B 65 Forslag til folketingsbeslutning om af boligbyggeriet, boligbyggeriet,beskæftigelsen og en stabil byggerytme.

Af: Preben Wilhjelm (VS) , Steen Folke (VS) , Kurt Hansen (VS) og Erik Sigsgaard (VS)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende indhold:

„Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag med sigte på, at den aftalte årlige kvote for boligbyggeriet sikres opfyldt ved, at den del af kvoten, som ikke tilvejebringes på anden måde, overdrages til almennyttigt boligbyggeri på samme vilkår, som gælder for det nuværende almennyttige boligbyggeri, dog således, at staten påtager sig kommunens og landsbyggefondens finansieringsandele på henholdsvis 5 pct. og 8 pct."

Om baggrunden for det fremsatte forslag anfører forslagsstillerne bl. a. følgende i de bemærkninger, der ledsagede forslaget:

„Boligbyggeriet indtager en nøgleposition i beskæftigelsesmæssig henseende. En sikring og stabilisering af boligbyggeriet vil have langt større virkninger end dem, der umiddelbart kan aflæses af beskæftigelsen i byggefagene.

Boligforligets partier foregav at have aftalt en kvote for det årlige boligbyggeri. Det er imidlertid klart demonstreret, at der ingen realitet er i denne aftale. Der er ingen styringsmekanismer, som sikrer opfyldelsen af denne kvote. Og der er for den sags skyld heller ingen styringsmekanismer, som hindrer et nyt boom i boligbyggeriet med deraf følgende voldsomme udsving i den effektive obligationsrente, tomme lejligheder, ustabil byggerytme og spild af ressourcer.

Forslaget sigter på at overvinde disse vanskeligheder, hvilket i den nuværende situation især vil sige at sikre opfyldelsen af den aftalte kvote for det samlede boligbyggeri."

Der kan i øvrigt henvises til de fyldige bemærkninger, der ledsagede forslaget.

Ved 2. (sidste) behandling blev forslaget forkastet med 137 stemmer mod 19; 1 medlem stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Kjeld Olesen (S), Henning Christophersen (V), Svend Andersen (FP), Steffen Kjærulff-Schmidt (FP), Mogens Glistrup (FP), Kjeld Wamberg (FP), Sigurd Ømann (SF), Hilmar Baunsgaard (RV), Gert Petersen (SF), Henning Philipsen (SF), Poul Schlüter (KF), Jens Møller (KrF), Erhard Jakobsen (CD), Knud Jespersen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)