B 47 Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v. (Nedsættelse af aldersgrænsen for medlemskab, halvårlige reguleringer af arbejdsløshedsdagpenge, nedsættelse af ventetiden for ret til dagpenge, ophævelse af det særlige arbejdskrav for 22-årige m.v.).

Af: Minister for udenrigsøkonomi og for nordiske anliggender Ivar Nørgaard (S)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1. behandling henvist til markedsudvalget.

Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

„Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den på mødet i Ankara den 30. juni 1973 vedtagne fælles overenskomst, benævnt den supplerende protokol, om fastsættelse af tilpasningerne til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, herunder tillægs- og finansprotokollen, samt den på samme møde vedtagne supplerende protokol om varer henhørende under Det europæiske Kul- og Stålfællesskab. Endvidere godkender folketinget den interne tillægsaftale om tillægsprotokollen (vedr. finansprotokollen), undertegnet samme dato. De supplerende protokoller og den interne tillægsaftale er nødvendiggjort ved, at Danmark, Irland og Storbritannien har tiltrådt Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Kul- og Stålfællesskab."

I den skriftlige fremsættelse anførte udenrigsøkonomiministeren bl. a. følgende:

„Ved sin tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber forpligtede Danmark sig til at indtræde i Fællesskabernes aftaler med Tyrkiet.

Det bestemtes i tiltrædelsesakten, at de nødvendige tilpasnings- og overgangsforanstaltninger til aftalerne skulle fastlægges i protokoller.

Disse protokoller blev undertegnet i Ankara den 30. juni 1973 sammen med en intern tillægsaftale vedrørende finansprotokollen, der fastsætter hvert medlemslands bidrag til udviklingslån til Tyrkiet, for Danmarks vedkommende 37,5 millioner kr.

Først efter de ni medlemslandes og Tyrkiets ratifikation af disse protokoller vil de nye medlemsstater indtræde i associeringens rettigheder og forpligtelser i fuldt omfang. Protokollerne indeholder i hovedsagen kun rent tekniske tilpasningsbestemmelser med henblik på de nye medlemsstaters indtræden i associeringsaftalen m. v., aftalen mellem Det europæiske Kul- og Stålfællesskab og Tyrkiet og den interne aftale mellem medlemslandene vedrørende finansprotokollen.

Det er regeringens opfattelse, at de i de to supplerende protokoller og tillægsaftalen indeholdte forpligtelser ikke går ud over, hvad der var forudset ved Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber

Forslaget blev ved 2. (sidste) behandling vedtaget med 124 stemmer mod 18 (SF, DKP og VS), medens 1 medlem (Johan Nielsen) tilkendegav hverken at stemme for eller imod.
Partiernes ordførere
Lasse Budtz (S), Jørgen Brøndlund Nielsen (V), Jørgen Junior (FP), Arne Stinus (RV), Jens Maigaard (SF), Oluf von Lowzow (KF), Poul H. Møller (KrF), Ib Nørlund (DKP) og Steen Folke (VS)