Lovforslaget fremlagde i en række korte paragraffer rammen om den fremtidige opkrævning af al skat på grundlag af indkomst.

Lovforslaget ophævede progressionen for over 80 pct. af skatteydere, idet området for opkrævning, med samme laveste procent, foresloges udvidet til 80.000 kr.

I bemærkningerne fremhæves bl. a.:

„Kildeskattens træk af lønnen skal ikke længere ske individuelt, men kan med få undtagelser foretages med en fast procent af den samlede lønkonto, eller trækket kan ske centralt, når blot lønbeløbene oplyses. Der åbnes herved mulighed for en betydelig indskrænkning af kildeskattedirektoratets arbejdsbyrde."

og:

„Den væsentligste forenkling består dog i forslaget om at opkræve endelig skat af bruttolønindkomsterne for den langt overvejende del af befolkningen, med den virkning at forskudsligning, selvangivelse og slutskat helt bortfalder for disse skatteydere."

Endvidere indeholdt lovforslaget særlige regler for erhvervsindkomster, bl. a. således, at behovet for et særligt internt regnskab til forskel fra skatteregnskabet skulle bortfalde.

Endelig forudsatte lovforslaget en regel om enhedsskat og vidtgående ændringer i forholdet mellem stat og kommuner.

På grund af udskrivning af folketingsvalg nåede lovforslaget ikke at komme til 1. behandling.