Ved lovforslaget foresloges lov nr. 219 af 24. april 1974 om bunden opsparing ophævet og den i henhold til loven bundne opsparing frigivet.

Om baggrunden for lovforslaget anførtes i de ledsagende bemærkninger følgende:

„Da den forhøjelse af indkomstbeskatningen for 1973, som tvangsopsparingen reelt indebærer, blev vedtaget i april måned 1974, havde de partier, der stod bag loven, en anden forestilling om ønskeligheden af at opsuge købekraft i efteråret 1974 end den økonomiske konjunktur, der rent faktisk har udviklet sig. I hvert tilfælde som forholdene nu ligger, er der ingen rimelighed i at begrænse borgernes muligheder for at købe ind af de midler, de vitterligt har tjent, ved at pålægge dem at tvangsbinde nogle af deres midler. I mange tilfælde er 1973-indkomsten en alt for optimistisk målestok for den enkeltes økonomiske evne. Dette forhold forøger ordningens uretfærdighed ud over, hvad der blev forudset, da aprilloven blev vedtaget.

Det foreslås derfor, at der ikke skal være yderligere pligter til at tvangsopspare, og at allerede tvangsopsparede midler frigives ved lovforslagets ikrafttræden."

Lovforslaget nåede ikke frem til 1. behandling inden samlingens slutning ved folketingsvalgets udskrivning den 5. december 1974.