Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

De væsentligste nydannelser i loven i forhold til lov nr. 245 af 8/6 1967, som samtidig ophører, er:

Finansieringen af almennyttigt nybyggeri sker ved tilførsel af en grundkapital på mindst 26 pct. af værdien. Grundkapitalen tilføres fra staten, kommunerne, Boligselskabernes Landsbyggefond samt lejerne i det pågældende byggeri. Grundkapitalen er rentefri og desuden afdragsfri, indtil ejendommens drift muliggør afdrag, dog længst i 50 år.

Den resterende finansiering sker over det almindelige lånemarked, og kommuner og stat stiller i fornødent omfang garanti for lånene. Af grundkapitalen skal landsbyggefonden indskyde mindst 8 pct. af byggeriets værdi, medens staten indskyder 10 pct., kommunen 5 pct. og lejerne 3 pct. af værdien. For så vidt angår hovedstadsområdet henvises til § 57.

Boligselskabernes Landsbyggefond tilvejebringer til brug for de nødvendige indskud et beløb på mindst 90 mill. kr. i ordningens første år og derefter mindst 130 mill. kr. i hvert af de øvrige år.

Rentesikring ydes ned til 6 pct. af lånene inden for 74 pct. af værdien og aftrappes efter 4 års forløb. Aftrapningen sker med 1/2 pct. af prioritetslånenes nettoprovenu årligt i det 5.-6. år, med 3/4 pct. i det 7. år og med 1 pct. i det 8.-9. år. Herefter vil resterende rentesikringsbeløb aftrappes med 1 1/2 pct. årligt.

I hvert af de 4 år, ordningen foreløbigt omfatter, kan der efter reglerne gives tilsagn (rentesikringsgaranti) inden for en årlig ramme for almennyttigt nybyggeri på op til 8.000 boliger.

Vedr. organisation og udlejning af almennyttigt byggeri:

Der er gennemført ændrede regler om overdragelse of ledige lejligheder. Disse regler tager sigte på at lempe de hidtil opstillede krav for at opnå bolig i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab. Der er samtidig ved en ændring af lejeloven sikret boligtagerne ret til at bytte deres lejlighed med en anden lejer.

Den hidtidige indeksregulering af beboerindskud ophører, idet dog boligtagere, som har indgået boligoverenskomst eller lejeaftale inden 1. april 1975, bevarer retten til indeksregulering frem til dette tidspunkt. Ved flytning efter dette tidspunkt sker indeksreguleringen således i alle tilfælde efter reguleringspristallet for januar 1975.

For så vidt angår reglerne om beboernes medindflydelse dels på ledelsen af boligselskabet gennem valg af medlemmer til selskabets bestyrelse, dels på afdelingernes ledelse gennem afdelingsmøder og valg af afdelingsbestyrelser henvises til lovens § 13.

Et almennyttigt boligselskab kan organiseres som andelsboligforening, selvejende boligselskab eller selskab med indbetalt garantikapital (garantiselskab). Det sidstnævnte selskab træder i stedet for det hidtidige boligaktieselskab. Almennyttige boligselskaber kan efter ændring af aktieselskabsloven (lov nr. 370 af 13. juni 1973) ikke længere organiseres som aktieselskaber.

Vedr. det almennyttige byggeris økonomiske drift:

Lejeforhøjelser — til opfyldelse af kravet om balance på driftsregnskabet — i selvejende boligselskaber og boligselskaber med indbetalt garantikapital (garantiselskaber) skal ikke længere godkendes af kommunalbestyrelsen. Herefter er reglerne på dette punkt ens for alle almennyttige boligselskaber uanset organisationsform. Såfremt der i lejekontrakten er taget forbehold herom, kan lejeforhøjelser gennemføres med 1 måneds varsel. Lejeforhøjelser i erhvervslejemål kan kun gennemføres under iagttagelse af bestemmelserne i lov om leje.

Den særlig gunstige udlejningsordning for lejligheder, der er finansieret med kapitaltilskud fra det offentlige, afvikles senest i forbindelse med genudlejning.

Dispositionsfondens midler vil — ud ovei det hidtidige anvendelsesområde — i rimeligt omfang kunne anvendes til nedsættelse af beboerindskud. Fondens midler vil desuden rent midlertidigt kunne udlånes til en afdeling i forbindelse med tilbagebetaling af beboerindskud til en fraflyttet lejer, indtil den nye lejer har indbetalt indskud.

Til udbygning af det almennyttige byggeris selvfinansiering skal afdelinger, der er taget i brug før 1. januar 1965 — ud over eventuelle bidrag, fastsat i henhold til § 19 i den gamle boligbyggerilov — yde bidrag til selskabets byggefond til indskud i Boligselskabernes Landsbyggefond.

De i lovforslaget indsatte nye bestemmelser vedr. sociale institutioner m.v. (kap. X) og støtte til opførelse af boliger for unge under uddannelse (kap. IX) udgik ved ændringsforslag. De hidtil gældende lovregler (kap. VI og VII i bkg. nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri) på dette område blev indføjet og vedtaget. Der kan i den forbindelse henvises til behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri under A. II., nr. 2, hvorved de oprindeligt foreslåede regler vedr. boliger for unge under uddannelse og socialinstitutioner m.v. blev fremsat som selvstændigt lovforslag.

Den foreliggende ændringslov er udarbejdet på grundlag af retningslinjerne i den boligpolitiske aftale, som socialdemokratiet, venstre, det radikale venstre, det konservative folkeparti, centrum-demokraterne og kristeligt folkeparti den 11. juni 1974 blev enige om at gennemføre. Lovforslaget var i overensstemmelse med et lovforslag, der blev fremsat den 2. oktober 1974, og som ikke nåede at blive gennemført inden nyvalg til folketinget blev udskrevet den 5. december 1974. (Se 1. samling, A.II. nr. 20). I det foreliggende lovforslag var dog medtaget visse ændringsforslag, som de seks partier var nået til enighed om at vedtage ved genfremsættelsen.

De øvrige lovændringer, som følger af den boligpolitiske aftale, er behandlet i folketingsårbogen under A.I. nr. 9. (Lov om ændring af lov om leje. (Opsigelsesbeskyttelse, beboerdemokrati og bytteret m. v.)) og A.I. nr. 10. (Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene). Sidstnævnte lov blev gjort til genstand for fornyet behandling i folketingssamlingen, se under A.I. nr. 11.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 119 stemmer mod 36 (FP, SF, DKP og VS); 2 medlemmer (Patursson og Rosing) stemte hverken for eller imod.