L 14 Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.

Af: Justitsminister Nathalie Lind (V)
Samling: 1974-75 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget bygger på nordiske forhandlinger og er et led i en samlet ændring af den fællesnordiske udleveringslovgivning.

Forslaget tilsigter en forenklet behandling af visse udleveringssager, idet der med visse undtagelser åbnes adgang til i det land, hvortil udlevering er sket, at drage den udleverede til ansvar for tidligere begåede forhold. Efter gældende ret kræves der som hovedregel tilladelse fra justitsministeren i det land, hvorfra udlevering er sket. De sager, hvor tilladelse eller opfyldelse af andre krav fortsat vil være nødvendig, er herefter navnlig tilfælde, hvor den udleverede er dansk statsborger, eller hvor det forhold, der ønskes medinddraget, er en polltisk lovovertrædelse.

Ved 1. behandling fik forslaget positiv modtagelse fra samtlige partiers ordførere.

På grund af udskrivning af valg til folketinget nåede retsudvalget ikke at færdigbehandle lovforslaget.
Partiernes ordførere
Ejler Koch (S), Kirsten Jacobsen (FP), Mette Madsen (V), Per Gudme (RV), Adam Møller (KF), Poul Boeg (CD), Poul Kaare Frederiksen (KrF), Lars Ove Grønborg (DR) og Hanne Reintoft (DKP)