Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ifølge loven pristalsreguleres ydelserne på. grundlag af et reguleringspristal med januar 1975 = 100, medens man hidtil har haft januar 1971 = 100 som udgangspunkt. Den nye regulering, der er anvendt første gang ved de reguleringer, der beregnes pr. 1. oktober 1975, må ses i sammenhæng med lovgivningen om regulering af arbejdsmarkedets forhold for overenskomstperioden 1975-77, herunder ændringer i dyrtidsreguleringen. Der henvises til det under A. 1. nr. 5 anførte om forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster m.v.

For pensionsområdet er den hidtidige dyrtidsprocentregulering bibeholdt, men på grundlag af det nye pristal, hvorved der er bortfaldet to pristalspoints, som ville være blevet udløst pr. 1. oktober 1975. Kompensation herfor er imidlertid blevet givet ved forhøjelse af såvel grundbeløb som pensionstillæg samt alle øvrige tillæg og fradragsbeløb. Denne kompensationsform afveg fra den oprindeligt foreslåede, ifølge hvilken kompensationen blev koncentreret om en forhøjelse af pensionstillægget, der ydes til pensionister uden indtægter ved siden af pensionen. Den bredere kompensationsform blev gennemført ved ændringsforslag stillet af et flertal (socialdemokratiets, venstres, fremskridtspartiets, det radikale venstres, socialistisk folkepartis og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) og tiltrådt af socialministeren.

Et mindretal (det konservative folkepartis medlem af udvalget) stillede et ændringsforslag, som blev forkastet, ifølge hvilket kompensationen alene skulle ydes ved forhøjelse af grundbeløbene.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen har givet tilsagn til Folkepensionisternes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg om, at de timelønsforhøjelser, som udløses på arbejdsmarkedet i anden halvdel af overenskomstperioden, vil medføre regulering af pensionerne i 1976.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 165 stemmer; 4 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.