med det formål at øge bevisumiddelbarheden i retsplejen, foreslås det, at vidner, der bor eller opholder sig i de andre nordiske lande, skal kunne indkaldes til at afgive forklaring for retter i Danmark. Det samme gælder parter i visse ægteskabssager og i faderskabssager. Indkaldelse kan kun ske i mere betydningsfulde sager og kun hvis forklaringen må antages at have væsentlig betydning for sagen. Mødepligten vil kunne håndhæves ved anvendelse af tvangsmidler.

Lovforslaget fik ved 1. behandling positiv modtagelse af samtlige partiers ordførere.

På grund af udskrivning af valg til folketinget nåede retsudvalget ikke at færdigbehandle forslaget.
Partiernes ordførere
H. Buchart Petersen (S), Kirsten Jacobsen (FP), Mette Madsen (V), Per Gudme (RV), Hans Toft (KF), Poul Boeg (CD), Poul Dam (SF) og Hanne Reintoft (DKP)