Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Af væsentlige nydannelser i lovforslaget i forhold til de gældende regler (lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973) skal fremhæves:

1) Finansieringen af almennyttigt nybyggeri sker ved tilførsel af en grundkapital på mindst 26 pct. af værdien. Grundkapitalen tilføres fra staten, kommunerne, Boligselskabernes Landsbyggefond samt lejerne i det pågældende byggeri. Grundkapitalen er rentefri og desuden afdragsfri, indtil ejendommens drift muliggør afdrag, dog længst i 50 år.

2) Den resterende finansiering sker over det almindelige lånemarked, og kommuner og stat stiller i fornødent omfang garanti for lånene. Af grundkapitalen skal landsbyggefonden indskyde mindst 8 pct. af byggeriets værdi, medens staten indskyder 10 pct., kommunen 5 pct. og lejerne 3 pct. af værdien.

3) Rentesikring ydes ned til 6 pct. af lånene inden for 74 pct. af værdien og aftrappes efter 4 års forløb.

4) For at sikre landsbyggefonden midler til sin udlånsvirksomhed skal almennyttige boligselskaber med afdelinger, der er taget i brug før 1. januar 1965, yde bidrag til fonden ud over de gældende bidrag.

5) I hvert af de 4 år, ordningen foreløbigt omfatter, kan der efter reglerne under pkt. 1-3 gives tilsagn inden for en årlig ramme for almennyttigt nybyggeri på op til 8.000 boliger.

6) Reglerne om støtte til boliger for uddannelsessøgende (kollegier) ændres med henblik på i videst muligt omfang at søge boligerne indpasset i det almennyttige boligbyggeri. Finansieringsformen, støttereglerne og administrationen heraf foreslås som led i indpasningen tilrettelagt efter lignende retningslinier som finansieringen af det øvrige almennyttige byggeri. Grundkapitalen til byggeri for uddannelsessøgende foreslås dog tilvejebragt ved indskud fra staten på 21 pct. og fra kommunerne på 5 pct., således at der hverken forlanges indskud fra landsbyggefonden eller lejerne.

7) I lys af udviklingen, bl. a. i byrde- og opgavefordelingen mellem stat og kommune, og som led i bestræbelserne for administrative forenklinger er ikke i forslaget medtaget bestemmelser om statslig bistand til finansieringen af sociale institutioner og boliger, hvis tilvejebringelse er en kommunal opgave.

8) De særlige regler om udlejning og lejefastsættelse i lejligheder med finansieringstilskud søges afviklet. Merindtægterne herved for de pågældende boligafdelinger foreslås indbetalt til Boligselskabernes Landsbyggefond.

9) Der åbnes adgang for boligselskaberne til at tilrettelægge en mere hensigtsmæssig praksis med hensyn til tilbagebetaling af indskud til fraflyttende beboere og fastsættelse af indskud fra tilflyttende beboere.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget og ministerens fremsættelsestale, er nærværende lovforslag, forslag til lov om ændring af lov om realkreditinstitutter (A II nr. 23), forslag til lov om ændring af lov om leje (A II nr. 21) og forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (A II nr. 22) udarbejdet ud fra de retningslinier, der er nedfældet i den aftale om en langsigtet boligløsning, som et flertal i boligudvalget (socialdemokratiet, venstre, det radikale venstre, det konservative folkeparti, centrum-demokraterne og kristeligt folkeparti) indgik i juni 1974. Der henvises i den forbindelse til boligudvalgets betænkning af 11. juni 1974 over forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri og forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, tillæg B. 1973-74 (2. samling) sp. 879. Lovforslagene blev fremsat samtidig.

Forslag til lov om boligbyggeri blev sat til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om realkreditinstitutter ( A II nr. 23).

Forslag til lov om boligbyggeri blev positivt modtaget af ordførerne for forligspartierne.

Under behandlingen af forslaget, som er gengivet i folketingets forhandinger sp. 800 ff, blev en række spørgsmål rejst, som man ønskede drøftet nærmere under udvalgsbehandlingen.

Ordførerne for fremskridtspartiet, socialistisk folkeparti og Danmarks kommunistiske parti kunne ikke støtte lovforslaget. Ordføreren for retsforbundet udtrykte skepsis over for forslaget i den foreliggende udformning.

Forslag til lov om ændring af lov om realkreditinstitutter skal for så vidt angår ændringerne af reglerne om lånegrænser ses i sammenhæng med nærværende forslag.

Eva Gredal (S) fremførte nogle kritiske bemærlminger vedrørende forholdene for institutionsbyggeriet.

Boligudvalget afgav ikke betænkning over lovforslagene, inden nyvalg til folketinget blev udskrevet.